Vejen mod lyset
Af: Anonym
Jeg var glad og rar, men fik kun sure svar
Mit liv ku´ være masser af stegt flæsk,
Men oplevede kun masser af tæsk.
Var stærk, holdte ud i mange år,
Men selv den stærke bliver fyldt,
Så oplevede meget tumult.
Familien min, var helt til grin.
Så hellere foruden, end en på snuden.
Kærlighed til mig, den var der ej.
Døden den kom, tog min far,
Den længe ventende dom.
Narko han tog, sikke et fjog.
Et farvel jeg sagde,
Han kommer aldrig tilbage.
Hvor var han fej,
Jeg savner ham dog ej.
Ingen far han var for mig,
Det var sørgeligt hvad jeg var for dig.
Tiden den gik, ikke et øjebliks fred jeg fik.
Min mor var borte, fatter ikke hun gjorde det.
Min stedfar var fuld, glemte alt om sit kuld.
En bror jeg har, i mit hjerte det skar.
Passe ham jeg gjorde, indtil vi blev store.
En moderrolle, jeg ber´
Lad dem ikke få fler´.
Med min hjælp blev han fjernet, fjernet til et land,
Langt væk fra vores forstand.
Omsorg han fik og sikke det gik.
Jeg fik en dreng, hans far var streng.
Igen kom døden, der røg gløden.
Væk var hans far, til begravelse vi tar´.
Nu var vi alene, ville hellere skære en vene.
Men gjorde det ej, jeg fandt min vej.
Hjælp jeg fik, mens tiden den gik.
10 klasse jeg tog, så mange der lo.
Dansk var svært, ikke så sært.
Folkeskole havde jeg ej, jeg skulle passe på mig.
Igennem jeg kom, nu er jeg ikke så tom.
Dog blev jeg dårlig, jeg var ikke usårlig.
Ned jeg gik, flashbacks jeg fik.
Tiden den forsvandt, men kampen jeg vandt.
Nu er jeg her og drømmer og mer´
Dansk jeg skal ha´ og jeg ved jeg ka´
Hjælp kan jeg vel få, bare jeg ik´ går i stå.
En HF skal der til, for frem ad jeg vil.
Er i dag glad og stolt, glad for balladen er holdt.
At overvinde det jeg gjorde, har gjort mig til en af de store.
Hvor er jeg blevet stor, men stadig jeg gror.
En fortid jeg har, en fremtid jeg tar´
Fortid eller ej, nu vælger jeg min vej.
Svar:
Tak fordi du deler dit digt og din historie med os.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA