Kære TUBA. Jeg har fundet mig en god kæreste, som jeg er meget glad for, men jeg har det rigtig svært, når hun engang imellem tager ud og drikker øl med sine venner, og jeg ikke ved, hvornår hun kommer hjem – eller hvor fuld hun er. Jeg kan sagtens se med min fornuft, at der ikke er grund til at blive bange. Hun er et godt og kærligt menneske, der aldrig kunne finde på at svigte mig, men jeg får alligevel ondt i maven og uro i kroppen. Jeg har delt mine følelser med hende, og hun lytter og siger, at jeg ikke skal være bange. Hun tager også hensyn til mig og drikkker sig ikke fra sans og samling (hun havde en ret vild ungdom), men indtil videre har det ikke hjulpet på min uro, når hun er ude, og jeg føler, at jeg trækker mig lidt væk fra hende følelsesmæssigt efter en bytur og får tanker om at forlade hende, hvilket jeg synes er helt absurd. Kan man gøre noget for at slippe frygten? Jeg er vokset op med en alkoholiseret mor, der “forsvandt” blev en anden, når hun drak, og en far, der tit drak sig fuld og blev utilregnelig, brændte mig af og kunne blive ret aggressiv. Jeg lærte som ung voksen at være tryg ved at drikke alkohol i godt selskab, men jeg har svært ved at være sammen med mennesker, der er fulde, hvis jeg ikke selv er det. Bliver nemt irriteret eller decideret vred, selvom der ingen grund er til det. På forhånd tak for hjælpen. Med venlig hilsen A.
Svar:
Kære du
Hvor kan jeg bare godt forstå, at du har lyst til at ‘slippe frygten’, når din kæreste er ude at drikke. Jeg er glad for at du skriver herind, og jeg vil svare dig så godt jeg kan.
Det kan forklares på den måde, at når man oplever sådan noget i barndommen, så kan de følelser man havde dengang blive vækket når man oplever noget lignende i nutiden. Selvom du med din fornuft godt kan adskille de to ting, så løber dine følelser af med dig, dem kan du ikke styre. Man kan sige, at situationen fra din barndom ikke er blevet ‘løst’, du er på en måde låst følelsemæssigt fast det sted.
Hvis det ikke er tilstrækkeligt med de her ting, som du selv kan gøre, så skal du vide at det her er noget rigtig mange arbejder med i terapi, måske kunne det også være noget for dig?
Camilla, TUBA