Hej,
Jeg må lige starte ud med, at skrive at det er forfærdeligt grænseoverskridende, at skulle skrive til jer. Dernæst er jeg ikke sikker på om det overhovedet er TUBA som jeg skal kontakte.
Min historie kommer her så kort fortalt som det nu kan lade sig gøre.
Mine forældre har altid været meget glade for alkoholen, men jeg har som sådan aldrig rigtig set det som et problem før mine teenageår. Der opfangede jeg også, at min mor havde haft et alkoholproblem, men det har bare altid stået i baggrunden, fordi selvom hun var fuld, var hun aldrig ligesom slem som far var. Husker altid far som værende sur, larmende og til tider meget aggressiv.
I folkeskolen var det kendt af min klasse og lærerne, at der var problemer derhjemme. De hjalp til ved, at huske mig på åndssvage ting såsom at gå i bad og mine lærere kom til tider med aflagt tøj til mig. Mine klassekammeraters forældre hentede mig, så jeg kunne komme med til sociale arrangementer på skolen og fik endog lov til, at gå gratis i fritidsklub af lederen, da hun vidste at mine forældre hverken havde råd eller lyst til, at betale. Jeg er selvfølgelig taknemmelig for den hjælp, de prøvede at give mig, men også lidt vred. Hvorfor var der ingen som hjalp mig væk fra den situation som jeg var i!
Alt dette peger jo selvfølgelig hen på, at det er jer som jeg skal have kontakt med, men situationen derhjemme ændrede sig da jeg kom i 7 klasse. Der fik min mor konstateret kræft og for at være helt ærlig kan jeg ikke erindre om min far drak under denne periode. Min mor blev efter behandlingen erklæret rask, men der går kun lidt under 1 år og så er hun syg igen(dog ikke med kræft) og indlagt. Hun endte med, at være indlagt i en periode på 8 måneder. Denne her periode går mig utroligt meget på. Imens min mor er indlagt, tager min far på et behandlingssted og finder sig nogle mindre gode venner som ikke gør situationen bedre. Imens begge mine forældre er indlagt er vi min storebror, lillebror og mig selv derhjemme, fuldkommen overladt til os selv, kan huske at vi fandt en skål med nogle småpenge i som vi kunne købe mad for. Anyways jeg vrøvler. Min har efterfølgende været igennem perioder hvor han er ædru, men så bliver det jul eller en hvilken som helst anden højtid og så kommer undskyldningerne for, at drikke frem igen. Lige pt. drikker han ikke, han drak dog lidt vin her i sommers til mine bedsteforældres diamantbryllup, men han fortæller om det som om, at jeg skal være stolt af, at han kunne drikke der og så lade vær da de kom hjem igen, og det er jeg vel tildels også.
Min mor vil aldrig rigtig blive rask igen, men hun er hjemme lige nu efter, at hun i sommerferien var indlagt i en måneds tid. Hun drikker nu dagligt øl, men der bliver set lidt igennem fingrene med det pga. hendes sygdom.
Derudover har jeg ikke haft kontakt med mine storebrødre i 3 års tid og min søster ligeledes, men snakkede dog med hende i sommers, men jeg kan ærlig talt ikke overskue dem. Den problematik har jeg ikke lige overskud til, at skrive om.
Jeg har haft henvendt mig til kræftens bekæmpelse som siger jeg skal henvende mig til jer. Jeg har tidligere ringet til et åbent tilbud som lignede jeres, men de sagde, at jeg skulle henvende mig til kræftens bekæmpelse, og sådan kører vi så i ring.
Jeg syntes det er utroligt svært, at bede om hjælp og snakke om de ting som er sket og som til dels stadig sker. Jeg har det lidt som om, at jeg ikke helt kan finde ud af hvor historien/minderne ender og slutter. Hvis det på nogen måde giver mening.
jeg er inde i en periode lige nu, hvor jeg slet ikke kan være i mig selv. Jeg har øjeblikke hvor alt er fint, men lige så snart jeg skal interagere med andre folk, er det som om at alt luften bliver suget ud af mig og jeg bliver enten aggressiv eller meget ked af det(nogle gange begge dele, hvilket som regel ikke ender godt for tilstanden af mit kollegieværelse).
Jeg ved ikke hvori mit brev, at mit spørgsmål ligger, andet end er det her jeg skal søge hjælp og hvad skal jeg helt præcist gøre?.
Svar:
Kære pige på 24 år
Lad mig slå det helt fast fra starten. Det er TUBA du skal henvende dig til, så du er lige nu ankommet det helt rigtige sted, og vi sender dig ikke videre!
Jeg bliver næsten helt rundtosset når jeg læser dit brev, og tænker åh hvor bære du rundt på meget! Dine skuldre må være ved at briste, og jeg glædes så uendeligt meget over, at du nu har kontaktet TUBA, du skal ikke gå rundt med alt dette alene mere, du skal have hjælp!
Helt præcist kontakter du den afdeling i TUBA som ligger tættest på din bopæl, du kan finde afdelingen ved at benytte dette link http://tuba.dk
Her er der mulighed for at få gratis individuel terapi, og der er mulighed for at få gruppeterapi, hvad der er bedst for dig er noget du og den afdeling du kontakter finder ud af sammen, i sidste ende er det dig som bestemmer, og det bliver 100 % respekteret. I TUBA ved vi rigtig meget om hvad det betyder og hvilke konsekvenser det har at vokse op med forældre som drikker.
På hjemmesiden kan du også finde noget som hedder Drop-in møder, der kan man møde op helt anonymt og bare høre om aftenens tema, de variere fra sted til sted og fra aften til aften, men for eksempel kan et tema være ”Livet i en misbrugsfamilie” eller ”Grænser, tillid, normalitet”. Du er velkommen til at komme alene, og du behøver ikke give besked, du kommer bare, og du er også velkommen til at tage en god ven med, en kæreste eller et familiemedlem, alle er velkomne til disse aftener.
Du skriver til sidst i dit brev ” Jeg ved ikke hvori mit brev, at mit spørgsmål ligger, andet end er det her jeg skal søge hjælp og hvad skal jeg helt præcist gøre?”. Jeg håber, at du har en oplevelse af, at jeg fandt dit spørgsmål, og har præcist fortalt dig hvad du skal gøre.
Jeg ønsker dig lykke til fremover, og jeg håber at du kontakter TUBA hurtigst muligt. Gå ikke med alt dette alene mere, når du kan få hjælp.
De kærligste hilsner
Jette – TUBA