Hey tuba folk, Jeg har efterhånden siddet herinde og skrevet spørgsmål mange gange i løbet af en længere periode, men har endnu ikke engang kunnet hanke nok op i mig selv til at trykke send. Til tider er det i sig selv befriende nok at sætte tanker på papir for at slette dem, der er et eller andet befriende ved for en gangs skyld bare at kunne slette sine formulerede tanker. Sidespor i know, jeg er ked af det hvis dette fremstår rodet, men der sker meget i mit hovede og når først det går i gang har jeg lidt svært ved at stoppe, hvilket som regel tydeligt kan ses i det jeg formulerer på tekst. Nå, til sagen;jeg er en af de uheldige unge der er vokset op med en lidt for stiv forældre, masser af episoder hvor jeg, fra jeg var helt ung, blev vækket af en fuld person der ville tale det ene eller det andet alvor, kl 4-5 stykker om natten. Hvad end det har været filosofiske snakke, skældud eller bare fordi jeg “bare måtte høre den her sang”. Som en klar ting til at gå hånd i hånd med det løbende misbrug hjemmefra havde jeg det heller ikke ligefrem fantastisk i folkeskolen, blev vidst kaldt ud som ham der skulle mobbes ret tidligt, en uheldig situation der bestemte ikke gjorde det nemt. Jeg har altid været en vred ung mand, der godt kunne lide at sætte skub eller ild i ting og egentligt har jeg realistisk set nok også arvet en smule af den pågældende af mine forældres glæde for rusmidler. Jeg brugte alt det her vrede og afmagt som jeg følte overfor verden til at drive mig, eller i hvert fald som den benzin der skulle til for at holde flammer i mit bål. Jeg brugte det ikke bare som opdrift, men som fremdrift. Den evne har jeg efterhånden mistet, selv om jeg var påvirket stort set konstant i de fleste år jeg har gået i skole med karakterer har jeg oftest fået ret så høje karakterer og sådan nogle ligegyldigheder, men pludseligt i starten af mit andet gymnasieår gik jeg i stå, der var en tråd der knak, som jeg sidenhen ikke har kunnet reparere for alt min forsøger, indrømmet det kan vidst ikke helt betragtes som at forsøge bare at sidde hjemme og lave ingenting imens man skraber sig forbi på en su, men i det mindste har jeg set problemerne nu. For ikke længe siden, måske 2-3 år troede jeg ikke engang at jeg havde problemer med at styre alkohol. Årh det er så dårligt formuleret det her, jeg roder rundt i det. Jeg skriver i bund og grund til jer i håb om at kunne få nogle råd og vejledninger til hvordan fanden i helvede jeg får styr på mig selv igen. Jeg ligger pt på 5 nat hvor jeg tvivler på andet end et halvt lukket øje. Det er hårdt, jeg har mistet mange venner igennem de sidste par år og har kludret i det med alle piger jeg nogensinde har været skudt i, pga. Min manglende evne til at forstå alvor i en situation, eller min evne til at misforstå alle situationer til at være meget mere alvorlige end de er. Kære tuba medarbejder der ser dette, jeg ved ikke hvad jeg spørger om, jeg ved bare at jeg er fortabt og at jeg er træt af at være 23 år gammel uden nogen form for sans eller samling, eller fornemmelse af tilværelsen, jeg ved ikke hvad fanden jeg skal gøre af mig selv i det her store “vidunderlige” (jeg spytter på jorden foran ham der har kringlet det sådan) liv. Det her er første gang i nogle år jeg beder om hjælp fordi at de fleste folk jeg har forsøgt mig med som regel bare sidder og nikker og smiler og siger “jeg ved hvordan du har det”, sådan noget jan jeg sgu ikke bruge og det siges at i er de rette at gå til hvis man ikke kan de typer. Jeg er ked af at de er s fortumlet det her brev, som sagt har jeg forsøgt at skrive til jer en del gange uden at få trykket send så nu vil jeg trykke på knappen inden jeg ombestemme mig.
Svar:
Kære Du
Jeg føler sådan en god energi fra dit brev, jeg tror det er det med, at det er nu, det er nu, du er klar til at trykke send! Det er dejligt at dele den milepæl med dig. Jeg ved selvfølgelig ikke om du føler det som en milepæl. Men den fornemmelse får jeg, når jeg læser, at du har tænkt på det nogle gange og NU gør du det. Det er et fedt øjeblik i ethvert menneskes liv. Det øjeblik hvor man gør noget, som man har taget tilløb til.
Jeg har intet besvær med at læse dit brev. Jeg oplever det sådan at du har meget på hjerte. Jeg er med på at det kan være svært at beskrive de ting du taler om.
På et tidspunkt skriver du: “Jeg skriver i bund og grund for at få råd og vejledninger til hvordan fanden i helvede jeg får styr på mig selv igen.” Med dit ‘fanden i helvede’ føles det i mig som om, at du har en stor energi, lyst og vilje til at få styr på dig selv! Føles det mon også sådan inde i dig?
Jeg føler mig ydmyg i forhold til at give dig konkrete råd og vejledninger, dels fordi jeg ikke kan vide, hvad det lige præcis er DU har brug for, dels fordi, jeg ikke ved af, at der findes sikre metoder til at få styr på sig selv. Men jeg vil gerne dele de tanker jeg får, når jeg læser dit brev, så må du mærke efter inde i dig selv, om du kan bruge dem til noget.
Du skriver at du er fortabt og uden nogen form for sans og samling. Når jeg læser dit brev får jeg indtryk af, at du prøver at skabe lidt samling. Du fortæller lidt om din barndom med en drikkende forælder, om at blive vækket om natten. Du fortæller om mobning i folkeskolen og om vrede da du var ung og glæde for rusmidler. Det lyder til at du brugte vreden som drivkraft, men det kan du ikke mere. Du har klaret dig godt i skolen, men nu er du gået i stå. Måske prøver du nu, at skabe lidt overblik over dit liv, at finde den røde tråd? Det er helt almindeligt at man som ung kigger tilbage på sin barndom og ungdom og på den måde hjælpes til at finde et ståsted, som man går ind i voksenlivet med. For nogle er tilbageblikket på barndommen dog noget tåget. Sådan er det for mange, som har haft forældre der drikker. Det kan være svært at finde den røde tråd og det kan være svært at se sig selv klart i tågen. Hvem er jeg? Hvad er jeg præget af? Hvad har været med til at forme mig? Hvor vil jeg gerne hen herfra? Hvilke værdier har jeg? Hvilke normer? Hvad ønsker jeg fremover? De spørgsmål er svære for alle. Når man er vokset op med forældre med misbrug er de typisk endnu sværere. Jeg vil gætte på, at du ikke ved hvad du skal svare til ret mange af de spørgsmål? Måske tager jeg fejl. Hvs du kan mærke, at du ikke ved, hvad du skal svare er det måske et sted at starte i forhold til, at få mere sans og samling og føle dig mindre fortabt. Jeg ved at der mange unge i TUBA der arbejder med netop det, at få ‘styr’ på deres historie og samtidig få en stærkere fornemmelse af, hvem de selv er. Det kan være svære størrelser at arbejde med selv. Nogle har gavn af, at have en at tale med i den proces. Det kan man f.ek.s få i TUBA.
Det kan lyde som om, at jeg tænker at du ‘bare’ skal få lidt overblik over din opvækst, finde ud af hvem du selv er nu og så er du videre. Jeg er helt med på, at der ikke findes enkle råd og nemme løsninger til så komplekse problemstillinger som at ‘få styr på sig selv’. Jeg mener ikke at det er nemt. Mit bedste bud er, at det er hårdt arbejde og at vejen er lang. Men når jeg læser dit brev får jeg indtryk af, at det med at skabe overblik og sammenhæng er en proces du allerede er i gang med, det lyder for mig til, at du er strandet et sted, hvor det der holdt dig gående på et tidspunkt (vreden) ikke længere er en drivkraft og hvor du føler der er en tråd der er knækket, som du ikke kan reparere. Derfor får jeg den indskydelse, om det vil kunne give dig noget, at have én at tale med, om alle de her tanker? Når man er vokset op med en forælder der drikker, så har man ofte manglet den voksne som støtte og vidne til ens eget liv. Derfor står man med det hele selv og det kan være lidt uoverskueligt. Hvis du har lyst er du meget velkommen i TUBA. Du kan finde en afdeling i nærheden af dig her. Og her kan du læse mere om terapi i TUBA.
Måske vil det også kunne give dig noget at læse lidt om det vi i TUBA ved, om det at vokse op i familier med alkoholproblemer og at vokse ud af de familier og skabe sit eget voksenliv. Vi har udgivet to bøger, som begge er baseret på praksiserfaring, på det de unge har fortalt os. Bøgerne hedder ‘Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer’ af Thomas Mackrill og ‘TABU – ud af alkoholfamiliens skygge’ af Alex Kastrup Nielsen. Du kan finde bøgerne her http://blaakors.net.dynamicweb.dk/Default.aspx?ID=6083.
Tilsidst vil jeg bare sige at jeg ønsker og håber for dig, at du bruger den gode energi du har på at arbejde videre med at ‘få styr på dig selv’. Du har taget det første skridt ved at skrive hertil. Det næste kan måske være, at intensivere søgen efter det røde tråd i et samtaleforløb, måske her eller et andet sted?
De bedste hilsner
Camilla, TUBA