Hej
jeg er en ung mand på 19 år og min far er alkoholiker, det har han været i nærmest hele mit liv.
siden jeg har været helt lille har jeg været med på bar og set når det går galt, allerede i en alder af 7-8 år skulle jeg følge min far hjem når han blev for fuld til at være der.
endag blev han gift og han stoppede en smule med at drikke, men deres ægteskab var ikke sundt, så de blev skilt og det efterlod min far helt Tom og ked af det, hvilket gjorde at Han startede igen, men der drak han meget mere en normalt, det var så slemt at min mor kom ind over det og sagde “han kommer ikke hjem til dig mere før du stopper” hvilket gjorde mig og far rigtige kede af det, Men så ham igen efter 2-4 måneder fordi han sagde at han var stoppet.
Jeg har mistet mit arbejde pga. Jeg tænker på min far så meget og jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, ville rigtig gerne kunne sige til ham “far jeg kommer ikke hjem til dig før du er stoppet helt” men kan bare ikke..
HJÆLP
Svar:
Kære du,
Tak for dit brev. Det fremgår tydeligt af brevet, at din fars alkoholmisbrug har fyldt meget i din barndom og stadig gør det i dag. Det er der ikke noget at sige til, da det er rigtig svært at vokse op med en misbrugende forælder. Derfor er det rigtig godt, at du skriver til os.
Når jeg læser dit brev, bider jeg mærke i, at det lader til, at du fokuserer meget på, at din far begynder at drikke, når han bliver ked af det. Dette tolker jeg som, at du nærer en stor bekymring og omsorg for din far. Derudover skriver du også, at du har mistet dit arbejde, fordi han fylder så meget i dine tanker. Dette får mig til at tænke på, om dit fokus er meget rettet mod din far, og jeg kan blive lidt bekymret for, om du husker at tænke på dig selv og dine behov i situationen? Du skriver da også, at du allerede i en alder af 7-8 år har skullet følge din far hjem, når han blev for fuld til at være på en bar. Det er et stort ansvar at bære for et barn og det er måske et ansvar, som du er ved at tage med dig ind i voksenlivet?
Til sidst i dit brev skriver du, at du har lyst til at give din far et ultimatum, nemlig at du ikke vil komme hjem, hvis han ikke stopper med at drikke, men at du ikke kan. Det kan jeg godt forstå, at du ikke føler, er noget, du kan. Det er nemlig enormt svært at skulle stille sådan et ultimatum til et menneske, som man holder rigtig meget af. Derudover kan det også være rigtig svært, fordi du måske føler så stort et ansvar for din far, som jeg tidligere har været inde på. Du skriver også, at det gjorde dig rigtig ked af det, da din mor sagde til din far, at du ikke ville komme hjem til ham, hvis han ikke stoppede med at drikke. Jeg tænker derfor, at du måske kunne overveje, om det ville være bedre for dig ikke at sætte det så hårdt op, så konsekvensen ikke bliver, at du aldrig skal se din far igen. Måske man kunne foreslå ham, at I kun ses, når han ikke har drukket?
Jeg ved, at det er nogle rigtig store problematikker, du går med. Og de kan være svære at gå med alene. Jeg tænker derfor på, om det mon kan være en hjælp for dig at starte i et forløb ved TUBA? Vi har både gruppeterapi, hvor man kan snakke med andre, som sidder med lignende problemstillinger, og individuel terapi, hvor man kan snakke alene med en terapeut. Hvis du synes, det lyder som noget for dig, kan du læse mere her: https://tuba.dk/hjælp.
Jeg ved, at jeg nok ikke har givet dig det svar, du ønskede. Måske kan du bruge nogle af refleksionerne. Hvis ikke, er du velkommen til at skrive igen. Du har taget et stort skridt ved at skrive ind til brevkassen, og det er rigtig sejt!
Jeg ønsker dig det bedste.
De bedste hilsner
Liv, TUBA