Hej
Jeg har det bare rigtig skidt lige nu. Det gør ondt i min krop og jeg har bare rigtig meget brug for at skrive det ned/at der er nogen der hører det. For jeg føler mig rigtig alene med det og kan ikke finde ud af om jeg er skør/binder tingene sammen på en mærkelig måde??? Det er nok ikke super nemt at læse for tankerne stikker af med mig, men håber det alligevel giver bare lidt mening
Resten af brevet har vi valgt at slette for at sikre indskriverens anonymitet.
Svar:
Kære du
Jeg er glad for, at du har fundet mod til at skrive herind til os. Jeg kan godt forstå at du har det skidt og har brug for, at skrive det her og blive lyttet til.
Det giver mening det du skriver.
Det første jeg får lyst til at sige til dig er, at jeg bestemt også mener, at din fars adfærd er meget grænseoverskridende. Det er på ingen måde okay det han gør og har gjort. Jeg vil kalde det, at han krænker dig.
Om der en en sammenhæng mellem dine seksuelle forhold til de kærester du har haft og din fars adfærd, kan jeg ikke afgøre, dertil mangler jeg både viden om dig og faglige kompetencer. Mit bedste bud er, at der mulgivis er en sammenhæng.
Som jeg tænker det, er det vigtige lige nu, at du får professionel hjælp til at bearbejde de seksuelle oplevelser og undersøge den seksuelle adfærd du har haft. Til det har du brug for profesionelle som ved mere om seksuelle krænkelser og overgreb end vi gør her i TUBA. Jeg vil derfor anbefale dig at henvende dig til CSM, de har forskellige afdelinger rundt om i landet. Enten kan de tilbyde dig hjælp hos dem, eller de kan hjælpe dig videre i den rigtige retning.
Her er et link til CSM http://www.csm-ost.dk/
Jeg håber du kan få brugbar hjælp hos CSM, det fortjener du.
Du er velkommen til at skrive igen, hvis der er mere jeg kan hjælpe dig med.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA
PS: som du kan se, har jeg valgt kun af udgive indledningen af dit brev, det har jeg gjort for at beskytte din anonymitet og fordi du ikke har tilkendegivet om du ønsker brevet udgivet i brevkassen eller svar på mail. Da du ikke har opgivet din email adresse er min eneste mulighed at svare dig her i brevkassen. Du er velkommen til at skirve til brevkassen, hvis du ønsker dit spørgsmål og svar slettet herfra.