Hej Tuba.
Jeg har kontaktet jeres lokale afdeling her i {By} som har sagt at jeg ikke kan komme i behandling der da jeg er over 25. Jeg vil så kontakte kommunen ang et evt betat forløb, men hvis ikke det lykkes er det så muligt at gå i behandling i en anden afdeling som kan tage imod folk over 25?
{navn}
Svar:
Kære {navn}
Det er desværre ikke muligt at komme til i en anden afdeling. Grunden til det er, at i de kommuner, hvor vi tilbyder gratis forløb for unge op til 35 år, der er kommunen med til at financiere forløbet. Den enkelte kommune financierer forløb for unge der er bosiddende i netop deres kommune.
Når vi ikke kan tilbyde gratis forløb til alle mellem 25 og 35 år, så skyldes det den måde vi er financieret på (dels at der er behandlingsgaranti til alle under 25 år) og at vi desværre ikke har samarbejde med alle kommuner (endnu). Det er ikke et udtryk for, at man kun har gavn af et forløb, hvis man er under 25 år. Vi ville ønske at vi kunne hjælpe alle unge mellem 25 og 35 år og arbejder hele tiden på, at samarbejde med flere kommuner.
Jeg håber det lykkes at få beviliget et tilbud hos kommunen, eller alternativt at kommunen har et andet godt og relevant tilbud til dig.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA