Uha, jeg har taget mig sammen og sagt fra overfor min mor.
De jævnlige telefonsamtaler hvor hun har brug for at hælde ud af alverdens sygdomsoplevelser og få fixet sit lave selvværd. De telefonsamtaler vil jeg ikke tage. Besøgene hvor vi begge er i forsvar og en eller begge har det dårligt bagefter. Dem vil jeg ikke tage mere. Nu er det på bekendtskabsniveau, eller hvad man kalder familie man ser når der er samkomster.
Det er svært og familien kan ikke forstå at min mor også er sådan. Hun er jo ikke sådan når hun er sammen med dem. Glansbilledet krakkelerede da jeg åbnede op for tabuet om hvordan det er at være barn af en alkoholiker.
Det er svært at fraligge sig ansvaret for at jeg potentielt ødelægger det gode ved at sige fra – og være åben om det. Men problemet er at familien ikke i sin vildeste fantasi kan forestille sig hvordan min mor er når vi er alene. Det er ikke almindelige problemer, det er nedbrud af selvtillid hver gang der er behov for at lytte til hvad der nu er skidt eller hvad der nu er prøvet af helbredsting eller hvilke udfordringer og ting hun nu ikke kan gøre.
Uha, er det godt eller skidt at familien er fortalt tabuet?
Har jeg ødelagt mere ved at fortælle hvordan det er eller er det godt at åbne op for hvorfor jeg nu siger fra overfor min mor?
Svar:
Kære du
Stort tillykke med at du har sagt fra overfor din mor! Det er dejligt for dig.
Jeg kan forstå på dig, at du er optaget af, om det er godt eller skidt, at du har fortalt jeres øvrige familie, hvordan du oplever forholdet til din mor? Du er optaget af, om du har ødelagt glansbilledet.
Jeg er af den overbevisning at det er godt for DIG at du har sagt fra overfor din mor og at du overfor omverdene står ved din oplevelse af virkeligheden. Jeg mener også at du har ret til og lov til, både at sige fra og fortælle omverdenen, hvorfor du siger fra overfor din mor.
Givetvis vil det give din øvrige familie et andet billede end det de har i forvejen. Det kan jeg ikke se noget galt i. For mig at se. fortæller du, det du oplever, som det er. Det synes jeg er godt og positivt.
Måske vil du opleve et behov for, at din øvrige familie forstår det du siger og tror på det. Det er ikke sikkert at de kan det, for de har ikke selv oplevet det du har oplevet. Det gør ikke dine oplevelser mindre rigtige eller virkelige. Du har oplevet det du har oplevet og det er mere end okay at stå ved det og fortælle det.
Jeg håber du fortsat vil stå ved dig selv og gøre det der føles rigtigt for dig.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA