Hej
jeg har først nu opdaget TUBA, og først nu opdaget at mange af de personlige træk jeg har er meget normale at have når man er vokset op med alkoholiske forældre. Aha!
Jeg har altid følt mig anderledes end andre og følt at jeg for alt i verden skulle skjule dette for andre. Skyld skam og dårlig samvittighed har fulgt mig frem til idag. Jeg er et mørkt sted for tiden, det har nok været på vej længe, men for 3 måneder siden efter at have færdiggjort min uddannelse og startet nyt job gik det for alvor ned ad bakke, denne sommer er den mørkeste nogensinde.. Mine dage går med, job som jeg tvinger mig selv til, -selvom jeg allerede har haft alt for mange sygedage, når jeg kommer hjem ligger jeg på sofaen, når jeg har fri ligger jeg på sofaen..i det hele taget er jeg gået i stå på sofaen. Tankerne kredser mest om mig selv og min utilstrækkelighed, min krop og min hud der er plaget af akne. Jeg har ikke lyst til at møde verden, jeg vil helst gemme mig langt væk. Jeg er i et velfungerende forhold, på trods af jeg ikke altid har fortalt ham sandheden af frygt for at han ville forlade mig. Mit bagland har jeg dog altid været ærlig om, og han er virkelig tålmodig med mig i denne tid.
Jeg er så led og ked af det hele, hver dag er en kamp og det er svært at se lyset forude.. Jeg er træt af at være den ‘svage’ i vores forhold, offeret som jeg ikke vil være, men bliver da jeg også bliver overmandet af selvmedlidenhed for tiden. Jeg har intet overskud til at være social for i disse dage, og samtidig er jeg så frygtelig ensom. Jeg vil ikke se nogen, da jeg synes jeg har taget på, og at man kan se på mig jeg har det skidt. Jeg isolerer mig og da vi bor i Sverige er det nemt at undgå mennesker.
Disse 3 måneder hvor jeg virkelig har været trist føles som flere år, og jeg har svært ved at se mig ud af angsten. Jeg er begyndt i terapi, det var nødvendigt at få hjælp da jeg var bange for at jeg ville blive rigtig syg hvis ikke jeg gjorde det. Det koster mange penge, og jeg er da også i tvivl om det hjælper mig, disse dage føles det som 2 skridt frem og 1 tilbage. Denne weekend flere skridt tilbage. Jeg stoler ikke på min egen dømmekraft, jeg har det som et blad i vinden det kan gå alle veje. Mest af alt er jeg overmandet af en håbløshedsfølelse, en manglende tro på at det nogensinde bliver bedre.
Jeg er også overrasket over min situation, jeg troede jeg havde bearbejdet min barndom med min alkoholiske far og hans svigt og min mor der også drikker og er psykisk syg, jeg har ikke kunne forstå hvorfor jeg blev så trist lige nu i livet når mange ting kørte for mig – og pludselig efter at have opdaget TUBA synes jeg hele essensen af det hele drejer sig om min opvækst. Jeg kan se at jeg har mange usunde reaktionsmønstre, jeg murer mig inde når livet er svært, jeg begraver mig i junk og inaktivitet.
Jeg vil høre om TUBA er mere mig end den terapi jeg er startet i, eller begge dele? Bliver det for meget?
S.
Svar:
Kære du
Jeg har ingen problemer med at genkende eller forstå de ting du fortæller ud fra min erfaring med andre unge med drikkende forældre. Jeg vil derfor gætte på, at du passer rigtig fint ind her i TUBA. Det lyder også til, at du kan genkende dig selv i det du har læst rundt omkring på siden?
Om TUBA er MERE dig, end den terapi du er startet i og om begge dele bliver for meget for dig, kan jeg ikke vide. Det kan du kun selv mærke. I TUBA er det sådan, at alle starter med at komme til en uforpligtende forsamtale. Jeg tænker på om det kunne være en ide for dig? på den måde kan du finde ud af lidt mere om, hvad det vil sige at gå i TUBA. Ved forsamtalen fortæller terapeuten lidt om TUBA og du har mulighed for at fortælle om dig selv. Du vil også kunne tale med terapeuten om, om det er for meget at gå to steder – måske har terapeuten erfaring med andre unge der også har gået flere steder. Hvis du har lyst til at gå i TUBA efter forsamtalen bliver du skrevet på venteliste. Jeg kan ikke sige dig, hvor lang ventetid der er i øjeblikket, men måske kan det også være en løsning for dig at fortsætte der hvor du går nu indtil du kan starte i TUBA. Det var bare en tanke jeg lige fik.
Jeg vil varmt opfordre dig til at kontakte afdelingen i København og lave en aftale om at komme til forsamtale. Det nemmeste er at skrive en mail til afdelingen på , hvor du skriver at du er vokset op med drikkende forældre og at du gerne vil til forsamtale, så vil du blive kontaktet af afdelingen. Til forsamtalen kan du evt tage en kopi at dit spørgsmål her med, her beskriver du rigtig godt hvordan du har det for tiden.
Til sidst har jeg lyst til at sige til dig, at det desværre er almindeligt at have det som du har det med de følelser du beskriver af; utilstrækkelighed, selvmedlidenhed, offerrolle, tristhed og håbløshed når man er vokset op med drikkende forældre. Der er også veje til at få det bedre, måske går din vej gennem TUBA, det fortjener du at finde ud af.
De bedste hilsner
Camilla, TUBA