Min far han drikker ofte, og ind i mellem, så bliver han også fuld. Når han er fuld, så forsøger han at lade som om, at han ikke er. Og derfor kan han ikke forstå, at det ikke er rart at være sammen med ham. Så hvis jeg fx er gået nedenunder og han begynder at snakke med mig, og jeg gerne vil gå, så bliver han ved med at snakke med mig. Og han siger også nogen gange, at han altså ikke er fuld, hvis fx det er fordi, at han har bedt mig om at gøre noget for ham, fordi han ikke kan køre bil. Forleden ville han fx have mig til at køre ud efter noget, fordi han selv var for fuld til at køre. Og så sagde han, at han jo ikke var fuld, men nu havde han lige fået en enkelt eller to øl, og så ville han hellere at jeg gjorde det. Og jeg ved det ikke passer, for jeg kunne mærke, at han var fuld – og det bliver man ikke af 1 eller 2 øl. Vi taler slet ikke om, at han nok har et misbrug. Så jeg kan ikke sige, at jeg ikke har lyst til at snakke med ham, fordi han er fuld. Eller at det ikke er fordi, at jeg ikke vil gøre de ting for ham – men at det er fordi, jeg synes det er et problem, at jeg skal gøre dem fordi han er fuld. Hvis han nu bare havde været ædru og spurgt, om jeg lige gad køre ud efter noget, ville jeg gerne gøre det. Men når jeg skal gøre det, fordi han ikke kan overholde en aftale, fordi han har drukket, så synes jeg ikke det er så rart. Men der er ingenting jeg kan sige, fordi vi ikke snakker om, at han drikker. Så hvad skal jeg gøre? Jeg bliver så ked af det og sur på ham hver eneste gang, men jeg er nødt til at vende det hele indad, fordi jeg ingenting kan sige til ham. Og det er ved at blive alt for meget for mig.
Svar:
Kære du
Jeg forstår godt, at du bliver ked af det og frustreret, når din far ikke kan overholde en aftale eller beder dig, om at gøre ting for ham, fordi han er fuld.
Når jeg læser dit brev, lyder det ikke til, at din far har erkendt over for sig selv, at han har et problem med alkohol. Du skriver også, at I slet ikke taler om hans misbrug. Jeg tænker, at det må være ekstra hårdt for dig, fordi det er noget, der forbliver usagt, selvom det – helt forståeligt – fylder så meget for dig. Da bliver konsekvensen nemlig – som du selv helt rigtigt påpeger – at du vender det hele indad.
Det kan være rigtig svært at konfrontere mennesker, man holder af, med at man ikke bryder sig om visse ting, de gør. Dette bliver ikke nemmere af, at der i dit tilfælde er tale om et misbrug, som desværre er meget tabubelagt og derfor kan være rigtig svært at tale om. Jeg tænker på, om du har nogle søskende, en mor eller andre personer, der er ligeså tætte på din far, som du er? Det kan nemlig være rart at tale med andre, som oplever det samme som en selv. Derudover vil det måske også være muligt for dig og denne anden person at tale med din far om hans misbrug sammen, så I har hinanden at støtte jer op ad?
Hvis der ikke er et andet menneske, der er ligeså tæt på din far, som du er, eller du måske føler, at det vil være for voldsomt at konfrontere ham med det ansigt-til-ansigt, er det også muligt at skrive et brev til ham, hvor du fortæller ham om dine tanker og bekymringer. Jeg ved, at det har hjulpet flere børn af forældre med alkoholmisbrug at skrive om deres tanker og følelser i et brev, som de giver til forælderen. Der er den fordel ved at skrive et brev, at man får mulighed for virkelig at overveje, hvad det er, man gerne vil sige. Da undgår man, at man får sagt noget, som man egentlig ikke mener, eller at man måske glemmer at få sagt nogle af de ting, man gerne vil sige. Derudover er det for mange lidt nemmere at få taget hul på tunge emner som disse på skrift, så man ikke er direkte konfronteret med det andet menneske. Det er måske også nemmere for den, der modtager beskeden?
Hvis du gerne vil tale med nogle, der kender rigtig meget til din situation, tilbyder TUBA terapi enten alene eller i en gruppe med andre, der også har oplevet at vokse op med forælder, der har et alkoholmisbrug. Det kan du læse meget mere om her: http://tuba.dk/find-hjaelp/.
Jeg ønsker dig alt det bedste!
Mange hilsner Liv, TUBA