Hej!
Jeg er en pige på 18 år, som har en far der er alkoholiker. Han har drukket siden jeg var omkring 11 år, men da mine forældre var sepereret på daværende tidspunkt og jeg boede hos min mor, var det først noget der begyndte og påvirke mig omkring da jeg var 15 år, hvor mine forældre flyttede sammen igen.
Min far har altid været min klippe siden jeg var helt lille.. Hvis jeg var ked af det eller noget gik mig på, var det altid ham jeg gik til og talte med og græd ud hos. Men efter hans misbrug begyndte, er han blevet meget fjern, og meget svær og tale med, og jeg har følt mig meget svigtet på dette punkt, for han har efterladt mig alene. Selvom jeg er så godt som voksen, har jeg stadig brug for hans støtte, og for hans omsorg.
Derudover er jeg på grund af dette meget ramt psykisk, jeg har fået en mindre depression, og har i perioder selvmordstanker.
Hvorfor skal min fars valg gå ud over mig? Hvorfor er det mig der skal have det så skidt? Hvad har jeg gjort siden jeg fortjener et sådant liv, på grund af at min far har noget han ikke kan håndtere?
Det er så frustrerende og slidende og have det så skidt hver evig eneste dag :'(
Svar:
Kære pige
Du skal vide at ingen har fortjent at vokse op med en forældre som har et misbrug og ikke kan være der for sit barn. Jeg vil anerkende dig for at tage kontakt til TUBA og åbne op omkring de tanker og følelser du rummer i forhold til din fars alkoholmisbrug. Du skriver at din far tidligere var din klippe og ham du brugte når du var ked af det. Jeg læser at din far har været omsorgsfuld og en god far indtil alkoholmisbruget tog over. Jeg kan tænke at du må opleve et stort savn over den far du engang havde, men som ikke er der mere pga. alkoholmisbruget. Du skriver at din far ændrede sig og ikke længere kunne være din klippe, men blev fjern og ikke længere var en, du kunne dele dine tanker med og støtte dig til. Du fortæller det har påvirket dig så meget at du selv har fået en depression og oplever selvmordstanker, som jeg tænker opstår på bagrund af din fars manglende tilstedeværelse og rolle som far.
Du fortæller at din far og mor flyttede sammen igen, da du var 15 år. Jeg tænker på om du kan dele dine tanker med din mor og om hun mon har taget del i at støtte din far til at komme ud af sit alkoholmisbrug? Jeg kan godt forstå du tænker på hvorfor du skal påvirkes af din fars valg og kan føle det uretfærdigt. Det er ikke et valg du har truffet og på trods af dette, er du den der rammes hårdest af din fars valg og mister den person du har allermest brug for i dit liv. Jeg tænker at denne følelse og de tanker som dette skaber kunne være godt for dig at dele, evt. med din mor, hvis du kan tale med hende om dette og ellers med en veninde, som du har tillid til. Det kan hjælpe at sige ens tanker højt og inddrage andre som kan hjælpe en med at håndtere de tanker og følelser som opstår på baggrund af din fars alkoholmisbrug. Det er vigtigt at sige du på ingen måde er skyld i din fars alkoholmisbrug.
Det er ikke retfærdigt at det er dig der har det skidt og du skal vide, at det ikke er dig der har gjort noget, som har gjort dig fortjent til at have en far der drikker. At din far drikker er alene hans valg, du kan hverken gøre fra eller til. Men det er et vilkår i dit liv, som du er tvunget til at leve med, så længe din far drikker.
Hvis du har mod på det er du meget velkommen til at kontakte den TUBA afdeling der er, i den by hvor du bor. Her kan du gratis komme til samtaler med terapeuter der dagligt snakker med unge som dig og som har stor erfaring med de udfordringer det giver at have en forælder der drikker.
Du kan finde mailadresse og telefonnummer på afdelingen her http://tuba.dk/hjælp
Jeg vil kraftigt anbefale dig at kontakte afdelingen og fortælle dem at du har en mindre depression og at du i perioder har selvmordstanker, det er vigtigt at du tager det alvorligt og handler på det. Jeg håber du vil bruge alt det mod det krævede at skrive herind til mig, til også at tage det næste skridt og kontakte afdelingen.
Venlig hilsen
Malene