Hej Tuba,
jeg har tidligere gået hos jer, da jeg er vokset op en mor med et misbrug og vold i hjemmet, siden jeg blev født. Det har sat sine spor, i måden jeg agerer på. Jeg er en pleaser, perfektionistisk og kan slet ikke håndtere usikkerhed af nogen af i mine relationer til mennesker omkring mig. Som et klassisk tuba-barn er jeg meget bedre til at holde øje med andres følelser og væremåder, end hvordan jeg selv har det. Jeg er pt i mit andet forhold, og har igennem tuba lært en masse. Men jeg træder på nogle helt ukendte stier, og stoler ikke ret meget på mig selv og mine egne fornemmelser. Derfor svinger jeg som er pendul mellem min gamle please rolle og kampen for at være mig. Men jeg har aldrig lært hvem jeg er? Alt har handlet om folk omkring mig for at få bekræftelse, kærlighed og undgå usikkerhed og ensomhed. Det gør at jeg inden i går med en masse ubehag, stress og ikke mindst søvnløshed. Når jeg har konflikter med min kæreste går jeg i baglås, kan ikke sige det jeg gerne vil og mister forbindelsen. Med andre ord kan jeg ikke være mig rent psysisk, blot fysisk i de momenter. Det gør at jeg blot endnu mere mister mig selv.
Så hvordan kan jeg begynde at finde mig? Og tage den person med ind i mit forhold, uden at miste forbindelsen når det hele bliver usikkert eller ubehaligt?
VH
Tubabarnet
Svar:
Kære du,
Tak for dit brev. Først og fremmest er jeg rigtig glad for at læse, at du synes, du har lært meget af Tuba. Dernæst vil jeg rose dig for, at du er rigtig god til at sætte ord på, hvordan du har det.
Du skriver, at du er en pleaser, perfektionist og har svært ved at sætte dine egne behov foran andres. Når man er så fokuseret på, hvordan andre har det, kan det være svært at mærke, hvad man selv har brug for. Som du selv så rigtigt pointerer, er dette ikke et ualmindeligt handlemønster for mennesker, der er vokset op i familier med alkoholmisbrug og vold. Da et parforhold handler om at forene to menneskers ønsker og behov, forstår jeg godt, at dette kan blive et problem og lede til megen ubehag for dig. En af konsekvenserne du nævner er, at du ikke stoler ret meget på dig selv og dine egne fornemmelser. Har du overvejet, hvad der ligger til grund herfor og forsøger du at arbejde med det?
Du skriver, at du går i baglås, når du har konflikter med din kæreste og derfor ikke får sagt det, du egentlig gerne vil sige. Det får mig til at tænke på, om du mon har prøvet at fortælle din kæreste, hvad du ville have sagt, når konflikten er lidt på afstand? Derved kunne du måske genoprette den forbindelse, som du føler, at du mister, mens konflikten står på. Derudover kan du måske overveje, hvad det er, der gør, at du får følelsen af at miste forbindelsen?
Du stiller et stort og vigtigt spørgsmål i dit brev, nemlig, hvordan man finder sig selv. Desværre findes der ikke et godt og entydigt svar på dette, da det ofte kan være en lang og subjektiv proces. Dog vidner dit brev om, at du er meget reflekteret over din situation, og det kan for mig at se tyde på, at du allerede er godt i gang med at finde dig selv.
I dit brev bruger du et rigtig fint billedsprog til at udtrykke, hvordan du har det. Nemlig, at du svinger som et pendul mellem din gamle pleaserrolle og kampen for at være dig selv. Det er rigtig sejt, at du har taget denne kamp op og bliver ved. Det viser, at du har stor vilje og styrke, hvilket vil være meget nyttige redskaber i din kamp for at finde og være dig selv.
Jeg ønsker dig det bedste.
De bedste hilsner
Liv, TUBA