Hej.
Jeg har en masse spørgsmål, jeg har svært ved at finde svar på. Jeg har en far, der drikker. Jeg bor sammen med min mor og min papfar, som selv havde en far der drak. Jeg snakker jævnligt med min far og bliver glad, hvis han ringer i ædru tilstand, jeg besøger ham også nogle gange, cirka en til to gange hver anden måned.
Jeg har snakket med min papfar og min klasselærer, som begge havde en far, der drak. Det hjælper at snakke om tingene og det letter lidt.
Jeg har en storesøster, der er 9 år ældre end mig, vi har kun samme far, og en lillebror, der er 3 år yngre end mig, vi har samme forældre.
Jeg savner at have en far, som mine veninder har, en der ikke drikker og tager intitiv til at vide mere om mit liv. En, der ikke ødelægger mit liv, pga. noget skide alkohol! Jeg ved godt at det ikke er min skyld, men jeg ønsker virkelig at få ham til at stoppe, for jeg ved at mine søskende og jeg er påvirket. Han vil ikke erkende sit problem og det går mig meget på. Jeg har snakket med min klasselærer om at fortælle mig far, hvordan jeg har det, fordi så føler jeg at jeg har gjort hvad jeg kunne, også selvom det ikke er sikkert han vil tage imod behnadling, da både min mor og søster har tilbudt ham det, han ville ikke.
Det ville være en stor lettelse for mig inden jeg skal på efterskole, fordi så føler jeg mig mere fri i det år. Jeg håber virkelig at han vil indse, hvor meget det har gjort ved mig og mine søskende.
Jeg går også og grubler over et andet problem. Min mor er ikke alkoholiker, men hun drikker mere end andre forældre synes jeg. F.eks. en dag som den i dag, hvor hun har fri, drak hun allerede rødvin fra klokken 11 af. Når hun normalt kommer hjem fra arbejde, ved 5-tiden, drikker hun næsten altid et, eller flere, glas rødvin. Nogle gange når vi spiser aftensmad, kan hun godt være lidt snalret, og letirratabel. Hvis, og i så fald, at hun har et problem, ønsker jeg ikke at hun skal ende ligesom min far. Jeg vil gerne sige det til hende, min jeg tror ikke at hun vil erkende, at hun har et problem, det ved jeg jo heller ikke om hun har.
Jeg ønsker virkelig det bedste for min familie og mig.
Hilsen Cecilie
Svar:
Kære Cecilie
Jeg kan rigtig godt forstå at du savner at have en far der ikke drikker. Desværre har du erfaret at din far ikke vil erkende sit problem, som du selv er inde på er det ikke din skyld og der er heller ikke noget du rigtigt kan gøre for, at få din far til at erkende det og tage imod behandling.
Som jeg forstår det du skriver, så vil du gerne fortælle din far hvordan du har det. Også selvom det ikke ændrer noget. Jeg forstår dig også sådan at du vil føle det som en lettelse at fortælle din far hvordan du har det, så du kan føle dig fri når du er på efterskole. Jeg synes det er en god ide, at du fortæller din far hvordan du har det. Ikke for hans skyld, men for din egen skyld. Jeg tror der er størst sandsynlighed for, at det ikke ændrer noget for din far. Min erfaring siger mig at han sandsynligvis vil blive ved med at drikke. Men jeg kan godt lide, at du, ved at fortælle din far hvordan du har det, lægger ansvaret tilbage på ham. Det er din fars valg at han drikker, det er derfor hans skyld og hans ansvar – det kan aldrig blive dit.
Hvis du fortæller din far hvordan du har det, tror jeg det kan være med til at ændre noget for dig. Jeg ved ikke hvad du har overvejet at sige til ham, men jeg tænker om det kan være en ide at fortælle ham, at det gør dig ked af det at se, at han ikke tager ansvar for sit eget liv. At du er ked af ikke at have en far som dine veninder har, fordi du har en far der drikker og derfor ikke viser interesse for dit liv. Hvis du fortæller ham sådan nogle ting tror jeg det kan være med til at give dig ro, i forhold til at acceptere de valg din far tager – også hvis de indebærer at han bliver ved med at drikke. Hvis du omvendt beder ham og at stoppe, er jeg bange for at du kun vil blive skuffet og ked af det. Det kan være rigtig svært at lægge ansvaret over på din far, især hvis han ikke tager det. Men hvis du kan gøre det, tror jeg det vil give dig ro til, at nyde dit år på efterskole uden at tænke for meget på din far.
Angående din mor tænker jeg faktisk lidt det samme. Jeg synes godt du kan fortælle hende hvad du oplever. At hun drikker mere end andre, at du har lagt mærke til det og at du er bekymret for om hun skal ende som din far. Når du har fortalt det synes jeg ikke du skal gøre mere. Det er op til din mor at afgøre om hun har et problem og om hun vil gøre noget ved det.
Jeg kan godt forså at du gerne vil lægge bekymringerne for dine forældre bag dig, når du skal på efterskole. Jeg tænker om du kan gøre det ved, at sige til dig selv: “Jeg har fortalt mine forældre, hvordan jeg har det, måske ændrer det ikke noget, men jeg har det godt med at have fortalt dem det og det betyder noget for mig at have sagt det.” “Mine forældre er voksne mennesker der selv må tage ansvar for deres liv. Vil de ikke det er det ærgerligt, for det gør ondt at se dem sådan, men der er ikke noget jeg kan gøre. Deres liv er deres eget ansvar.” Når jeg gerne vil have dig til at sige sådan til dig selv er det fordi jeg tror du vil føle dig mere fri når du er på efterskole, ved netop at sætte dig selv fri fra ansvaret for dine forældre. Det ansvar skal de tage. Du skal tage ansvar for dig. Det ansvar handler lige nu om at du får et godt år på efterskole, hvor du giver dig hen til at være der, møder nye mennesker, fokuserer på skolen osv.
Jeg synes også du har lov til at have det godt på efterskolen, selvom du ikke får fortalt dine forældre hvordan du har det. Hvis du mister modet og ikke fortæller dem, hvordan du har det. Så synes jeg alligevel du har lov til at nyde livet på efterskolen og glemme det derhjemme. Mange unge fra familier med alkoholmisbrug oplever det som et pusterum at komme væk fra det derhjemme, det pusterum har du også lov til at have, måske vil det sætte gang i nogle gode ting for dig.
Jeg ønsker også det bedste for din familie og især for dig. Hvis I skal få det bedre som famile, skal I hver især tage ansvar for jer selv – det ved jeg ikke om dine forældre kan. Men jeg fornemmer at du er en sej og stærk pige der godt kan tage ansvar for dit liv og din glæde. Det synes jeg du skal fortsætte med.
Jeg håber du får et dejligt år på efterskole og sætter dig selv fri til at nyde det – det fortjener du.
Bedste hilsner
Camilla