Hej
For syv år siden skrev jeg til jer. Frustreret over at min far var mødt op fuld hos min svigerfamilie, hvor han var inviteret med til jul. Dengang var mine børn 0 og 2 år gamle.
Jeg brugte starten af aftenen på at græde og undskylde overfor min svigerfamilie. Jeg gik faktisk i panik over at min far kom fuld. De var heldigvis søde og rummelige. Aftenen forløb rimelig roligt på trods af at min far flåede sine gaver op som et barn, brokkede sig over indholdet, spillede falsk på sit medbragte keyboard og næsten væltede sofabordet da han skulle hilse på de andre gæster. Jeg sagde intet om min utilfredshed over hans tilstand den aften af frygt for at han ville blive ubehagelig.
Dagen efter ringede jeg ham op og skældte ham ud og han kunne her ikke være i tvivl om hvor dårlig en oplevelse det var for mig. Siden har vi ikke inviteret ham til jul. Han har siddet flere år alene siden juleaften. Selvom han har 4 børn. jeg får hvert år kvalme af dårlig samvittighed over at han sidder alene. Mine søskende vil heller ikke invitere ham. Men min mand sætter det i perspektiv: skal børnene have en god jul? Eller skal min far? – også lader jeg min far sidde alene af frygt for at han ødelægger mine børns jul.
Sidste jul tog min mor ham ind til jul. 23 år efter de var blevet skilt. I alle årene efter har jeg måtte høre på at han nægter at han var fuld den aften for 7 år siden. Han fortæller det til alle. At jeg har beskyldt ham for noget han ikke har gjort. Både min bror og min mor og hendes mand har betvivlet det sammen med ham flere gange, selvom de selv mener at han er alkoholiker.
Jeg bliver dybt frustreret hver gang og ked af det og begynder selv at tvivle på om jeg nu så rigtigt dengang. Men jeg har set ham fuld mange gange siden jeg var helt lille, kender tegnene og kan mærke uroen i min krop så snart han er fuld.
Heldigvis har jeg en stor støtte i min mand, hvis far også var alkoholiker. Jeg har spurgt ham mange gange om jeg tog fejl den aften, men hans svar er klart. Han var fuld. Meget fuld. Og han har nu 15 års erfaring med netop min far som svigerfar.
Men mit spørgsmål er: Hvad kan jeg sige til mig selv og/eller andre når min far skaber splittelse. Så jeg ikke ender med at blive vred og ked af det og betvivle mine egne observationer?
Med venlig hilsen
Mig
Svar:
Kære “Mig”
Hvor er det godt, du skriver ind igen!
Jeg kan godt forstå, at din oplevelse juleaften for 7 år siden har sat dybe spor hos dig, og efterlader dig med en masse uafklarede spørgsmål. Ud af dit brev læser jeg, at det både handler om selve oplevelsen, men måske lige så meget om den måde, din familie efterfølgende har behandlet din oplevelse på. Det, at de stiller spørgsmålstegn ved det, du fortæller, skaber usikkerhed i dig.
Du skriver, at du bliver helt fysisk dårlig ved tanken om, at din far sidder alene juleaften. Jeg kan godt forstå, at du reagerer på det, for du lyder som en omsorgsfuld datter, som gerne vil, at alle har det godt. Jeg har lyst til at blive lidt ved, at du faktisk inviterede ham for 7 år siden og sørgede for, at han ikke skulle være alene. Den invitation var han ikke i stand til at tage imod på en måde, hvor du også kunne få en god jul. Måske er ansvaret ikke dit længere, når du har forsøgt – hvad tænker du mon om det?
Du skriver, at dine søskende heller ikke inviterer ham. Jeg ved ikke, om du bebrejder dem for det, men jeg får tanken, at ansvaret er mindst lige så meget deres. Måske ved de godt inderst inde, at det vil være svært at få en rolig jul sammen med ham? På samme tid har de svært ved at tro på dine oplevelser med jeres far. Kan det mon skyldes, at de ikke er kommet lige så langt i forhold til at erkende, at han har et alkoholproblem? Er det noget, I taler sammen om som søskende? For mange familier er det rigtig rart at få snakket sammen om, hvordan det påvirker at have en pårørende, som drikker. Vil det mon være en mulighed for jer?
Hvor er det godt at læse, at din svigerfamilie tog den juleaften i stiv arm. Det lyder som en skøn familie at være en del af. Det gør mig også glad at læse, at din mand bakker dig op, og at kender til alkoholmisbrug fra sin egen opvækst, så der er en dybere forståelse for, hvordan det påvirker dig. Og jeg tror, han har helt ret i, at I står i et valg mellem en god og tryg familie jul, og så at invitere din far med de bekymringer, det vil føre med sig. Du er ikke et dårligt menneske, når du vælger det første. Du ønsker en tryghed for din familie, og det skal du have ros for. Så længe din far bagatelliserer og stiller spørgsmålstegn ved jeres juleaften for 7 år siden, så er der ikke noget, der tyder på, at han kan ændre noget. Der er en reel risiko for, at det bliver en gentagelse, som du også kommer til at bære med dig i lang tid.
Du stiller et rigtig godt spørgsmål om, hvad du kan svare for at undgå splittelse i familien. Det har jeg tænkt en del over. Jeg kender dig kun gennem dette brev, så måske er mit svar brugbart, måske passer det slet ikke til dig. Du virker meget reflekteret i forhold til din situation, og jeg har lyst til at udfordre dig en lille smule. Er det vigtigt, at I når frem til en fælles forståelse af oplevelsen juleaften, eller kan du finde ro i, at du ved, hvad du oplevede, og ikke mindst hvordan du havde det imens og bagefter. Hvad andre tænker om den situation, er ikke det vigtigste, men at du holder fast i, at du ikke har lyst til at stå i noget lignende igen. Måske kan du svare noget i stil med, at det blev en svær juleaften, og sådan ønsker du ikke, det skal være. Altså ikke en diskussion om, hvorvidt din far blev meget fuld, men at jeres måde at fejre jul på, er for forskellig. Og så kommer det sikkert til at koge i dig af lyst til at fortælle hvor rædselsfuldt det var, og at han virkelig var fuld, men jeg tror ikke, din familie er klar til at tage den information ind for alvor. Heldigvis kan jeg læse i dit brev, at din mand giver dig ret – han var der og så det hele, så ham kan du bruge som sandhedsvidne, hvis du tvivler på din oplevelse.
Og så tænker jeg, at det kunne være tiden at få resten af dine søskende på banen. De har heller ikke inviteret din far – hvilket også for mig vidner om, at de inderst inde tror på det, du siger. Måske har de det også dårligt med, at han sidder alene? Kunne I sammen planlægge noget, I alle 4 kan stå inde for? Det behøver ikke at være selve juleaften, men evt. et julearrangement, hvor I hygger, bytter gaver, spiser og snakker – og hvor der er gode aftaler om, hvem der gør hvad. Også i forhold til, hvornår I slutter, hvem der kører jeres far hjem og alle de andre praktiske ting. Ville det mon være noget, I kan gøre sammen, og som kan aflive tankerne om, at du svigter din far?
Uanset om det kan lade sig gøre eller ej, så er det vigtigste, at du har al mulig grund til ikke at bruge din juleaften sammen med din far igen. Det blev en ubehagelig oplevelse for dig, og det har du lov til at holde fast i. Du må gerne prioritere din egen familie uden dårlig samvittighed.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i fremtiden. Jeg håber, du finder en god vej sammen med dine søskende, som ikke giver splittelse, men hvor du også kan stå ved, hvordan du har det.
Mange hilsner Anette