Hej.
Min mor og far gik fra hinanden tilbage i år 2009, og siden dér er min far begyndt at drikke rigtig meget, og alt er siden gået ned ad bakke.
Da mine forældre var sammen havde han mange fritids interesser og et arbejde han var rigtig glad for.
Men han blev fyret kort efter skilsmissen grundet alkohol, og har ikke haft et arbejde siden.
Han vil under ingen omstændigheder have et arbejde igen, og prøver pt at blive førtidspensioneret.
I år 2012 fandt han en meget ung kæreste som er hashmisbruger, hvilket har gjort at han indimellem også ryger hash.
Når min far er fuld kan han let blive aggressiv, hvilket gør at han tit er endt i slåskampe eller blevet overfaldet.
Han omgåes ubehagelige mennesker, og andre med alkoholproblemer.
Derudover har han det med at gå og cykle fuld rundt, hvilket som regel ender med at han vælter og kommer til skade.
Han har de seneste 2 år trukket sig meget fra vores familie.
Jeg har selv børn, og inviterer ham altid med til fødselsdage osv. men han aflyser altid i sidste øjeblik, hvilket selvfølgelig gør mig ked af det.
Det værste er dog den evige bekymring for ham.
Kører han nu fuld rundt på cykel igen? Bliver han overfaldet? Kan hans krop tåle mere alkohol? Siger hans krop snart stop?
Han ved godt at jeg ikke bryder mig om at han drikker, og han han har også været på antabus et par gange, men er hurtigt faldet i igen.
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham?
Og hvad kan jeg stille op med min bekymring?
Med venlig hilsen
S
Svar:
Hej S.
Først og fremmest tusind tak for dit brev. Det lyder som en svær relation at være i. Så jeg er rigtig glad for, at du har skrevet herind!
Du stiller to spørgsmål: Hvad kan du gøre for at hjælpe din far, og hvad skal du stille op med dine bekymringer.
Til dit første spørgsmål vil jeg svare lidt enkelt: Du kan med stor sandsynlighed ikke få din far til at stoppe med at drikke. Jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil hjælpe ham, og at det derfor kan være hårdt at få at vide. Jeg skriver det fordi, at vi i tuba har erfaret, at det kun er den drikkende selv, der kan stoppe sit alkoholmisbrug. Det er en rigtig frustrerende erkendelse at gøre sig, og jeg kan derfor godt forstå at det er svært! For at din far skal få det bedre og stoppe med at drikke kræver det, at han selv tager en beslutning. Det kan du desværre ikke gøre for ham.
Det virker til, at du virkelig har prøvet at hjælpe ham, og at du fortsat forsøger at opretholde jeres relation. Det synes jeg er stærkt af dig og viser, at du er en omsorgsfuld person, der ønsker at holde sammen på jeres familie. Du skriver også, at han trækker sig fra familien og ofte aflyser jeres aftaler. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil passe på din far, og at du bekymrer dig om ham. Det er nogle meget reelle bekymringer du har om din far, og nok desværre nogle der ikke er urealistiske. Det er selvfølgelig rigtig hårdt! Jeg bliver alligevel nødt til at sige, at din far ikke dit ansvar. Selvom det er helt forståeligt og meget naturligt, at du gerne vil hjælpe din far og føler et ansvar for ham. Hvad mon du tænker om alt det, jeg har skrevet her?
Det er vigtigt, at du først og fremmest passer på dig selv. Det lyder rigtig hårdt at have så mange bekymringer. Jeg synes også det lyder som om, at du har oplevet mange skuffelser og stadig gør det. Det er derfor vigtigt, at du ved, at du har flere muligheder. Måske det kunne være godt for dig at tænke lidt over, hvordan jeres relation skal være fremover. For nogle kan det være kat at være i en tæt relation med en der drikker, mens andre har brug for at sætte grænser i relationen. For eksempel ved at sige, at man kun har lyst til at være sammen når personen ikke drikker. Andre vælger at holde en pause, fordi relationen er for hård at være i. Det handler om at finde ud af, hvad du har brug for og hvad der er godt for dig. Det er bare vigtigt, at du ved, at alle måder at håndtere relationen til din far på er okay. Og at det også er i orden at ændre mening undervejs. Det er for eksempel helt okay at holde en pause, og så senere genoptage relationen. Det handler om, hvad der giver mening for dig.
Her vil jeg forsøge at svare på spørgsmålet om, hvordan du kan håndtere dine bekymringer for din far. Det er ikke nemt, og bekymringerne vil højst sandsynligt ikke gå væk fra den ene dag til den anden. Det er dog altid en god ide at dele dem med andre. Måske du kan tale med din mor? Du skriver også du har din egen familie? Måske du har nogen tæt på dig, som du kan få italesat dine bekymringer overfor, hvis du ikke allerede har gjort det? Jeg ved fra andre unge i tuba, at det kan være gavnligt at tale med nogen om sine bekymringer, da byrden kan føles mindre tung. Hvis du kunne få lyst til at tale mere med nogen om det, er meget velkommen til at kontakte tuba og høre mere om muligheden for et terapiforløb. Du kan læse mere her.
Jeg kommer også til at tænke på, om du har fortalt din far, at du er meget bekymret for ham, og hvor meget det fylder hos dig? Hvis ikke, kunne det måske være en ide at gøre. Det vil højest sandsynligvis ikke ændre din fars adfærd eller få ham til at stoppe med at drikke. Så jeg vil foreslå, at det er noget du kan gøre for din egen skyld. Måske det kunne hjælpe at få sagt dine bekymringer højt til din far?
Mit råd til dig er, at du tænker på, hvad der er bedst for dig. Det er vigtigt, at du passer på dig selv i en svær situation.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget, og du er selvfølgelig altid meget velkommen til at skrive igen, eller på anden måde tage kontakt til tuba.
De bedste hilsner
Anja, TUBA.