Hej
Mine forældre gik fra hinanden da jeg var helt lille, og min mor flyttede nogle år efter til en anden landsdel, sammen med mig. Så jeg har været weekendbarn hos min far, som er alkoholiker. Jeg har aldrig set ham fuld og fik først fortalt, at han var alkoholiker da jeg var omkring 12 år. Han har også haft en lang periode på 15 år, hvor han slet ikke drak. Den sluttede i 2009 og siden da har han faldet i ca. én gang om året, hvor han drikker indtil han bliver indlagt til afrusning.
Ud over at være alkoholiker, har han angst og depression. Han glider ind og ud af nedtrykte perioder og perioder, hvor han kommer helt ovenpå og er igang med alle mulige selvudviklingsprojekter.
Egentlig er det den del af ham, som jeg føler har betydet mest for mit forhold til ham. Han er utrolig skrøbelig, og jeg føler jeg skal tænke over alt jeg gør og siger, når jeg er sammen med ham, fordi et enkelt kritikpunkt kan få hans tankemønster over i det mørke felt igen, og så sover han resten af tiden jeg er der.
Jeg skriver, fordi jeg føler noget er skævt i mit liv og går rundt med en knugen i maven jeg ikke helt kan sætte en finger på, hvad skyldes og hvordan jeg skal få løst op for det. Jeg har svært ved at lukke folk ind og tale helt åbent om, hvordan jeg har det.
Jeg skriver til jer, for at høre om det er TUBA jeg skal række ud efter, eller om jeg skal finde hjælp et andet sted? For jeg kan ikke helt finde ud af, hvor meget det er misbruget der har indvirket eller om det er angsten der er den største synder.
Svar:
Tak for dit brev.
Det lyder til at have været nogle hårde år med en skilsmisse, en drikkende far og to diagnoser. Men hvor er det godt, at du er bevidst om, at der sker noget i dig, som du godt vil have hjælp til at håndtere.
Du fortæller, at du føler, at noget er skævt i dit liv, og at du går rundt med en knugen i maven, som du har svært ved at finde ud af, hvad skyldes. Jeg ved, at mange som har forældre der drikker, kan have svært ved at finde den røde tråd i livet, og det kan være svært at se sig selv klart i tågen. Hvem er jeg? Hvad er jeg præget af? Hvad har været med til at forme mig? Hvor vil jeg gerne hen herfra? Hvilke værdier har jeg? Hvilke normer? Hvad ønsker jeg fremover? De spørgsmål er svære for alle, men når man er vokset op med forældre med misbrug, er de typisk endnu sværere. Hvis du kan mærke, at du ikke ved, hvad du skal svare, er det måske et sted at starte i forhold til, at få mere sans og samling, og føle dig mindre fortabt? Jeg ved, at mange unge i TUBA arbejder med netop dét, at få ”styr” på deres historie og samtidig få en stærkere fornemmelse af, hvem de selv er. Det kan være svære problemstillinger at arbejde med alene, og nogle har derfor gavn af, at have en at snakke med i den proces – det giver derfor god mening for mig, at du rækker ud efter TUBA. I TUBA behøver man ikke kun at snakke om, at ens forælder har drukket/drikker – det kan handle om lige præcis det, man vil, og derfor vil du også have mulighed for, at snakke om din fars depression og angst hos os i TUBA. Hvis du har lyst, er du meget velkommen i TUBA. Du kan læse mere om, hvilken afdeling der er i nærheden af dig her: http://tuba.dk/mennesker-i-tuba .
Jeg ved godt, at det kan være en svær proces at tage hul på, at finde ud af, hvorfor man har en knugen i maven, når man har svært ved at tale åbent med andre om, hvordan man har det. Men du er på rette vej, og har allerede taget det første skridt ved at skrive hertil.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
De bedste hilsner
Mette, TUBA