Jeg er en ung mor, som har den skønneste dreng. Jeg har bare også den baggrund, at min far drak meget da jeg var barn, og slog både mig og min familie. Min far kom næsten fuld hjem vær dag, og var voldsom.
I dag går jeg så med de tanker hele tiden, om jeg er en god nok mor, om jeg har taget min brandom med mig, og jeg kan udsætte min søn for det samme. Jeg er hele tiden bange for jeg ikke er en god nok mor.
Jeg har også virkelig svært ved at holde på en kæreste, Jeg er hele tiden bange for at jeg ikke er god nok til ham, og han kan finde mange andre der er bedre end mig.
Jeg følger ikke jeg kan fortælle nogen hvordan jeg har det, hvordan jeg mine tanker er, fordi hvis nu nogen dømmer mig, og mener jeg ikke er en god nok mor.
Jeg har haft kommunen ind over med hansyn til min søn, nu er jeg hele tiden bange for efter de sagde jeg var god nok som mor, og de ikke ville komme mere, at de kommer og fjerner min søn, fordi jeg får min fars tilværelse.
Vil til sidst høre om jeg er en god nok datter, der har sagt til min far, han ikke skal drikke nær min søn, eller være fuld og voldsom. Har sagt hvis han nogen siden begynder at være agrasiv og vil slås, foran min søn. Mister han sin barnebarn,? Vil høre om jeg er for hård, eller om det er et okay valg jeg har taget. for min søn
Kh Hende der ikke følger sig god nok
Svar:
Kære du
Du skriver om et svært dilemma, du står i, i forhold til relationen mellem din far og søn. Du fortæller også, at du er i tvivl om, om du er for hård ved din far, eller om det er et okay valg, du har truffet. Jeg vil gøre mit bedste for at komme med inputs til dit dilemma.
Som jeg forstår dit brev, beskriver du en generel problematik, som handler om, om du er god nok – både som mor, datter og kæreste. Du fortæller om din far, som har drukket for meget og har været aggressiv og voldelig over for dig i din barndom. Jeg tolker, at du gerne vil beskytte din søn mod at få en barndom lignende din egen – er det mon rigtigt forstået? I mit svar vil jeg både skrive om det at sætte grænser og det at føle sig god nok. Jeg starter med det at føle sig god nok.
Du skriver, at du har svært ved at holde på en kæreste. Derudover beskriver du, at du hele tiden er bange for, at du ikke er god nok til ham, og at han kan finde mange andre, der er bedre end dig. Jeg tolker dét, at du nævner de tre ting i forlængelse af hinanden, som at du tænker, at der er en sammenhæng mellem, at du har svært ved at holde på en kæreste, og at du ikke føler dig god nok – er det mon rigtigt forstået? Jeg kommer til at tænke på, om du har prøvet at spørge din kæreste om, hvorfor han er faldet for dig? Det lyder på mig som om, at det vil være en idé at stille ham det spørgsmål, da du måske vil finde ud af, hvorfor du er unik for ham – og hvorfor han ikke kan finde en, ”som er bedre end dig”, som du beskriver. Jeg tænker i hvert fald, at der er en grund til, at han er faldet for netop dig, og det vil måske være en hjælp for dig at høre grundene dertil, så du kan minde dig selv om dem – hvad tænker du om det?
Som jeg forstår dit brev, har kommunen lavet en vurdering i forhold til, om du er i stand til at tage dig af din søn, og de har her vurderet, at du er så god en mor, at de ikke behøver at komme mere. Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for, om de kan finde på at komme tilbage og fjerne din søn, hvis du får din fars tilværelse, men det lyder til, at du er rigtig bevidst om, at du ikke vil have din fars tilværelse, og at du derfor har rigtig gode forudsætninger for selv at skabe et bedre liv. Når du bliver bange for, at kommunen vil fjerne din søn, vil det måske være en hjælp for dig, at minde dig selv om, at kommunen har vurderet, at du er en god nok mor, og at de har sagt, at de ikke vil komme igen – hvad tænker du om det? På mig lyder det som om, at du er en rigtig god mor, som er meget omsorgsfuld.
Når du har sagt til din far, at han ikke skal drikke nær din søn og slet ikke blive aggressiv eller slås, tolker jeg, at du gør det af omsorg for din søn – er det mon rigtigt forstået? Du spørger om, om du har været for hård ved din far, eller om det er et okay valg at træffe på vegne af din søn. Jeg tænker, at du bedst selv kan vurdere, hvad der er bedst for din søn, da du selv er vokset op med din far og selv har oplevet, hvordan han bliver, når han er fuld. Vi har alle grænser, og jeg synes faktisk, det er helt fair, at du sætter en grænse for (og melder ud), hvad du vil finde dig i; i dette tilfælde er din grænse, at din far ikke må være aggressiv og voldelig over for/foran din søn. Som jeg tidligere skrev, lyder du til at være en meget omsorgsfuld mor; her tænker jeg særligt på, at du tager din søns parti og siger fra over for din far, for at beskytte din søn. Det må have været svært at sige fra over for din far, så det synes jeg er flot gjort. Din far er en voksen mand, som selv kan vælge fra og til – det kan din søn ikke endnu, og derfor har du valgt for ham, hvad du mener er
bedst. Og netop fordi du siger fra over for din far, lyder det på mig som om, at du ikke tager din barndom med dig, eller er i risiko for at udsætte din søn for det samme som du selv har været udsat for.
Det lyder altså på mig som om, at du allerede er på rette vej i forhold til at sikre, at din søn ikke får en barndom lignende din egen, og at du er en god og omsorgsfuld mor.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
De bedste hilsner
Mette, TUBA