Hej med jer.
Jeg er barn af en alkoholiker, og kan huske, at jeg i min barndom gik MEGET op i at opretholde en facade. Jeg kæmpede en brav kamp for at få mit liv og min familie til at fremstå perfekt udadtil. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg altid kom med en masse hvide løgn om, hvordan det stod til derhjemme.
Jeg kan nu i mit voksenliv læse mig frem til, at det vidst er en meget normal reaktion, at børn af alkoholikere opbygger en eller anden falsk identitet for at dække over forældrenes misbrug. Mit store problem er bare – at jeg gør det stadig!
Alt skal være dyrt, nyt og perfekt; det gælder både mit tøj, mit hjem og mit liv generelt. Jeg er SÅ overfladisk. Jeg dater også kun fyre, som ligner modeller, og jeg stiller så urimelige krav til mig selv og andre. Når jeg møder nogen gamle folkeskole kammerater fx, så pynter jeg utroligt meget på min tilværelse.
Har det rigtig skidt med det, for jeg ved godt, at jeg ikke længere behøver at dække over noget. Jeg er voksen nu, ikke et lille forsømt barn, og jeg bliver nødt til at ændre mig.
Har I mon en idé til, hvordan jeg giver afkald på den her facade? For det er ved at være ret uhensigtsmæssigt…
De bedste hilsner
{navn}
Svar:
Kære {navn}
Tak for dit brev og din ærlighed omkring din facade.
Netop følelsen af at skulle opretholde en facade, ved jeg, at mange kan nikke genkendende til. For som du skriver, er det en helt normal reaktion af at være opvokset i en familie med misbrugsproblemer. Når man vokser op i kaos, vænner man sig til at kompensere og få alt til at se godt ud på overfladen – og det kan være svært at komme af med igen. Jeg synes derfor, det er sejt, at du vil prøve at gøre noget ved det.
Du spørger om, hvordan du giver afkald på facaden, og fortæller at det er ved at være ret uhensigtsmæssigt. Her bemærker jeg særligt, at du skriver, at det er ved at være uhensigtsmæssigt – det kunne måske være et godt sted at starte. For i nogle situationer kan det være en fordel at være et ordensmenneske, men når det bliver til en kontrol, som er uhensigtmæssig, bliver det problematisk. Jeg tænker derfor, du kunne starte med at overveje, hvornår og i hvilke situationer det er uhensigtmæssigt for dig. Er det mon når du møder gamle klassekammerater, som du kæmper for at gøre et ekstra godt indtryk på? Eller er det mon når du bruger alt for lang tid på at få dit hjem til at ligne en Ajax-reklame? Eller er det mon når du mangler penge, fordi du bruger alt for mange penge på alt for dyrt tøj?
Ved at starte med de ting, som hæmmer dig mest, tror jeg, at det bliver lettere for dig at arbejde med, så du ikke skal lægge ud med at ændre det hele på det hele, men derimod kan arbejde gradvist med det.
Frygt mindskes tit til håndterbare størrelser, når man gør det konkret. Derfor er et spørgsmål, du kan stille dig selv i situationer, hvor du føler at din kontrol er uhensigtmæssig: “hvad er det værste, der kan ske?”. For hvad er det værste, der kan ske, hvis dine gamle folkeskolekammerater får at vide, hvordan det i virkeligheden går med dig? Måske vil nogle endda synes, at det er sejt, at du fortæller sandheden, frem for at stille en flot facade op. Hvad er det værste, der kan ske, hvis du går på date med en fyr, som ikke ligner en model? Måske viser han sig endda at være super sød og interessant, og så har du mødt et nyt spændende menneske.
Dét at slippe kontrollen, kan være en lang proces, som jeg ved at mange andre børn af misbrugere bruger lang tid på at arbejde med. Derfor kan det måske være en fordel for dig at snakke med nogle om det, f.eks. en veninde, en moster eller en tredje. Du har også mulighed for at starte et forløb ved TUBA, hvor du kan arbejde med dit behov for kontrol. Hvis det lyder som noget for dig, kan du læse mere her: https://tuba.dk/hjælp.
Jeg håber, mine råd kan hjæpe dig på vej mod at give afkald på facaden. Dét at du har erkendt, at det er uhensigtmæssigt, og at du har besluttet dig for at gøre noget ved det, er et rigtig stort og vigtigt skridt. Jeg håber, det lykkes for dig, og ønsker dig alt det bedste.
De bedste hilsner
Mette, TUBA