hej.
mit navn er {Navn} og jeg er fjorten år gammel.
min far har været alkoholiker, og det var også grunden til at mine forældre gik fra hinanden, men min mor gav ham et valg: han kunne skære ned på alkoholen og så stadig se mig or rent faktisk være en del af mit liv, eller han kunne blive ved med at drikke så mange mængder alkohol. det svære for mig valgte han alkoholen. men idag 14 år senere står jeg uden en rigtig far og uden svar for hvordan det kunne være at han ikke mente at jeg var værd at skære ned i sit forbrug for. jeg har skrevet med ham og mødt ham to gangemen han har ikke taget chancen for at gøre noget for at vi kunne begynde at ha et far datter forhold. jeg har det lidt som om at jeg er ligegyldig for ham, det er jeg måske os? men jeg kan bare ikke se hvad jeg har gjort ham, og selvom at jeg ikke kender ham så savner jeg ham… og mine to små søskende ( jeg har ogs en store søster men hende snakker jeg med i ny og næ) jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, mit hoved er ved at EKSPPLODERE over det
plzz er i ikke søde at hjælpe mig
hilsen den faderløse pige…
Svar:
Kære {Navn}
Jeg kan godt forstå at du er ved at EKSPLODERE over, at du ikke har det forhold til din far som du ønsker dig og over at spekulerer på, hvad det mon er der gør, at din far har valgt alkohol frem for dig. Det er rigtig svært at forstå, at en far kan vælge sådan, det er helt almindeligt at tænke meget over det og spørge sig selv ‘hvad har jeg gjort?’. Svaret er ‘ikke noget’. At din far valgte alkohol frem for dig, har ikke noget med dig at gøre. Der er ikke noget galt med dig. Jeg er ikke sikker på, at du er ligegyldig for din far, jeg tror du betyder noget, på en eller anden måde. Men han er ikke sammen med dig på en måde, hvor du kan mærke at han elsker dig. Formentlig fordi han ikke elsker sig selv. Hans kærlighed til sig selv, er formentlig ikke ret stor, han behandler sig selv dårligt ved at drikke som han gør. Hvis man ikke holder af og tager sig af sig selv, kan man heller ikke være sammen med andre mennesker på en god måde. Det lyder det ikke til, at din far kan. Det har ikke noget med dig at gøre. Der ikke fordi du har gjort noget, fordi du ikke er god nok, eller ikke er værd at elske.
Du savner din far, selvom du ikke kender ham skriver du. Det kan jeg godt forstå. Man kan sagtems savne at have en far i sit liv, selvom man ikke kender sin far. Du fortjener kærlighed. Du er værd at elske. Din far er ikke i stand til at elske dig på en måde, som du kan mærke og bruge. Det gør ondt at erkende og acceptere. Men jeg tror det er det, du må prøve at gøre. Prøve at se i øjnene at du ikke har den far du har brug for. At din far ikke er i stand til at være sammen med dig, på den måde du har lyst til og brug for. Det er en lang og svær process at acceptere at det er sådan det er. Måske tænker du noget i retningen af ‘kan man overhovedet leve uden at føle sig elsket af sin far?’. Det kan man godt. Man kan søge kærlighed andre steder. Hos andre mennekser, som har kærlighed til en og hos sig selv. Det kan godt være, at du først kan tage imod kærlighed fra andre, når du har indset med hele dit hjerte, at du ikke kan få den kærlighed du har brug for, fra din far. Jeg ønsker for dig at du er god og kærlig mod dig selv. Formentlig har du ikke lært af din far, at elske dig selv, men det kan du lære. Det er også en proces der kan tage lang tid, og hvor man skal øve sig, før man bliver god til det. Nogle har gavn af, at have nogle at tale med i den proces. For eksempel en terapeut, eller andre unge, som også har forældre der drikker. Hvis det lyder som noget for dig, at tale enten med en terapeut eller med andre unge, så er du meget velkommen her i TUBA. Du kan læse mere om, hvordan det er at gå i TUBA her http://www.tuba.dk/terapi-i-tuba.
Lige nu, gætter jeg på, bøvler du med at acceptere, at din far ikke er og ikke har været den far du har haft lyst til og brug for, at have i dit liv. At din far opfører sig, som om du ikke betyder noget. Det gør ondt og er svært at acceptere. Men din far er ikke sådan p.g.a. dig. Du har ikke gjort noget forkert, du er lige som du skal være.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA