Jeg skriver fordi mine søskende og jeg er opvokset med en alkoholisk far. Min søster og jeg har det egentlig ok men har selvfølgelig vores daglige kampe. Samtidig er vi to søstre rigtig gode til at snakke med hinanden. Min storebror er derimod en helt anden historie. Han nærmer sig snart de 40 og har som sådan ikke rigtigt udrettet noget i sit liv. Han sidder konstant i sin lejlighed og enten læser eller ser fjernsyn. Han kommer sjældent ud – kun hvis det er særlige begivenheder og hvis han får lang tid til at forberede sig. Han er ikke meget for at snakke om sin opvækst og bliver meget hurtigt vred hvis vi snakker om, at han skal have hjælp. Men den egentlig grund til, at jeg skriver er fordi at jeg idag havde en samtale med min mor om det – vi er begge meget bekymrede for ham og vi synes det er på tide, at han kommer igang med at leve sit liv. Vi har derfor planlagt, at vi vil tage hjem til ham og fortælle ham om vores bekymringer. Men vi er jo ligesom nødt til, at have en “plan”. Hvis han tilkendegiver, at han har problemer og gerne vil have hjælp – hvilke muligheder er der så for en næsten 40 årig mand? Ja, der er psykolog – men det koster penge, og dem har han ingen af. Findes der slet ikke nogen gratis tilbud og så tilfælde, hvilke?
På forhånd mange tak.
Svar:
Kære du
Der findes ikke nogle gratis tilbud i privat regi, hvad jeg ved af.
Nogle kommuner har gennem alkoholbehandlingen tilbud til pårørende også voksne pårørende.
For at finde ud af om der er sådan et tilbud, skal I kontakte alkoholbehandlingen i den kommune hvor din bror bor. Har de ikke et tilbud, kender de muligvis til at andre lokale tilbud, som jeg desværre ikke her kendskab til.
Jeg håber I finder hvad I søger.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA