Hej!
For to år siden forsøgte min mor at tage livet af sig selv første gang, da hun havde mistet sit job, hvilket tog utroligt hårdt på mig og jeg begyndte til psykolog. Fik det gradvist bedre og hun lovede mig at det aldrig ville ske igen. Efterhånden kunne jeg mærke at noget var galt igen og jeg fandt ud af at hun havde et alkoholmisbrug. Min papfar boede i udlandet og var kun hjemme i weekenden, så han mærkede ikke så meget til det. Jeg lagde ofte mærke til hvordan hendes humør ændrede sig og når jeg prøvede at konfrontere hende benægtede hun. Jeg kæmpede med at holde facaden og få gennemført min uddannelse samtidig med at min mor lå døddrukken hjemme på sofaen. Et halvt år fr min eksamen drak hun en flaske vodka og tog en helvedes masse piller. Hun lå og skreg at hun ikke kunne tage sig af mig og give mig hvad jeg havde brug og at vi bare skulle lade hende dø. Vi ringede efter ambulancen og de kom og kørte hende til udpumpning. Jeg begyndte igen til psykolog og kæmpede den hårdeste kamp nogensinde og lige meget hvor meget folk prøvede, har jeg aldrig følt nogen har brudt sig om det. Hun har nu været ædru i 1,5 år, men jeg er stadig ramt utroligt hårdt. Jeg har utroligt svært ved at stole på folk og mit humør kan gå fra at være på toppen til at hade hele verden, hvilket påvirker utroligt mange af mine venskaber og mine omgivelser. Jeg plejede at være utrolig udadvendt, men nu er jeg bange for at møde nye mennesker. Jeg bliver ofte dømt af mine kollegaer for ikke at gå med ud og drikke og de kalder mig kedelig, men jeg har bare ikke længere lyst til at have det sjovt og være social. Jeg er endda flytter til udlandet, men ikke engang det føler jeg hjælper. Jeg ville ønske jeg kunne komme videre, men det føles bare som om jeg går rundt med en tikkende bombe og en ubehagelig overvægt på mig hjerte. Hvad skal jeg gøre for at komme videre?
Svar:
Kære du
Jeg bliver så trist så trist, når jeg læser dit brev, og jeg fornemmer tydeligt den store vægt, du bærer i dit hjerte af sorg over din historie med din mor. Der findes næsten ikke noget værre i livet end at blive udsat for den trussel et selvmord er, man bliver taget som gidsel i selvmordets truende skygge og foragt for livet.
Når der som i dit tilfælde også er alkohol involveret, ja så bliver det jo det rene helvede at skulle gennemleve, og uden en eneste oplevelse af at kunne hjælpe det menneske, man måske elsker allermest her på jorden, mister man jo selv alt lyst til at leve, man lærer i stedet at overleve.
Du har levet i en atmosfære af aldrig at kunne føle dig sikker på, om hun ville leve eller dø, og du har været tilskuer til hendes opgivelse og ulykkelighed, og din mor har ikke magtet at tage ansvar for sig selv, og søgt den hjælp hun havde brug for. Din papfar var ikke i nærheden, du var alene, du lagde mærke til så snart hendes humør ændrede sig, så jeg forestiller mig at du har gået rundt i en evig angst for at hun igen ville forsøge at tage sit eget liv, igen ville drikke sig fuld, og du har kæmpet for at holde facaden, og for at gennemføre din uddannelse. Du har været på utrolig hårdt arbejde!
Du ser hende drikke en hel falske vodka, høre hende skrige op om, at hun ikke kan give dig, det du har brug for, og I skulle bare lade hende dø! Av av av det må have været så smertefuldt for dig, dit lille hjerte må være gået i tusinde stykker.
I får ringet efter en ambulance, hun bliver kørt til udpumpning, hun overlever også denne gang, men en angst og en usikkerhed er efterladt i dig, og hvordan skal du nogensinde kunne stole på et menneske igen efter dette mareridt! Jeg kan godt forstå, at du føler, du går rundt som en tikkende bombe!
Du skriver; du er endda flytte til udlandet, men ikke engang det hjælper! Mon du troede at hvis du flyttede så langt væk som muligt, så ville alt det som var svært blive hjemme i Danmark?
Desværre er det sådan, at det du har været udsat for har sat sig dybe spor i dit indre, så lige meget hvor i verden du rejser hen, så rejser det med dig. Det bedste du kan gøre for dig selv, for at komme videre, er fortsat at arbejde med det i terapi, enten hos en psykolog eller hos en psykoterapeut, og meget gerne en med speciale indenfor det at være barn af en alkoholmisbruger, da de problematikker du står med lige nu, i dit liv, er konsekvensen af en opvækst hos en mor med et alkoholproblem.
Du skriver “jeg plejede at være utrolig udadvendt” her har jeg lyst til at fortælle dig at, du kan med den rigtige hjælp og støtte finde din udadvendte, glade og sociale personlighed igen, det handler om at få bearbejdet det, som er sket, at få kærlig støtte til at rydde op og finde dig selv, så du kan komme videre med dit liv og i dit liv.
Det første skridt er vel, at du lige nu har skrevet til TUBAs brevkasse, det skal du give dig selv et stort klap på skulderen for, det er modigt og det hjælper ikke kun dig, men også alle de andre som kan læse dit brev, og se at de er ikke alene, og det er du heller ikke.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover!
Kærlig hilsen
Jette Lykke
PS: Hvis du på et tidspunkt flytter hjem til Danmark igen, har du også mulighed for at komme gratis i terapi hos TUBA. Dette kan du læse mere om her http://tuba.dk/hj%C3%A6lp