Mit spørgsmål er nok langt og forvirrende. Og alligevel så kort og præcist. For jeg er meget klog og ved godt det hvad det handler om, tilknytning, tilknytnings processen. hvorfor er det så pisse svært?
Jeg altså, jeg er vokset op med en skilte forældre, en far som både røg ind og ud af fængsel, han var både narkoman og alkoholiker. (Han er heldigvis cleen idag, og har snart 5 års dag, årh hvor jeg dog tanker NA for deres fantastiske fælleskab) jeg er lykkelig over nu at have min far. Og så min mor der er pille misbruger og en halvbror der misbrugte mig seksuelt fra jeg var 6-12 år, jeg vandt en ratsag da jeg blev 14 der resulterede i, min mor kun ville mig dårlige ting og derfor snakker jeg ikke med hende mere.
Mit problem er så nu, jeg har denne her fantastiske kæreste, åh hvor er han sød og dejlig. Vi har snart været sammen i et år og bor allerede sammen. vi fjoller og hygger os. Nogle dage, er jeg helt forblændet af kærligheden og kan se den helt store fremtid med ham, andre dage tænker jeg “okay lad os stoppe mens legen er god” for jeg er et meget røre menneske (forstå mig ret) jeg har brug for konstant lige at nusse kramme eller kærtegne da det er den måde jeg viser min kærlighed på. Og sådan er han ikke, særlig god til at snakke om følelser er han heller ikke fantastisk til! Og det har jeg altså brug for, jeg har brug for, jeg har brug for bekræftelse og tryghed, jeg ved han elsker mig. Men han siger det så sjældent. Og det er så fustrende, for jeg roser ham konstant, kærtegner ham konstant, enda over meget nok for at opveje det jeg selv mangler. og det får mig ud i at tænke “skal vi så ikkw bare stoppe mens legen er god?” Og selvfølgelig skal vi ikke det! hvad gør jeg?
Og så et lille ekstra spørgsmål.. Er det normalt jeg bliver irriteret når han hverdag ryger arbejde drikker en enkelt øl?
Hilsen den omsorgs hungrende
Svar:
Kære du
Det lyder til at du er et spændende men også lidt svært sted med din kæreste lige nu, hvor du er igang med at finde ud af, hvad du har behov for og hvordan du får opfyldt dine behov.
Når jeg læser dit brev får jeg øje på, at du giver din kæreste alt det du gerne selv vil have; ros, kram og kærtegn. Du fortæller at det er de ting du har brug for, for at føle bekræftelse og tryghed.
Jeg tænker på om du mon har fortalt din kæreste direkte, at det er det DU har brug for? Hvis ikke, tænker jeg at det er et sted at starte. Starte med at kommunikere åbent, ærligt og direkte ved konkret at fortælle din kæreste, hvad der får dig til at føle dig bekræftet, tryg og elsket.
Måske har du allerede talt med ham, det kan jeg ikke vide. Men måske går du og venter på, at han gør ved dig som du gør ved ham? Måske tænker du, at når det nu er den måde, du viser din kærligehed til ham på, så må det også være den måde han viser sin kærlighed til dig på? Måske er du endda lidt bekymret for, om han mon elsker dig, når nu han ikke viser det på sammen måde? Men det kan også være, at han viser sin kærlighed på en anden måde.
Jeg tænker at det vil være en god ide for jer at snakke om det og efterfølgende prøve at samarbejde om, hvordan I hver især viser jeres kærlighed til den anden, på en måde som føles rigtig for jer hver især og som samtidig er tilfredsstillende for den anden. I kunne f.eks. hver især fortælle den anden følgende:
Sådan her viser jeg min kærlighed til dig, når jeg gør og siger sådan, viser jeg, at jeg elsker dig.
Det her har jeg brug for, for at føle mig elsket. Jeg har brug for at du gør sådan og sådan.
Når I hver især har sat ord på, kan I få øje på, hvordan I passer sammen på det her område. Måske er I meget forskellige? I kan også få en snak om, om I kan give hinanden det I har brug for. Har din kæreste måske brug for noget andet end at nusse og kramme for at han føler sig elsket og kan du give ham det? Er din kæreste med på at nusse og kramme dig mere, så du kan føle dig elsket? Kan I få det til at fungere sammen, selvom I har forskellige behov?
I har det hver især som I har det, der er ikke noget i vejen med nogen af jer, heller ikke selvom I måske er forskellige på det her område. Ved at tale åbent om det giver I jer selv og hinanden mulighed for at undersøge, om I hver især kan få det I har brug for i jeres forhold. Lige som du tænker jeg, at I ikke bare skal stoppe nu, men tale åbent om, hvordan I har det og undersøge med hinanden om I kan samarbejde om det.
Du spørger også om noget andet, nemlig om det er normalt at blive irriteret over at din kæreste drikker en øl hver dag efter arbejde. Der kan være mange forståelige grunde til, at du bliver irriteret. Måske oplever du at han bliver ubehagelig, eller måske bliver han fuld og du kan ikke kende hans måde at være på? Det kan også være, at det at din kæreste drikker en øl, minder dig om noget som egentlig ikke har med din kæreste at gøre. Jeg ved at der er mange børn af alkoholmisbrugere der bliver mindet om noget ubehageligt når de er i nærheden af alkohol. Jeg gætter på at det med at drikke øl, vækker nogle ubehagelige minder hos dig? Måske alene lyden af kapslen der bliver knappet af, eller duften der spreder sig? Måske har du minder, der fortæller dig at det er starten på noget ubehageligt? Måske minder det at drikke øl hver dag dig om din far?
Jeg tænker at det er værd for dig at undersøge, om det er din kæreste og det der sker med ham når han drikker en øl efter arbejde, som du bliver irriteret på eller om du bliver påvirket af, at gamle minder bliver vækket til live?
Alt efter hvad det buder i, er der forskellige måder at håndtere det på. Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har lyst til at undersøge det nærmere, du er også velkommen til at logge på chatten. Her kan du få en snak med en af TUBA’s rådgivere om det.
Alt det bedste til dig og din kæreste.
Mange hilsner
Camilla, TUBA