Hej Tuba.
Jeg skriver til jer fordi jeg på opfordring af min onkel og tante har hørt om jer, og fået at vide at i måske kan hjælpe mig videre.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal starte eller hvad jeg egentlig skal skrive. Jeg vil bare gerne have noget hjælp, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. Min far er en helt almindelig mand. Han går på arbejde hver dag, går pænt klædt, ses med venner og lever egentlig normalt. Men i perioder igennem mange år har han drukket, og nu er min lillesøster (17 år) og jeg nået til et punkt hvor det er blevet for meget.
Vi ved ikke hvad vi skal gøre fordi vi ikke føler han tager os seriøst. Min søster har ikke rigtig lyst til at bo hos ham længere fordi han aldrig rigtig er mentalt tilstede, og min far føler sig mere og mere ensom fordi jeg er flyttet hjemmefra, og fordi min søster ses ude med sine venner, fordi hun jo ikke har lyst til at være hos ham.
Jeg har altid været som hans forælder, og det er han også selv klar over. I mange år har jeg prøvet at se udover det hele. At tænke, at problemet ikke er så stort som det er. Vi oplever ingen vold, misbrug eller andre voldsomme trusler, men jeg kan mærke at det påvirker min hverdag. Jeg sover dårligt om natten og jeg er tit bekymret for hvordan min far går rundt og har det. Jeg ønsker ikke at der skal ske ham noget dårligt.
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at lære at forstå ham. I nogle perioder drikker han f.eks. slet ikke. Så er der bare sodavand i køleskabet. Det er som om, at når forskellige ting i hans liv går op eller ned, så drikker han. Men jeg ville bare ønske at han kunne styre det eller kunne fortælle hvordan han kan hjælpes. Som sådan har jeg jo intet imod at han drikker i omgivelser hvor det passer ind; fester, koncerter osv. Men til hverdag er det et problem. Og det er et problem når han er pinlig og fuld og må ligges i seng når min søster, jeg og vores forskellige venner holder fest hjemme. Mange af vores venner, inkl min kæreste og de som er tætte kan ikke se at han er fuld fordi han er så god til at skjule det. Men vi er bekymrede. I forvejen er han en spinkel mand, som ikke spiser meget og derudover ryger han også meget.
Jeg håber noget af det giver mening.
Mvh. {navn}
Svar:
Kære {navn}
Alt hvad du skriver giver rigtig fin mening.
Du beskriver meget sigende, hvordan det er at stå på sidelinien og se en man holder af drikke. Stå der med bekymringer og kærlighed, uden at vide hvad man skal gøre og om man overhovedet kan gøre noget.
Grundlæggende er det sådan, at den der drikker selv skal ville det, hvis man som pårørende skal kunne hjælpe. Problemet i det er, at den der drikker ofte benægter at der er et problem. Og hvis vedkommende ikke synes der er et problem, hvor skal lysten til at ændre det så komme fra? Om I kan få jeres far til at erkende, at han har et problematisk forhold til alkohol er svært at sige. Det I kan gøre er, at fortælle ham ærligt hvordan I har det og hvad I synes om at han drikker. Hvad han derefter gør er alene op til ham. Jeg kender ikke til, at der er noget I kan gøre, som med sikkerhed får jeres far til at erkende sit problem, Men I har ret og lov til at fortælle ham hvad I mener og oplever. Uanset om han lytter eller ej, så tror jeg på, at det er godt for jer at få fortalt ham hvordan I har det. Jeg tror det er vigtigt at I ikke holder noget tilbage men får sagt det I har brug for.
Om der findes måder I kan hjælpe ham på (når nu han heller ikke selv kan fortælle, hvordan han gerne vil hjælpes) ved jeg ikke. Jeg tænker på om der kan være hjælp for jer at hente, hos kommunens alkoholbehandling. Alle kommuner tilbyder gratis alkoholbehandling. Jeg gætter på at alkoholbehandlingen i den kommune hvor din far bor, har erfaring med, hvordan man hjælper den drikkende, som I måske kan trække på. Jeg vil derfor anbefale jer at kontakte dem.
Her i TUBA ved vi noget om, hvor svært det er at være pårørende. I er meget velkommne til at henvende jer igen, hvis I får brug for at snakke om jeres tanker og følelser i forhlod til at have en far der drikker. Jeg beklager at jeg ikke kan være til større hjælp, jeg vil gerne sige til dig, at den stuation du står i er utrolig svær og at der ikke findes en bestemt du kan gøre, som kan hjælpe din far.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA