Hej.
Jeg er inden for de sidste 4 år blevet opmærksom på at min far i perioder har et problem med alkohol – og drikker mere end hvad der er godt. Jeg har læst mange af de spørgsmål der er blevet skrevet i “ung til ung” og kan genkende de følelser der beskrives, men jeg ved ikke om jeg kan kalde min far en alkoholiker. Jeg har altid troet at jeg var forkert, fordi han hele tiden blev sur på mig, gjorde grin med mig, latterliggjorde mig eller fik mig til at føle mig dum/idiotisk. Mit liv har altid handlet om hvordan han har det – hvis han er i dårligt humør er hele familien i dårligt humør. Det var først da min mor fortalte mig at han har problemer med alkohol i nogle perioder, at jeg begyndte at forstå hans opførsel, men alligevel har jeg svært ved at kalde ham alkoholiker, for jeg ser ham aldrig drikke usædvanligt meget. Jeg tror ikke at jeg nogensinde havde tænkt at han havde alkohol-problemer, hvis min mor ikke havde sagt det til mig. Han sidder altid og drikker øl efter arbejde, men ikke sådan at han til sidst ikke kan gå. Måske drikker han også når jeg ikke ser det, jeg ved det ikke.
Jeg ved ikke hvornår man kan kalde nogen en alkoholiker, og det er svært for mig at vurdere hvad han er, så jeg ved ikke om jeg “hører til” her inde i TUBA. Jeg er også bange for at kalde ham alkoholiker, fordi jeg føler mig så ond på en eller anden måde. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad han ville sige, hvis han vidste at jeg tænkte sådan om ham. Jeg kan meget tydeligt forestille mig hvad han ville sige og gøre, så på en eller anden måde er jeg også bange for at kalde ham alkoholiker, fordi jeg ved hvordan han ville reagere, hvis han vidste at jeg tænkte sådan om ham, selvom at jeg ikke siger det til ham.
Svar:
Kære du.
Hvor er det godt, at du skriver herind. Først og fremmest er det rigtig vigtigt for mig at sige, at du på ingen måde er forkert. Det er helt okay, at du føler og tænker, som du gør, og du er velkommen her i TUBA.
Mange tror, at et alkoholproblem kun er der, hvis man drikker så-og-så-meget eller så-og-så-ofte. Sådan fungerer det ikke. Der er et alkoholproblem, hvis de pårørende (børn/familie) er påvirket af det. Det vil sige, hvis man som barn eller ung ikke kan være tryg, ubekymret og fri. Hvis man f.eks. som barn har lange antenner og er overopmærksom på, om far drikker igen eller hvilken stemning, der er i hjemmet. I den forstand kan alkoholproblemet blive ved med at belaste mange år efter, at den drikkende er blevet ædru. Sådan som du beskriver det, er der tydeligt et alkoholproblem. Jeg læser det som, at du har været en pige, der har været meget opmærksom på stemninger og fornemmelser og har haft lange antenner i forhold til at mærke, hvordan var humøret i dag i jeres hjem. Er det mon rigtigt forstået af mig?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om dig og din mor mon har talt om din fars alkoholmisbrug efter, at hun fortalte dig om det? Måske kunne I to få en rigtig god snak om det? Det kunne jeg håbe for dig.
Jeg kan kun støtte og opfordre dig til at tale med nogen om det. Det er SÅ vigtigt at have nogen at læne sig op af i din situation. Så du kan få talt dine oplevelser igennem og måske få skabt en ro omkring det, du har oplevet i din barndom. Det er noget, mange unge og voksne taler om i terapi i TUBA. Hvis du kunne være interesseret i det, så kan du læse mere her (https://tuba.dk/find-hjaelp/terapi-i-tuba/) og også kontakte os.
Hvor var det godt og modigt, at du skrev ind! Jeg håber, du kan bruge mine tanker og måske har mod på at prøve at snakke med nogen om det hele.
Du fortjener at have det godt.
De bedste tanker til dig
Maria, TUBA