Hej. Mit spørgsmål går mere ud på, hvordan jeg lærer at tilbringe tid med mine forældre.? Vi ses ikke ofte, men fx til mine to børns fødselsdage osv. Jeg bliver så utilpas, især i min mors selskab. De drikker ikke mere når de er i nærheden af mig eller mine børn.
Min opvækst var meget præget af en mor der var meget psykisk ustabil. Blev udsat for psykisk vold hver gang hun drak, hvilke var flere gange om ugen.
Kan huske hun fra da jeg var helt lille ofte vækkede mig om natten når hun havde drukket. Hun græd altid, truede nogen gange med selvmord og gjorde alt for at få min opmærksomhed. Hun talte ofte grimt til mig. Stod uden foran min dør og sagde grimme ting om/til mig hvis jeg ikke trøstede hende. Hendes metoder blev strengere og strengere da jeg blev ældre og begyndte at sige fra. Min far var mere fysisk og blev ekstrem aggressiv når han var fuld. Han lod det ofte gå ud over mig, min mor eller hunden. Jeg har meget ondt af min mor. Jeg ved hun drikker fordi hun har det dårligt med sig selv. Men jeg får det fysisk dårligt og lukker mig selv helt inde I mig selv, hver gang jeg er i samme rum som hende. Hvad gør jeg?
Jeg har aldrig konfronteret dem med hvad de har gjort mod mig.. Jeg har for ondt af hende og får også dårlig samvittighed når jeg afviser hende i en samtale. Jeg prøver virkelig men har så svært ved at være i samme rum som hende.
Jeg døjer med dårlig selvværd og har altid en følelse af ikke at være god nok.. Men har egentlig klaret mig ret godt i livet. Er uddannet sygeplejerske, lykkelig gift, lever uden misbrug og mor til to børn der trives. Alligevel kan jeg til tider føle at alt ramler sammen. Tænker på min barndom på daglig basis. Ville ønske jeg kunne skrue tiden tilbage og fortælle nogen andre voksne hvad der foregik derhjemme.
Svar:
Kære du
Du skriver, at du har meget ondt af din mor – når jeg læser dit brev, får jeg meget ondt af dig, fordi det lyder til, at du har måttet stå rigtig meget igennem som barn.
Jeg tænker, at du må have stået meget alene – eftersom begge dine forældre har haft et alkoholmisbrug – hvilket nemt kan være en erfaring, man tager med sig ind i voksenlivet, selvom man er gift og har børn. Desuden har du oplevet et stort svigt og jeg forstår derfor godt, at du får det fysisk dårligt og lukker dig inde i dig selv, når du er i selskab med din mor. Samtidig vil jeg rose dig for at være så reflekteret, at du har forståelse for, at din mors misbrug bunder i dårligt selvværd. Du nævner dog flere gange, at du har ondt af din mor og ikke vil konfrontere hende med, hvad hun har udsat dig for som barn. Måske er det på tide, at du prøver at sætte dig selv først og fokusere lidt på, at det er vigtigt, at du har det godt? Det er meget almindeligt, at børn af forældre med alkoholmisbrug fokuserer meget på, at forældrene skal have det godt, fordi det er et fokus, man har haft som barn. Derfor er der ikke noget unormalt i, at du gerne vil undgå en konfrontation. Men måske er det uundgåeligt, hvis du skal få det bedre og slippe noget af den vrede du bærer rundt på? Det er selvfølgelig ikke sikkert, at dine forældre tager godt imod, hvad du har at sige. Måske du kan bruge noget tid på nøje at overveje, hvad det er, du vil sige – hvis du eksempelvis lægger ud med at udtrykke din forståelse for din mors svære situation, vil det måske bane vejen for en god samtale? Og husk, at du ikke har gjort noget forkert – jeg ser det som en håndsrækning til dine forældre, da du jo netop ønsker at gøre relationen bedre (hvilket viser et stort overskud hos dig, da det bestemt ikke er en selvfølge, når man har været udsat for det, du har).
Når du skriver, at du tænker på din barndom på daglig basis, tænker jeg, at det måske kan være gavnligt for dig, at arbejde med noget af det du har oplevet i terapi? Sådan at det ikke fortsat vil fylde lige så meget, som det har gjort. Alt afhængig af, hvilken kommune du bor i, vil du kunne få et gratis forløb i TUBA. du kan læse mere om, hvilke kommuner vi tilbyder hjælp i og hvordan det foregår, ved at læse her https://tuba.dk/find-hjaelp/
Det glæder mig meget, at du til sidst i brevet skriver, at du er lykkeligt gift og har to børn som trives – det er sejt og viser, at du besidder en stor styrke!
Jeg ønsker dig alt det bedste!
De bedste hilsner Liv, TUBA