Jeg har en far som drikker næsten hver dag. Kun når skal køre på arbejde 2 dage om ugen drikker han ikke. Jeg ved at han mindst drikker 5 genstande om dagen, mest øl men også vin. Selvom han ikke drikker sig fuld mere, kan jeg stadig ikke være sammen med ham, specielt blandt andre. Han opfører sig pinligt og kan finde på at køre bil selvom han drikker. Han tager ofte øl med i bilen, og først efter jeg har fået kørekort har jeg kunnet få ham til ikke at drikke mens han kører bil. Min bror og jeg er begge flyttet hjemmefra, da det heller ikke var rart hos vores mor. Vores papfar var også alkoholiker i flere år. Men der er en ting som går i igen: begge faderfigurer er meget sure uden alkohol. Min far er sød nok, når han drikker, men han har ingen hæmninger. Desuden er han manipulerende og jeg føler at han kontrollere mit liv selvom jeg ikke ser ham så tit. Jeg vil gerne tage afstand fra ham, da jeg ikke tror han vil stoppe med at drikke. Han kan godt lide det og føler ikke der er et problem, men jeg er meget træt af at min fars meninger og alkohol stadig styrer meget af mit liv. Min barndom var ikke perfekt og det har jeg accepteret, men jeg har virkelig brug for at tage afstand fra min far. Hvis jeg en dag får børn, tror jeg ikke at min far får lov til at se meget til dem. Min kæreste vil i hvert fald ikke tillade ham at være alene med vores børn. Bør jeg prøve at få ham til at holde op med at drikke, ved fx at gå i behandling eller bør jeg prøve at tage mere afstand fra ham?
Svar:
Kære du.
Mange tak for dit brev.
Jeg vil forsøge at gengive det du skriver, for bedre at kunne besvare dit brev.
Du skriver at du har en far der drikker næsten hver dag, på nær de to dage hvor han kører på arbejde. Han drikker mindst 5 genstande om dagen, øl og vin. Du skriver at han ikke drikker sig fuld mere, men at du stadig ikke kan være sammen med ham og især blandt andre. Han opfører sig pinligt og kan godt finde på at køre bil, selvom han drikker. Du skriver at din bror og dig er flyttet hjemmefra, da det heller ikke var rart at være ved jeres mor, og jeres papfar var også alkoholiker i flere år. Begge faderfigurer er dog meget sure, når de ikke har drukket alkohol.
Du skriver at din far er sød nok, når han drikker, men at han ingen hæmninger har. Han er manipulerende og du føler, at han kontrollerer dit liv, selvom du ikke ser ham så tit.
Du skriver at du har accepteret at din barndom ikke har været perfekt, men at du har brug for at tage afstand til din far, fordi du er træt af hans meninger og fordi alkoholen styrer meget af dit liv. Din kæreste og dig gør jer tanker om, hvilket forhold din far skal have til jeres kommende børn.
Du spørger om du skal prøve at få ham til at holde op med at drikke, ved f.eks. at gå i behandling eller om du skal prøve at tage afstand fra ham.
Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke min medfølelse. Det er barsk at være omgivet af omsorgspersoner med et aktivt misbrug.
Det jeg fornemmer når jeg læser dit brev, er en ambivalent følelse hos dig som cirkulerer rundt omkring dit forhold til din far, mon det er rigtigt læst? Når jeg skriver det, er det fordi jeg fornemmer at du gerne vil din far og at du er bekymret for ham, men på den anden side, så opfører han sig også pinligt og han har ingen hæmninger.
Relationer til mennesker med et alkoholmisbrug, er ofte ret kompliceret med følelser af kærlighed, vrede, sorg og frygt, og det efterlader ofte de pårørende i en rigtig svær og sårbar situation, fordi man egentlig gerne vil hjælpe dem, men står også som magtesløs tilskuer til en andens kamp. Mon du kan genkende nogen af disse følelser?
Du skriver at din far er sød nok når han drikker, og at begge faderfigurer er sure, når de ikke har drukket alkohol. Det er meget typisk at alkoholen kan medvirke til et personlighedsskifte, og det kræver en omstillingsparathed fra omgivelserne fordi man aldrig rigtig kan regne med, hvilken type personlighed man bliver mødt af. Jeg tænker at du måske forholder dig til, hvornår du helst vil snakke med din far og er det mon der, at følelsen af at han og alkoholen kontrollerer og styrer dit liv optræder? Det kan også være, at det er noget helt andet der gør, at du måske oplever det.
Det der ofte sker, når man er pårørende til en der har udfordringer med alkohol er, at det kan udløse en del frustrationer, og på den måde kan man nemt komme til at fjerne opmærksomheden og fokus fra en selv og det der er vigtigt for dig og det liv du gerne vil leve. Er det mon det du oplever, når du skriver, at du gerne vil tage afstand fra ham? Jeg tænker at det er en sund reaktion at du mærker, at du har brug for at tage lidt afstand, fordi det er et led i det at passe på dig selv og på samme tid, signalerer det måske også til din far, at hans adfærd gør noget for din lyst eller trang til at opsøge hans selskab.
Jeg kan læse at du har gjort dig tanker om, hvorvidt dine børn kommer til at se meget til ham, hvis du en dag skulle blive beriget med det. Jeg kan også læse, at din kæreste har meldt tydeligt ud, om at han ikke skal være alene med dem. Mon det bl.a. er tanken om at dine børn måske ikke får stabilt forhold til deres farfar, som også medvirker til dine tanker om, hvorvidt du bør prøve at få ham til at holde op med at drikke?
I dine spørgsmål, synes jeg at jeg fornemmer de ambivalente følelser som jeg nævnte tidligere. Jeg er i tvivl om, hvorvidt der er noget du kan gøre, som vil have en effekt. Når det er skrevet, så kan jeg sagtens sætte mig ind i dine spørgsmål, fordi det er naturligt at føle og opleve et ansvar for sine nærmeste.
Alt afhængig af hvor tæt en relation du har til din far, kan du måske overveje at dele dine tanker med ham?
Dit spørgsmål og dine tanker omkring behandling, er enormt sympatisk og det kan være, at hvis du deler dine tanker omkring det hans alkoholforbrug gør ved din relation til ham og dine tanker omkring din kærestes og din fremtid med børn, sætter skub i hans behov for at ændre situationen. Når jeg skriver det, er det fordi at det er min erfaring, at forandring kommer indefra, altså en indre motivation som kan skyldes ham selv eller det, at du deler din oplevelse og tanker omkring det. Det kan også være, at du allerede har prøvet det eller at jeres relation ikke er til de her snakke. Det der er vigtigt er, at det er helt okay at tage lidt afstand til ham, og fokusere på de relationer der giver dig energi og bidrager konstruktivt til din hverdag. Så kan du selv vælge, hvor meget du ønsker at inddrage din far, hvor ofte I ses osv. Det er her vi vender tilbage til starten af mit svar, som handler om det at være vidne til en andens kamp, og det er den position som pårørende ofte befinder sig i og det er derfor ikke dit ansvar at få din far til at holde op med at drikke. Det er et valg han selv skal træffe på et tidspunkt i sit liv, og mit råd til dig er, at vælge til og fra i det omfang du kan mærke er konstruktivt. Så kan det være at din far måske selv begynder at reflektere over, hvorfor du vælger som du gør.
Jeg håber at mit svar giver mening for dig og du er mere end velkommen til at skrive igen.
De bedste hilsner, Maria