Hej brevkasse..
Jeg er en pige på 24 år som skriver til jer fordi at jeg har nogle selvmordstanker som kommer og går…. Jeg har været til lægen men der er intet der tyder på at jeg har en depression, da jeg ikke er mere trist end jeg plejer, har søvnproblemer mv… Men da min søster prøvede at begå selvmord for et halvt år siden, og at jeg også har en far der drikker plus en masse andet i bagagen, syntes min læge at jeg skulle opsøge en psykolog, så jeg kunne lære og få nogle værktøjer som kan hjælpe mig med at komme videre med mit liv og sætte punktum ved ting der er sket i min barndom…
Jeg er begyndt til denne psykolog og han har givet mig rigtig meget hjælp… Og føler til dagligt at det går fremad. Jeg spørg så hvorfor at jeg nogle gange måske en gang om måneden, typisk om aftenen, bliver rigtig trist og tænker at jeg ikke vil leve mere. Jeg tænker bla. at det hele ville være lettere hvis jeg ikke levede, og derefter begynder jeg at planlægge hvordan jeg vil begå selvmord…men at jeg vil gøre det på et andet tidspunkt (nok fordi jeg ikke tør gøre det lige nu).
Er der noget galt med mig, er det normalt at have det sådan? Jeg har ikke snakket med min psykolog endnu om disse tanker. Jeg føler nemlig ikke at de fylder noget i min hverdag. Kun når tankerne står på, der syntes jeg at det er ulideligt.
Svar:
Hej igen
Tak for dit spørgsmål.
Det er vigtigt at du taler med din psykolog om episoderne med selvmordstanker. Her i brevkassen kan jeg skrive noget generelt om det at have selvmordstanker og hvordan du måske kan arbejde med det selv. Jeg håber du vil tage det, du kan bruge og som giver mening og lade resten ligge. Og bruge din psykolog til det i øvrigt.
Det er slet ikke ualmindeligt at have selvmordstanker for de unge, jeg møder i TUBA. Generelt kan man sige at sindet producerer selvmordstanker, når det ikke kan se udveje. Det er et symptom på at man føler sig trængt op i en krog, har det skidt og ikke kan finde ud af, hvad man skal gøre. Du bruger betegnelsen ‘ulideligt’ om at have det sådan. Det er en god betegnelse. Man får det ulideligt når man har en søster der forsøger at begå selvmord og en far, der drikker. Man kan opleve at livet er så svært, at man ikke selv magter det. Man kan få lyst til selv at give op. Det er der ikke noget at sige til. Det er en naturlig reaktion.
Ofte har selvmordstanker at gøre med, at man føler ansvar for noget, man reelt ikke kan påvirke. Man kan føle ansvar for at ens far drikker. Eller for at ens søster har det godt. Men man kan ikke rigtig gøre meget ved det. Så kan man få tanken at man er et dårligt og utilstrækkeligt menneske. Og så kan det føles som om det hele kan være lige meget.
Forestil dig en skala, hvor 1 er at være lidt trist, 5 er at være meget ked af det og 10 er at have selvmordstanker. Ofte er der en bevægelse op ad skalaen. Man starter med at være lidt trist, der sker noget svært, man bliver bekymret, tankerne tager overhånd, til sidst får man selvmordstanker. Den store kunst er at forsøge at tage dem i opløbet, dvs at mærke – din ked-af-det-hed og tristhed før den når op på 7-8 stykker og bliver til selvmordstanker. Hvis du tænker på sidst du havde selvmordstanker var det måske sådan at det startede som en lille tristhed tidligere på dagen.
Det kan du gøre ved at finde ud af, hvad der starter bevægelsen hen mod selvmordstanker for dig. Måske sker der en eller anden ting med din søster eller far, der sætter gang i bevægelsen. Måske er det en lille ting i din hverdag. Jo bedre du kender bevægelsen op ad skalaen, jo bedre kan du lære at forhindre at du får selvmordstanker. For nogle er selvmordstankerne en slags ‘tågetilstand’ de kommer i, hvor de ikke er helt sig selv og kommer til at gøre impulsive ting. Her er svaret det samme: Det gælder om at sætte ind tidligt, så det ikke eskalerer. Det gælder om at få hold på dem, mens hovedet stadig er med. Nogle ideer til hvordan man kan standse den bevægelsen er at gøre aktiviteter man ved, man bliver glad af. At opsøge andre mennesker og tale med dem om det, der er svært. Ikke at være for meget alene. Og den ene gang om måneden, hvor du har dem, øve dig i at tænke: “Lige nu har jeg meget lyst til at begå selvmord. Men jeg ved, at det sikkert er bedre imorgen. Så nu skal jeg holde ud!”
Du spørger hvorfor du får tankerne, hvorfor de bliver ved med at dukke op. Jeg ved ikke hvorfor de dukker op, det synes jeg du skal tale med din psykolog om. Men jeg har nogle ideer, du måske kan bruge:
– Måske er det nemmere at være vred på dig selv og vende det indad end at være vred på din far og/eller søster. Det er tit sådan, at selvom familiemedlemmer gør ting, der sårer eller krænker os, er det svært at tillade os at have vrede følelser imod dem. Så er det nemmere at bebrejde sig selv og vende det ind.
– Når livet er svært, tænker nogle børn på at tage livet af sig, fordi tanken om at være død virker rarere end tanken om at være i live. “Hvis jeg var død, var jeg ikke nogen til last og så kunne jeg og de andre få fred”. PÅ den måde kan selvmordstanken blive en trøst. Tanken om døden kan give en slags tryghed, selvom man samtidig bliver skræmt af den. Hvis man som barn har brugt tanker om døden om trøst, kan de godt dukke op i ny og næ i voksenlivet. Nærmest som en gammel ven, der pludselig banker på døren og er på et hurtigt visit, inden de tager afsted igen.
Du spørger også om der er noget galt med dig. Det tror jeg ikke. Du reagerer som man kan reagere, når man står i et meget stort pres. Det er ret naturligt du får trang til at give op, når tingene omkring dig er så svære. Jeg er glad for at du ikke har lyst til at fuldføre. Måske er det et tegn på, at du aner, at der kunne være et godt liv på den anden side af alt det svære, du står i lige nu. Det Skal du holde fast i. Jeg har mødt andre, der er kommet godt ud af selvmordstankerne. Jeg synes du skal blive ved med at tale med din psykolog om dine selvmordstanker. Dem skal du gerne have hjælp til at slippe af med, selvom det kan tage noget tid.
Man kan henvende sig på Livslinien 70 201 201. Eller til Center for Selvmordsforebyggelse eller Psykiatrisk Skadestue der hvor du bor, hvis man får sevmordstanker og er bange for at komme til at skade sig selv. Du kan også læse lidt på www.selvmord.dk. Ingen skal stå med det alene. Derfor er jeg også rigtig glad for at du skrev ind.
Jeg kan høre, du er godt igang med at få det bedre. Det håber jeg, du kan blive ved med. Og jeg håber, du kan bruge mit nogle af tankerne i mit svar. Hvis du vil vide mere om, hvordan du måske også kan få hjælp i TUBA, kan du læse mere HER.
Christina, TUBA