Hej TUBA.
Jeg skriver til jer da jeg er vokset op med en far som har drukket så meget at han ikke har kunnet agere far eller voksen i det hele taget.
Nu er jeg blevet ældre og har ikke boet med mine forældre i snart 3 år, men jeg oplever dog (ikke overraskende) at det er et problem som næsten dagligt dukker op i mit liv stadig.
Jeg har rigtig meget brug for at få styr på hvordan jeg bør tackle det som et voksent menneske. Jeg har tidligere talt med min far om hans alkoholmisbrug og han har også reageret kortvarigt på mine opfordringer, men er altid faldet tilbage.
Jeg har brug for en måde at tale med min far omkring hans alkoholmisbrug. Grunden til at jeg er den som skal tale med ham er at jeg er den eneste i min familie som han respekterer. Han er meget følsom og reagerer normalt meget kraftigt enten i form af at lukke helt sammen eller at begynde at græde.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig en voksen samtale med min far men jeg mangler midler, jeg ved simpelthen ikke hvordan. Selvfølgelig er det svært for jer at vide når i ikke kender ham, men af hvad jeg har erfaret mig igennem de sidste mange år, så er der et hvis ensartet reaktionsmønster/opførsel fra alkoholikerens side i forhold til konfrontation.
Har i nogen mulighed for at kunne hjælpe mig eller i hvert fald anbefale mig bedre muligheder i form af eventuelt afvænningsklinikker hvor jeg som familiemedlem har mulighed for at tage kontakt.
For at give jer bedst mulighed for at besvare mit spørgsmål vil jeg prøve at uddybe ham som person.
Min far har tidligere været gennem afvænningsklinikker, men han har hver gang pludseligt stoppet forløbet ud af mangel på tillid til andre mennesker. Han er som en sky kat, han vil gerne fodres men river altid den som prøver at fodre ham og ender i de værste tilfælde med at løbe væk.
Min far har siden jeg blev født som den ældste søskende drukket alkohol, hvilket derfor altid har været nummer 1 største problem mellem ham og min mor. De har intet tillidsbånd og derfor er hendes sorg over hans alkoholmisbrug ingen motivationsfaktor for ham at stoppe.
Min far led selv under et voldsomt omsorgssvigt fra hans egen fars side som barn.
Min far har venner som også er alkoholiske.
Min far er begyndt at få så voldsomme abstinenser når han ikke drikker, at han ryster som havde han parkinson. Derudover så lider han af et kraftigt hukommelsessvigt, som kommer til udtryk i mange situationer. Han kan ikke huske hvornår han sidst så mig eller simple detaljer fra hans hverdag.
Min far er 59 år gammel. Min bror bor stadig hjemme og skal bo der i hvert fald de næste 4 år. Mine forældre er stadig sammen.
Min far har tidligere været voldelig overfor mig, men hovedsageligt overfor min mor i forbindelse med hans alkoholmisbrug.
Jeg håber at i har mulighed for at give mig et skub på vejen, da jeg har fundet mig selv i en situation som jeg ikke selv kan regne ud. Jeg har brug for hjælp fra nogle med erfaring på et bredere niveau.
Mange tak.
Svar:
Kære du
Hvor er det bare flot og beundringsværdigt, at du vil hjælpe din far ud af sit alkoholmisbrug, og derfor søger redskaber til, hvordan du bedst muligt kan snakke med ham og hjælpe ham. Jeg vil prøve at “klæde dig på” til denne opgave så godt som muligt.
I dit brev lægger jeg mærke til, at du skriver “grunden til at jeg er den som skal tale med ham er at jeg er den eneste i min familie som han respekterer”. Det får mig til at tænke på, om det er noget, I i din familie er blevet enige om at du skal gøre, eller om du selv har påtaget dig opgaven? Siden du er den eneste din far respekterer, tænker jeg, om det kunne være en mulighed at snakke ud fra dit perspektiv, når du skal snakke med ham? Du skriver, at din mors sorg over hans alkoholmisbrug ikke er en motivationsfaktor for ham – og netop derfor kunne det måske hjælpe, hvis du snakkede ud fra dit eget perspektiv? Når din far reagerer så kraftigt på at blive konfronteret, kunne det måske være en mulighed at fortælle ham (stille og roligt), hvor såret du er blevet over hans misbrug – eksempelvis når han har været voldelig over for dig. På den måde kan han ikke anfægte dine følelser, hvis du fortæller “jeg er blevet såret, når…”. Samtidig undgår du at pege fingre ad ham, hvis du eksempelvis havde sagt “du er skyld i at…”. Jeg tænker altså, det er vigtigt at “holde bolden på egen banehalvdel”, så du hele tiden tager udgangspunkt i dig selv og dine følelser, i stedet for at tage udgangspunkt i hans fejl og mangler.
Din kommune tilbyder gratis alkoholbehandling til alkoholmisbrugere og gratis behandling til familier. Det er anonymt og kræver ikke en lægeerklæring. Jeg tænker derfor på, om det kunne være en mulighed for dig at gå ned til kommunen og spørge dem om, hvordan de kan hjælpe jer? Måske kan de tilbyde familieterapi, og måske kan de tilbyde noget helt andet. Det er i hvert fald en mulighed at undersøge deres tilbud.
Når jeg læser dit brev, ser jeg en meget ansvarlig ung kvinde, som vil gøre alt for at hjælpe sin far. Jeg bliver bare desværre nødt til at gøre dig opmærksom på, at du ikke kan påtage dig ansvaret for hans afvænning. Det er vigtigt for mig at gøre dig opmærksom på det, fordi du fortæller, hvordan du tidligere har prøvet at snakke med ham, hvorefter det kortvarigt hjalp, men at han altid er faldet tilbage i gamle vaner. Du skal derfor vide, at det er din fars ansvar at komme tilbage på ret kurs – ikke dit. Det er derfor heller ikke dig, som har fejlet, hvis han falder i igen. Du kan prøve at hjælpe ham, og du kan prøve at snakke med ham, men i sidste ende er det hans ansvar at stoppe.
Jeg ved at det er helt normalt for børn af misbrugere at påtage sig et stort ansvar – både i forhold til forælderens misbrug, men også i mange andre henseender i livet. Det kan desværre skabe en følelse af nederlag og et lavt selvværd, hvis man som barn påtager sig ansvaret for at få forælderen til at stoppe, da denne opgave oftest er uden succes. Jeg tænker derfor på, om du mon går med nogle af de samme følelser? I så fald kunne det være en mulighed for dig at starte i et forløb i TUBA, hvor du enten kan møde andre unge med lignende problemstillinger som dine, eller starte i noget individuel terapi? Vi har en afdeling i din kommune, men af hensyn til din anonymitet nævner jeg ikke kommunen her – du kan derfor i stedet finde kontaktoplysninger til din afdeling her: http://tuba.dk/mennesker-i-tuba .
Jeg håber, at du har fået noget ud af mit svar, selvom jeg tænker, at jeg måske ikke helt gav dig det svar, du havde håbet på. Jeg ønsker dig alt det bedste, og håber at du kan få en snak med din far, hvor du kan få lettet dit hjerte, og han forhåbentligt kan få en bedre forståelse for, hvordan hans misbrug påvirker dig. Du er altid velkommen til at skrive herind igen en anden gang.
De bedste hilsner
Mette, TUBA