Hej.
Jeg er vokset op med en alkoholisk far (som nu er død af druk) og en mor, som sommetider fulgte i samme spor og drak lige rigeligt. Der var i hele min opvækst ikke overladt meget tid til mig og til ting som lektielæsning, samtaler og generel interesser for hvad jeg lavede og hvordan jeg egentlig havde det. Jeg har altid været mere eller mindre overladt til mig selv. I weekenderne blev jeg afleveret hos min mormor.
Vores famile har altid været meget splittet og jeg har ikke kontakt til min bror (har frabedt sig al kontakt), næsten ingen kontakt til min søster (begge meget ældre end jeg).
Da jeg var 13 år fortalte mine forældre mig at min far ikke var min biologiske far (han havde dog været der siden jeg blev født). Jeg kontaktede min biologiske far, som ikke var interesseret i kontakten.
Alt i alt føler jeg mig afvist og svigtet fra mange sider, men jeg har en klar følelse af at alkoholen stjal opmærksomheden fra mig i min opvækst, hvilket har givet mig et utrolig lavt selvværd.
Jeg stor nu i et parforhold, hvor jeg har været min kæreste utro. Det bunder i misforståelser og i at jeg ikke troede på at han elskede mig. Jeg har altid været behagesyg, konfliksky og er hellere rendt fra problemerne end taget kampen op. Derfor endte jeg med at være utro – for hellere forlade en kæreste, der ikke elsker en, end at være den der bliver forladt (endnu engang).
Det viser sig nu, at min kæreste (vi er stadig sammen) altid har elsket mig højrede end noget andet, men bare vist det på måder, som jeg slet ikke opfattede eller troede på.
Hvordan kan jeg hjælpe mig selv til større selvværd og til større tro på, at nogen rent faktisk elsker mig? Hvordan lærer jeg at lade være med at stikke af fra alle problemerne altid, og i stedet for gå ind til kernen og gøre noget ved det, der gør ondt?
Jeg får en facade op, når noget går mig imod. Jeg trækker mine følelser tilbage når jeg tvivler på den andens kærlighed – simpelthen for at beskytte mig selv.
Jeg vil så gerne bare kunne stole på, at nogen mennesker rent faktisk vil mig det bedste!
Hvad gør jeg?
Mvh. C
Svar:
Kære C
Hvor har du været igennem meget i din opvækst og hvor er det glædeligt at du er nået dertil, hvor du er, med lyst til at lære om og udforske dig selv endnu mere. Det lyder til at at du allerede kender dig selv godt i forhold til dine reaktioner og grænser. Jeg gætter på at du har kæmpet for at nå dertil hvor du er, godt kæmpet! Det lyder bestemt til, at alkoholen stjal opmærksomheden i din opvækst og det (sammen med afvisningen fra din biologiske far) kan sagtens have påvirket dit selvværd.
I dit brev udtrykker du et ønske om, at hjælpe dig selv til et større selvværd, jeg kan godt forstå at du har lyst til, at møde andre mennesker med tillid og en tro på, at de vil dig det godt. Lidt senere vil jeg skrive lidt om, hvordan du kan arbejde med dit selvværd. Først vil jeg skrive lidt generelt om tillid i kæresteforhold.
Om tillid
I dit brev skriver du “Jeg trækker mine følelser tilbage når jeg tvivler på den andens kærlighed – simpelthen for at beskytte mig selv”. Det er en rigtig fornuftig egenskab. Det er helt okay og naturligt at trække sig, hvis man ikke har tillid til et andet menneske. Generelt kan man sige, at der er nogle mennesker man kan have tillid til og nogle, man ikke kan have tillid til. Tillid er ikke noget man bare kan give andre. Tillid er noget man viser, opbygger og vedligeholder med hinanden i et forhold. Man mærker med tiden, om man kan have tillid til hinanden. Og så bliver man tryg. I nogle forhold mærker man at den anden misbruger ens tillid. Så bliver man utryg. Og man må trække sig og passe på sig selv.
Grænser og selvværd
Når man er vokset op i en familie med misbrug og svigt, kan man have udfordringer i forhold til, at mærke sine egne grænser – også i forhold til, hvad man har lyst til i et parforhold og hvad man ikke har lyst til. Man kan arbejde med at mærke sine grænser i forholdet. Derudover har jeg lyst til at tilføje, at det aldrig fungerer sådan, at hvis du får et bedre selvværd, så bliver et forhold godt. Sådan går regnestykket ikke op. Der skal to til at skabe et godt forhold.
Du fortæller om en barndom hvor du har følt dig afvist og svigtet, når man har oplevet afvisninger og svigt kan det påvirke ens følelse af at have en grundlæggende værdi i sig selv. Når du spørger hvordan du kan hjælpe dig selv til et større selvværd, vil mit bud derfor være, at du får hjælp til at bearbejde dit opvækst i et terapeutisk forløb. Jeg tænker det vil være en god ide, at sige til terapeuten at dit ønske er, at få et større selvværd. Måske du og din kæreste også kan arbejde med det i parterapi, hvis I kunne have lyst til det?
Når jeg læser dit brev tænker jeg at du allerede er godt igang med at arbejde med dig selv. Det er en proces, og den kan tage lang tid. Et stærkt selvværd kommer til udtryk ved, at man bliver bedre til at mærke sine grænser og sige til og fra f.eks. i relationer til andre mennesker. Mange unge som er vosket op med drikkende forældre bøvler med netop det, at mærke egne grænsker bl.a. fordi de har oplevet at deres grænser er blevet overskredet af den drikkende. Selvværd vokser frem, når man vogter sine grænser. Måske kan næste skridt for dig være, at vende dine tanker og følelser med en terapeut?
Du er meget velkommen til at kontakte en TUBA afdeling i nærheden af dig. Det er gratis at komme i terapi i TUBA, du kan se vores afdelinger her.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA