Hej, jeg er en pige på 19 år og jeg er opvokset med en far, som er alkohol misbruger. Han har aldrig gået fuld hver dag, men var måske mere en weekends-alkoholiker. Jeg kan huske, at jeg frygtede, at komme hjem fredag efter skole som yngre, fordi at jeg vidste hvad der ville vente mig. Der var perioder hvor han drak meget og også da han ikke drak noget og han lovede at stoppe, hvilket han aldrig kunne holde længere end nogle uger. Han havde også tendens til at blive meget aggresiv og jeg har oplevet at se ham og min mor skændtes meget vulgært. Jeg har selv skændtes med ham, hvor der er blevet slået og råbt. Han har slået mig, min søster og min mor da han har været fuld og dagen efter, så har vi tiget stille om det. Min mor og far har snakket, men de har aldrig snakket med deres børn om det, derfor føler jeg meget svigtet nu som ældre, især af min mor.
Jeg kan tydeligt huske en gang, da jeg var 15 og min far var fuld. Min mor og mine søskende var taget til min bedste mor, fordi de ikke gad være sammen med ham, men jeg blev hjemme. Han kom ind i mit værelse og begyndte at snakke med mig og vi begyndte at skændtes og det blev så voldsomt at jeg slog ham og skubbede ham ned i gulvet. Han gik ud og kom så tilbage med en gevær i hånden og truede med at skyde mig og begå selvmord. Jeg stod bare og kiggede på ham og jeg var mærkeligt nok ikke bange, der var bare et øjeblik, hvor jeg ikke kunne mærke noget som helst, men jeg blev meget ked af det. Han træk geværet tilbage og jeg ringede efter min faster, som kom og hentede mig. Jeg kan også huske at han plejede at ringe til mig da han var fuld og han nedgjorde mig altid, han talte altid ned til mig. Han kritiserede og nedgjorde mig altid, han var virkelig grim i munden og hvis jeg svarede igen, så blev han voldelig. Han har ødelagt så meget i vores familje, fordi han har lovet at stoppe, men han har aldrig overholdt det. Det skette så tit, at jeg til sidst bare stoppede med at lytte til ham og lukkede af for alle følelser. Jeg snakkede ikke med nogen om det og det underligste er, at efter hver episode hvor han havde gjort noget, så fortsætte vi bare som almindeligt dagen efter, som intet var sket.
Nu er jeg flyttet ud og jeg bor ikke sammen med mine forældre mere. Jeg hører stadig om ting der sker derhjemme og jeg føler min skyldig overfor mine søskende og min mor, at jeg ikke er der mere. Min far har også lige fået diagnosen bipolar, hvor vi nu forstår ham bedre. Jeg har bare aldrig haft et tæt forhold til min far, jeg kan ikke snakke med ham om noget andet en arbejde og skole. Jeg har et godt forhold til min mor, men jeg føler mig meget svigtet af hende, at hun aldrig at snakket med mig om det der skette og at alt har været så hemmeligt. Jeg turde heller ikke at have veninder på besøg i weekenden, fordi jeg var bange for at de kunne se min far fuld og at der ville ske noget. Det er så mange ting, som jeg har fortrængt, som jeg ikke rigtig kan huske og jeg har det stadig sådan. Nu som ældre har jeg det meget svært ved at styre mit temperament og jeg har meget svært ved at snakke om mine sande følelser. Jeg har det meget svært ved at kende mine egne følelser og jeg så har jeg det samtidig svært ved at stole på dem. Jeg ved ikke hvad jeg føler og hver gang jeg føler noget, har jeg lyst til at flygte fra det.
Jeg har det meget svært ved at stole på andre mennesker, jeg har bagtanker hele tiden og jeg har haft en periode hvor jeg slet ikke har stolet på mig selv hellere. Jeg har meget høje forventninger til mig selv og har tendens til at være meget perfektionistisk, så hvis jeg ikke gør noget perfekt, så bliver jeg meget flov over mig selv. Jeg kritiserer mig selv heletiden og ville næsten sige at jeg er min egen værste fjende. Jeg har fået en kæreste, som jeg har haft on and off over et og et halvt år. Jeg har hele tiden behov for at kritisere ham og jeg har også hele tiden behov for at få bekræftelse af ham. Jeg føler mig mindreværdig og jeg er så usikker i vores forhold. Jeg elsker ham over alt på jorden, men jeg har det så svært ved at føle noget så stærkt, fordi jeg er bange for at blive svigtet. Jeg leder hele tiden efter noget forkert og forbereder mig selv på at miste ham. Jeg har svært ved at bare nyde at være sammen med ham og jeg er ekstremt jaloux og har lyst til at kontrollere ham. Kan det have noget med min opvækst med en far som alkoholiker at gøre?
Svar:
Kære du
Hvor kan jeg bare godt forstå, at du føler dig svigtet, både af din far og din mor. Du fortæller om en barsk opvækst med en voldelig og truende far og med en mor, som ikke har beskyttet dig.
Jeg vil gerne starte med at sige, at det du har været udsat for, på ingen måde er okay. Ingen børn fortjener at blive slået og truet. Jeg håber du ved, at alt det din far har udsat dig for intet har med dig at gøre. Du er uden skyld. Jeg tænker det har krævet både mod og vilje for dig, at stå der, hvor du gør i dag, jeg tænker at du må have kæmpet bravt – det synes jeg er sejt gået!
Du fortæller at der er mange ting som du har fortrængt, det har du sikkert gjort med god grund. Nogle ting er meget smertefulde at huske. Min erfaring siger mig dog, at det er svært at blive ved med at fortrænge. De fleste oplevelser vil ligge under overfladen et sted og kalde på at blive bearbejdet. Hvis du oplever det, skal du vide at der er hjælp at hente i forhold til at få bearbejdet din opvækst, bl.a. her i TUBA. Det skriver jeg lidt mere om senere. Nu vil jeg forholde mig til det du spørger om.
Du fortæller om dig selv og dit liv, at du; har svært ved at kende dine egne følelser, stole på dem og tale om dem, har svært ved at stole på andre mennesker, har høje forventninger til dig selv og en tendens til at være perfektionistisk, at du er selvkritisk, at du har brug for bekræftelse fra din kæreste, at du føler dig mindre værdig i forhold til ham, at du er bange for at blive svigtet, er jaloux og kontrollerer ham – du spørger om de ting, kan have med din opvækst med en far som er alkoholiker at gøre.
Det enkle svar på dit spørgsmål er ja, det du beskriver er (desværre) meget almindelige konsekvenser af, at vokse op med en drikkende forælder. Jeg vil skrive noget om nogle af de ting du beskriver. Jeg vil skrive noget om det at have svært ved at mærke sige egne følelser og om angsten for at blive svigtet/jalousi. Derudover vil jeg anbefale dig at læse bogen ‘TABU – ud af alkoholfamiliens skygge’ af Alex Kastrup Nielsen, her kan du læse mere om, hvilke konsekvenser det typisk kan have at vokse op med drikkende forældre og du kan også læse om, hvordan man kan komme ét skridt videre og få det bedre.
At mærke egne følelser
For mange som vokser op med en drikkende forælder, sker der det, at de bliver rigtig gode til, at pejle sig ind på den drikkendes humør, behov og følelser. For de fleste børn som har en drikkende forælder har det stor betydning, at de kan aflæse den drikkendes humør og tilpasse sig, for at undgå ballade, skænderier, svigt, vold osv. Samtidig forhindrer indtaget af alkohol den voksne forælder i, at tilpasse sig barnets behov, i at sætte barnets behov før egne behov og i at tilfredsstille barnets behov. Derfor kan der ske det, at man som barn får udviklet en god sans for andres behov og følelser, men en svækkets sans for egne behov og følelser. Det kan også sagtens ske, selvom det kun er den ene forælder der drikker. Ofte er det sådan, at den ikke drikkende forælder også tilpasser sig den drikkende og på den måde bliver forhindret i, at være der for børnene. Måske er det sådan noget der har været på spil i din opvækst? Kan du mon kende noget af det jeg snakker om? Det er en god strategi at have som barn, fordi det er en måde at passe på sig selv på. Når man bliver ældre kan det være noget besværligt. Som voksen har man brug for at kunne mærke sine egne behov, følelser og grænser. Det er ikke umuligt at komme i kontakt med sine egne følelser igen. Det er almindeligt at man som du oplever at have svært ved at stole på sine følelser og får lyst til at flygte fra det man mærker. Det er et spørgsmål om øvelse. Jo mere man øver sig, jo mere sikker bliver man på egne følelser. Til en starte kan det være en god ide at tænke over og tage stilling til følgende:
Hvad kan jeg lide/ hvad kan jeg ikke lide?
Hvad har jeg lyst til/ hvad har jeg ikke lyst til?
Hvad ineresserer jeg mig for?
Hvad synes jeg er vigtigt her i livet?
På den måde, vil du langsomt kunne flytte fokus fra andre og ind i dig selv og blive mere klar over, hvad du ønsker og vil. Det vil formentlig gå langsomt, og du vil blive i tvivl undervejs. Når dine egne ønsker begynder at blive mere tydelige for dig, vil du også begynde at kunne se, om dine handlinger stemmer overens med dine ønsker. På den måde bliver det mere tilgængeligt for dig, at skabe dig det liv, du gerne vil leve.
Angst for at blive svigtet/ jalousi
Når man er vokset op med drikkende forældre, har man sandsynligvis oplevet at blive forladt/svigtet, blive truet med at blive forladt eller oplevet angst for at blive forladt, fysisk eller psykisk. Frygten for at blive forladt har formentlig fyldt meget i barndommen. Jeg ved ikke om du kan genkende det jeg fortæller om her? Har du mon oplevet at føle dig forladt eller haft en frygt for at blive forladt af din drikkende far? Eller måske din mor, som du føler har svigtet dig?
Når man som barn har levet med frygten for at blive forladt/svigtet af en forælder, er det helt almindeligt som voksen at frygte at blive forladt/svigtet af en kæreste. Man forventer at livet bliver som man allerede har erfaret at det er.
Jeg ved ikke om det kan være sådan noget, der er på spil for dig?
Hvis du føler at du kan genkende det, så har jeg lyst til også lige at fortælle dig følgende som er generelt om kærlighed.
Når man knytter sig til et andet menneske, er det altid forbundet med angsten for at miste. Når man viser et andet mennesk tillid risikerer man at blive svigtet. På den måde er et liv med kærlighed altid forbundet med angst og frygt. Det gælder for alle mennesker.
Når vi alligevel kaster os ud i kærligheden og vælger at leve med angsten og frygten er det ofte fordi et liv uden kærlighed kan blive et tomt og ensomt liv. Et liv med kærlighed er altså forbundet med en vis angst. Nogle gange er der gode grunde til at opleve angst for at miste. F.eks. hvis man har en kæreste, der er igang med at forlade en, eller taler om at forlade en.
Man kan altså ikke sige, at det kun er unge der har forældre der drikker, som oplever frygt for at blive forladt. Men mange oplever den i en sådan grad, at den helt forhindrer dem i at knytte sig til en evt kæreste.
Hvis du kan genkende det jeg har beskrevet, så er der en chance for, at dine erfaringer og følelser fra fortiden blander sig sammen med det du oplever og føler nu. Selvom din kæreste ikke reelt er ved at forlade dig, kan du godt opleve angsten for det meget dybt og virkeligt, hvis du har erfaring med at blive forladt/svigtet eller med angst for at blive forladt/svigtet. Måske ved du rationelt godt, at din kæreste ikke forlader dig, men dine følelser fortæller dig noget andet. I så fald vil jeg gætte på, at du har brug for at få bedre hold på dine følelser og skelne mellem følelserne fra fortiden og dem i nutiden. Skelne dine oplevelser med din drikkende far og din svigtende mor fra dine oplevelser med din kæreste. Forholde dig til din opvækst på ny. Det er noget man typisk kan arbejde med i et terapeutisk forløb.
Det bringer mig tilbage til, at fortælle om, hvad det vil sige at gå i et forløb i TUBA. I et forløb i TUBA vil du kunne arbejde med at mærke dig selv tydeligere, med at få bearbejdet din opvækst og med at skabe dig det liv du ønsker for dig selv. Forløbene foregår enten individuelt eller i gruppe. Jeg ved ikke om det kunne være noget for dig? Du kan tæke lidt over det. Hvis du får lyst til at vide mere om forløbene i TUBA, kan du skrive til afdelingen nærmest dig. Det første der sker, når man starter i TUBA er, at man kommer til en forsamtale. Det er en forsamtale, hvor terapeuten fortæller om TUBA og hvor du kan fortælle om dig selv og om, de ting du gerne vil arbejde med i forløbet. Forsamtalen er helt uforpligtende. Du kan se vores afdelinger her http://www.tuba.dk/hj%C3%A6lp
Jeg håber mine tanker hjælper med at kaste lys over din opvæksts konsekvenser for dit liv i dag, jeg håber også du sidder tilbage med en følelse af, at det kan blive anderledes og at du kan skabe dig det liv du ønsker dig. For mange er det en proces der strækker sig over tid og som kan være besværlig – men det er ikke umuligt.
Du er altid velkommen til at skrive igen.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA