Idag er jeg en meget asocial person ikke fordi jeg ikke kan lig at snakke med andre. Jeg kan bare ikke føre en samtale, mine forældre drak meget da jeg var lille og jeg snakker ikke med min far mer. Da jeg var mindre kunne jeg snakke med alle og var en livlig person. Indtil jeg mødte min nuværende kæreste da jeg var 13. Han var 16 så han festede som unge normalt gør, og efter nogen år hvor han havde boet hjemme ved mig. Begyndte jeg at lukke mig selv inde på mit værelse og gemme mig bag en computer og gik sjældent udenfor. Jeg passede ikke min skole pga Jeg følte at ingen forstod mig. De konsekvenser kan jeg godt mærke idag for nu har jeg ingen veninder at snakke med og jeg snakker sjældent med nogen i skolen, Jeg har også svært ved at fortælle min vejleder at jeg er som jeg er pga mine forældre drikker. Jeg vil ikke kalde min mor for en alkoholiker..men det er min stedfar. Min kæreste og jeg bor ikke hjemme ved min mor mere og nu føler jeg at han bestemmer alt fordi han betaler husleje og passer sit arbejde, når der er noget han spørg om jeg vil gøre så gør jeg det selvom jeg ikke vil. Vi laver heller ikke noget hyggeligt sammen Mer som at gå i biografen. Han har ikke engang købt en fødeselsdags gave og jeg havde fødselsdag i august. Jeg tror han syntes at jeg bestemmer for meget over ham eller brokker mig for meget. Men jeg vil bare ikke have det som da vi boede hjemme, vis Det Ikke var fordi han havde fået forlænke på så tror jeg han ville være alkoholiker idag.. Det var lidt om mit liv… Så jeg ville om jeg kan få nogen tips til at blive mere social.
Svar:
Kære du
Jeg kan rigtig godt forstå, at du har lyst til at være mere social, snakke med flere, være mere livlig og have flere veninder som da du var yngre. Jeg kan godt forstå, hvis du savner at være sådan. Du spørger, hvordan du kan blive mere social. Det er nemt bare at sige, at du skal snakke med nogle i skolen og sige til din kæreste at du gerne vil mere ud. Men jeg gætter på, at det langt fra er så nemt. Hvis det var det, ville du sikkert allerede have gjort det. Når jeg læser dit brev, bliver jeg optaget af, hvordan det kan være du forandrede dig? Gad vide hvordan det kan være, du blev mere indadvendt, lukkede dig selv inde på dit værelse osv? Måske fordi du følte, at ingen forstod dig? Jeg tænker at det måske kan hjælpe dig, at blive mere bevidst om det? Måske havde du gode grunde til det dengang? Måske er dit liv et andet nu? Måske har du nu gode grunde til at være mere social? Du har i hvert fald lyst til det.
For mig lyder det også til, at der er noget bøvl med din kæreste? Du lyder ikke tilfreds og glad i jeres forhold? Du gør ting du ikke vil. Du får ikke opfyldt dit behov for, at gøre ting sammen med en kæreste. Jeg ved ikke om du oplever sammenhæng mellem dit forhold til din kæreste og det at du er blevet mindre social?
Jeg er ikke sikker på, at jeg kan fortælle dig, præcis hvordan du kan blive mere social, men jeg har nogle tanker, som jeg gerne vil dele med dig. Så kan du se, om du kan bruge dem til noget.
Måske gemte du dig lidt, inde i dig selv fordi du følte at ingen forstod dig. Det giver god mening at man kan have det sådan. Nu kan du mærk,e at du savner at have nogle at snakke med. Måske er tiden inde til, at du igen giver nogle chancen for at forstå dig, ved at åbne dig for dem. Det kan være rigtig svært bare sådan at åben sig, når man ikke er vant til det. Måske er der nogen du har tænkt på, det kunne være rart at tale med? Måske du kan starte med dem? Jeg tænker ikke at du skal fortælle dem hele din livshistorie på én gang, men måske bare starte med at tale om hverdagsting. Det kan være du har set noget i TV og kan spørge en på skolen om han/hun også har set det. Der er ikke noget sted eller nogen måde det er rigtigt eller forkert at starte en samtale på. Det handler bare om at komme i gang og så tage den derfra. Måske oplever du, at det er for vanskeligt bare at kaste dig ud i det? Så er det måske et andet sted du skal starte. Måske med at tale med en professionel om, hvordan du har det. Det kan være den vejleder du nævner i dit brev. Du skriver at du har svært ved at fortælle hende om dig selv og om at dine forældre drikker. Måske kan du godt finde styrke til at gøre det, selvom det er svært? Måske kan det være en støtte for dig, at tale med hende om, hvordan du har det. Også om dit ønske om, at være mere social. En anden mulighed er, at tale med en her i TUBA om det. I TUBA er det gratis at komme til samtaler med en teraput, vi har også grupper, hvor man kan tale med andre unge, der også har forældre der drikker. Du kan finde en afdeling i nærheden af hvor du bor her.
Det er de ideer jeg lige får, når jeg læser dit brev. Jeg ved ikke om du føler du kan bruge dem? Du er meget velkommen til at skrive igen.
De bedste hilsner
Camilla, TUBA