Hej. Jeg er en ung kvinde, som er vokset op med en bipolar alkoholisk mor, med mine søstre, som også er voksne i dag. Men jeg har en efternøler lillebror, på 13 år, som stadig bor hjemme. Dette har tynget mig enormt i mit voksenliv, da jeg føler et stort ansvar for at hjælpe ham, da han nu vokser alene op med min mor. Han har også min stedfar, men han er heller ikke en specielt god forælder, han er ikke nærværende, drikker også i weekenden og mangler forståelse for situationens alvor. Min barndom var præget af ustabilitet, utryghed, vold mod og af min mor, og en fuld og grænseløs mor, der ydede psykisk omsorgssvigt og terror i høj grad. Situationen er uændret siden jeg var barn. Min bror har siden han var lille, vist adfærdsmæssige vanskeligheder og er meget påvirket af de samme ting som mig og vores søskende. Kommunen har fået mange anmeldelser, både de vi var børn, og nu med min bror. Vi voksne, har endda været på kommunen sammen, og lave en indberetning. Det er meget svært at gøre som familie, da man er enormt splittet i, hvad der er det rigtige at gøre, og hvilke konsekvenser det har for hele familien og vreden fra min mor, hvor udenforstående ikke ville blinke. Men kommunen har intet gjort. Mig og min ene søster gør hvad vi kan, for at tage ham hjem til os når vi har mulighed, hvor han blomstrer. Men vi har også meget at slås med, PGA. Vores opvækst, og har ikke altid overskuddet, og at han samtidig har specielle behov, og har svært ved acceptabel social adfærd. Skal han fjernes fra hjemmet i så sent en alder, hvilket vil være ekstremt hårdt for ham, og vil vi også miste ham, og hvordan kan vi få kommunen til at lytte? Og det betyder også, at vi mister kontrol over samvær med ham. Aflastning ville også være godt, kan vi blive officiel organiseret aflastning for ham? Han er diagnosticeret med autisme spektrum syndrom, på baggrund af min mors forsøg på at finde en forklaring på hans adfærd og hun har udeladt vigtige informationer om hverdags livet i processen. Jeg har båret på skyld og bekymring siden han blev født. Jeg er voksen nu, og forsøger at leve mit liv, med uddannelse, job og bearbejdning gennem terapi, og ville ikke have noget med min mor at gøre, hvis det ikke var for min bror. Et godt råd, eller et skub i den rigtige retning, ville virkelig hjælpe. Venlig hilsen fighteren
Svar:
Kære fighter
Hvor har du kæmpet hårdt og længe, for både dig selv og din lillebror. Godt gået!
Jeg kan godt forstå at du gerne vil hjælpe din lillebror med måske at komme væk hjemmefra og jeg kan også sagtens forstå, at det er frustrerende at opleve, at der ikke sker noget.
Jeg tror du gør det helt rigtige ved at gå til kommunen, det tænker jeg du skal blive ved med.
Du skriver at kommunen intet har gjort. Måske ved du fra din mor, at kommunen ikke har gjort noget? Men jeg tænker også på, at du som indberetter ikke har ret til at vide noget. Der kan være sat en undersøgelse igang, uden at du ved det.
Du spørger om du og din søster kan blive officiel aflastning for din bror. Det kan I i teorien godt, hvis der iværksættes en paragraf 50 undersøgelse, hvor det vurderes at din bror skal have aflastning og at I kan varetage den opgave. Det er kommunen der vurderer om det kan fungere i jeres tilfælde.
Hvad kan du gøre?
Jeg synes at du allerede gør det helt rigtige ved at gå til kommunen. Det er det man kan og skal gøre i situationer som din. Her er et par bud på, hvordan du kan blive ved.
- Du har lov til at blive ved med at indberette til kommunen, hver gang du oplever at din bror udsættes for omsorgssvigt. Jeg flere specifikke indberetninger kommunen får, jo bedre kan de forholde sig til din brors situation.
- Hvis du fortsat oplever, at der ikke bliver lyttet til jer, kan du henvende dig højere oppe i systemet. Hvis du har kontakt med en sagsbehandler nu, kan du måske henvende dig til en afdelingsleder?
- Måske er der andre der også kan indberette, f.eks. en lærer eller en pædagog der kender din brors situation?
- Måske kan din bror selv henvende sig hos kommunen? Hvis man som ung har lyst til selv at henvende sig, kan man få hjælp via Børns Vilkårs bisidderordning. En bisidder kan støtte din bror i juridiske spørgsmål, kan hjælpe ham med at aftale møder med kommunen, sidde med ved møderne og støtte ham i at fortælle alt det der er relevant og samtidig hjælpe ham og jer med de svar kommunen giver. Du kan læse mere om bisidderordningen her.
Jeg kan ikke give dig et enkelt råd, som med sikkerhed virker i forhold til, at der kommer til at ske noget. Jeg kan kun kraftigt opfordre dig til at blive ved med at dele din bekymring for din bror med kommunen. Der er ingen anden vej end at fighte videre. Du skal have et stort skulderklap med på vejen for den indsats du allerede har gjort! Jeg håber du har mod på fortsat at kæmpe.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA