Hej. Min far er alkoholiker. Han har drukket hverdag alle disse år siden jeg var omkring de 7-8 år. Her de sidste par år har jeg været drænet for energi indenvendigt. Jeg viser det ikke til nogen. Jeg har altid været kendt som den glade pige alle kendte. Men ingen kendte min historie. Hverdag skal der ingenting til før mit humør skifter. Det ene øjeblik griner jeg, det andet pisse sur. Hver gang jeg er alene i huset eller er gået iseng er jeg grædefærdig. Jeg kan ikke mere og orker ingenting.. Håber i kan hjælpe mig bare med det mindste svar. Knus {Navn}
Svar:
Kære {Navn}
Det lyder hårdt at have det som du har det lige nu. Jeg kan sagtens forstå at du er drænet for energi indvendigt. Det er hårdt at opretholde sådan en facade, hvor du ser glad ud udadtil men har det på en anden måde indeni. Jeg kan forstå på dig, at det nu er så hårdt, at ikke kan mere, at du er grædefærdig når du er alene og at dit humør skifter meget. Der er intet forkert i, at have det som du har det. Det er helt almindeligt at reagere sådan, når man har en far der drikker og ingen kender ingen kender den del af ens historie.
Når man går med noget alene i lang tid, sådan som jeg fornemmer at du har gjort, så bliver det på et tidspunkt for meget og for hårdt. Sådan er det for alle mennesker. Alle har brug for, at der er nogen der kender deres historie. Mange som har en far eller en mor der drikker oplever at gå alene med deres historie, ligsom dig. Det er ikke noget man selv kan gøre for. De fleste lærer af deres forældre, at det ikke er noget man snakker om. Men man har brug for at snakke om det og ikke gå alene med det hele – måske er det det, du begynder at kunne mærke nu? At det er for hårdt og svært at gå med alene, og at det ikke føles godt, at ingen rigtig kender den del af din historie?
Mit bedste råd til dig er, at tale med nogen om, at du har en far der drikker og hvordan du har det med det. Det virker måske helt uoverskueligt for dig, måske får du et sug i maven bare ved tanken om det? Sådan ved jeg der er mange der har det, når de går og overvejer at fortælle nogen om det de går rundt med indeni. Det er lidt forskelligt, hvad der føles bedst at gøre, jeg vil fortælle dig om de forskellige muligheder jeg kender, måske er der en af dem, du får lyst til at prøve?
Nogle starter med at fortælle om deres drikkende forælder til en de kender og stoler på, det kan være en ven/veninde, en forælder til en ven/veninde, en lærer, en sportstræner eller en i familien. En som man har det godt med og som man kan lide. Andre starter med at fortælle om deres drikkende forælder et sted hvor de kan være anonyme, f.eks. i TUBAs chat. Der er også nogle der starter med at fortælle det til en teraput i TUBA. Når du er under 18 år kan du få tre rådgivende samtaler i TUBA, hvor du kan tale med en rådgiver om hvordan du har det, gratis og anonymt.
Jeg synes det er sejt at du har skrevet herind og fortalt om den del af din historie, der handler om at din far drikker. Min erfaring siger mig, at det vil kunne give dig mere energi og overskud, at tale endnu mere om den del af din historie. Jeg ved også at det vil være svært.
Hvad mon du tænker om det jeg har skrevet til dig? Er der nogen du kan forestille dig, at fortælle lidt mere af din historie til? Kan du bruge dit mod til at gøre det?
Du er altid velkommen til at skrive herind igen.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA