Hej tuba og hvem der ellers læser med.
har før skrevet til jer omkring min/vores situation…
Men nu er jeg her igen. Dybt frustreret , gal og voldsom skuffet.
Sagen er den at efter tonsvis af svigt, brudte løfter og tilbagefald blev min kæreste taget med euroforserende stoffer hjemme på hans adr. Og ja det var så stor en mængde at det ikke kan kaldes til eget forbrug….. Den dag han blev taget , faldt min verden sammen, for naiv eller blind som jeg havde været så stolede jeg på ham den gang da han sagde at det var en sikker zone for mig og mine piger, så jeg opsagde min lejlighed ca. En mdr før end han blev taget.
Mnåå men faktum er han skal i spjældet for sit lort, og vi fik kæmpet os tilbage til en tro på en fremtid sammen, og i denne kamp valgte han at få ekstra hjælp fra de steder der nu engang tilbyder det, sagen er nu bare den at efter at have passet disse ting og har kæmpet hver dag med at være bedre over for sig selv og sin familie, så har en af de foranstaltninger der er hjælpen valgt at indberette en bekymrings anmeldelse på at jeg er ved at flytte fuldbyrdet ind på adr. Jeg er så gal , og skuffet for det første fordi .. Ja vi ved så alle sammen godt at det han har gjort er ulovligt og skadeligt, men han har jo for helved da kæmpet for mere hjælp efter dette er sket, det skal lige siges at den foranstaltninger der har meldt dette har været en såkaldt hjælp i længere tid i hans forløb også før end de ting skete, så de må så da kunne se at han kæmper mere nu end før. Begrundelsen for anmeldelsen er nu lidt tynd i min verden da både han og jeg har spillet med åbne kort igennem det her forløb, specielt efter han blev taget. Men begrundelse er bla. At han /vi ikke har gjort nok for at undgå aktive mennesker på grunden.. Mhm hallo hvor ved du fra hvem der kommer her, og hvordan kan jeg gøre mig til dommer over hvad folk gør i deres fritid uden for vores liv og hjem?? Der kommer ,minimalt med mennesker i det her hjem i forhold til hvad der har gjort….. Endnu en begrundelse er at vi skændes, ja gu fanden skændes vi, jeg er mor til 2 og kæmper en latterlig lang kamp for at holde sammen på min familie, så hvorfor skulle jeg ikke kunne blive en gal kælling og skælde ud, når der sker små dumme ting.
Jeg føler mig svigtet af den foranstaltninger der skulle være en hjælp, ikke skabe flere problemer, forstår godt bekymringer, men de kender på ingen måde børne, har aldrig udvekslet så meget som 2ord med dem, hvilket der også er skrevet i anmeldelsen. Så forstår slet ikke det her. Samtidig med at vi ikke har hørt noget om deres bekymring omkring indflytning, børn osv, før end vi sidder til det her møde og får præsenteret den anmeldelse der allerede er skrevet og afsendt.
Åh Gud hvor er jeg skuffet over denne her situation.
Samtidig med at jeg er så fucking skuffet over ham, men håber ved Gud grød at han kan se at denne her gang indhenter hans lort ham og alle de uforskyldte omkring ham…
Hvad denne anmeldelse ender ud i, aner jeg ikke, men jeg har tabt al tillid til kommune systemet og til misbrugsbehandler i offentlig regi.
Men der skal aldrig nogen sinde herske nogen som helst tvivl i verden om at det her er mine børn der er tale om, mine børn som er mere værd end noget andet i hele verden. Så skulle dette ende ud i kaos vil jeg til hver en tid vælge mine børn frem for noget andet i verden.
Må indrømme jeg godt nok bebrejder min kæreste voldsom meget lige nu, for det var lige præcis den konsekvens art jeg sagde til ham for et år siden at det ville ende ud i hvis han ikke gjorde op med sig selv om han var os værd.
Lige nu er jeg fyldt med had og afmagt til hele det offentlige system og til min kæreste…
Svar:
Kære du
Jeg kan tydeligt mærke at du er skuffet, føler had og afmagt, jeg kan også mærke din brændende kærlighed til dine børn.
Jeg kan godt huske dit tidligere brev, der overvejede du at flytte selv med dine børn. Jeg kan forstå, at du nu er på vej til at flytte ind hos din kæreste sammen med dine børn.
Du fortæller, at der er en foranstaltning, der hjælper din kæreste, som har indberettet en bekymring til i forhold til, at du flytter ind hos hos ham. Foranstaltningen er bekymret fordi de ikke mener, du og din kæreste gør nok for at undgå, at der kommer aktive mennesker (jeg forstår dette som misbrugere?) på jeres grund og fordi du og din kæreste skændes. Du føler dig svigtet, samtidig forstår du godt bekymringerne. Du er skuffet og har tabt tilliden til kommunen skriver du, også fordi I ikke er blevet involveret før anmeldelsen var skrevet og sendt.
Du skriver også at du er skuffet over din kæreste, at du bebrejder ham, fordi du har fortalt ham, at hans omgang med stoffer ville få konsekvenser. Du fortæller at dine børn er mere værd end noget andet i verden og at du til enhver tid vil vælge dine børn.
Du spørger ikke om noget konkret i dit brev, derfor vil jeg bare dele mine tanker med dig, om det du skriver i forhold til kommunen, din kæreste og dine børn og så kan du se, om der er nogle af dem, du kan bruge.
Kommunen
Jeg ved at kommunen, alle dem der er ansatte i kommunen, og alle andre er forpligtet til at underrette kommunen, hvis de er bekymrede for et barns trivsel og velbefindende. Jeg kan forstå, at du er skuffet over, at du og din kæreste ikke er blevet orienteret, men at du godt kan forstå bekymringerne? Måske er der en særlig grund til, at I ikke er blevet indraget, det kan jeg ikke vide, men jeg tænker, du har lov til at spørge dem, der har underterret kommunen, hvis du har lyst til at undersøge det. Måske har du allerede gjort det?
Din kæreste
Det lyder smertefuldt, at du har været klar over, at din kærestes omgang med stoffer ville få konsekvenser, at du har forklaret ham det og at han har ignoreret det. Det kan jeg godt forstå, at du er skuffet over og jeg kan godt forstå, at du bebrejder ham. Jeg husker at du følte dig svigtet og misbrugt af din kæreste sidste gang du skrev. Din kærestes omgang med stoffer har nu fået den konsekvens, at der er lavet en underretning til kommunen. Som jeg ser det, er det nu op til dig at bestemme, hvad du vil stille op med, at din kærestes handlinger har den konsekvens. Hvordan ser du det mon?
Dine børn
Det gør mig glad at læse styrken i dine ord, når det kommer til dine børn. Der må aldrig herske tvivl om, at de er mere værd end alt andet skriver du. Hvis det ender med kaos, vil du vælge din børn. Hvad mon du tænker med kaos? Ingen af os kan vide, hvad underretningen til kommunen ender med. Måske vil de prøve at hjælpe dig og dine børn, måske oplever de at det er bedre, at dine børn ikke er hos jer, når I skal bo sammen. Jeg ved det ikke, jeg prøver bare at forestille mig nogle forskellige muligheder. Måske får du mulighed for, at tale med nogen fra kommunen om, hvad de tænker og vurderer. Det lyder til at bekymringen går på, at dine børn skal være i dit og din kærestes fælles hjem. Måske ville det se ud på en anden måde, hvis du ikke boede sammen med din kæreste. Måske bliver du sat i en situation, hvor du bliver nød til at vælge. Vælge om du vil bo sammen med din kæreste eller om du vil være sammen med dine børn? Jeg ved ikke om det er det scenarie der kommer til at være for jer. Men det er måske meget godt at overveje, hvad du i så fald vil gøre. Som jeg læser det du skriver, vil du vælge dine børn?
Det er en både sårbar og svær situation du står i. Det er trist at din kærestes valg, går ud over dig og dine børn. Det kunne være dejligt, hvis du kunne få din kæreste til at vælge det der er rigtigt og godt for jer. Det kan du desværre ikke. Men måske kan du vælge, hvad du selv vil? Du skriver på et tidspunkt: “det var lige præcis den konsekvens art jeg sagde til ham for et år siden at det ville ende ud i hvis han ikke gjorde op med sig selv om han var os værd.” Betyder de konsekvenser det har for jer nu, at din kæreste ikke er dig og dine børn værd? Har han vist nu, at han ikke er jer værd? Og hvis han har, hvad gør du så herfra?
Det er de tanker jeg får, når jeg læser dit brev og de spørgsmål jeg ville stille dig, hvis vi sad overfor hinanden. Måske kan du bruge mine tanker og spørgsmål, måske ikke. Jeg er med på at det er en svær og kompleks situation du står i og mit svar er blot nogle enkelte perspektiver.
Jeg ønsker det bedste for dig
Camilla, TUBA