Kære brevkasse.
Jeg har både gået i terapi hos TUBA i Odense, og jeg har gået i terapi for pårørende i et alkoholambulatorium, og begge dele har hjulpet mig en masse!
Før i tiden, var jeg temperamentsfuld, voldelig og ustyrlig for min far, der er alkoholikeren i min historie. Han er psykisk syg efter et traume, og han har aldrig bearbejdet det, så der er både kommet antidepressive, diverse psykiske sygdomme, alkohol, og kæderygning ind over det for ham. Han har aldrig indset problemet, og det har blot gjort det værre. Han kunne tømme en 24-rammers ølkasse med elefant-øl på 2 dage, og skylle det hele ned med et par flasker hvidvin eller søge bunden i en vodka-flaske.
Eftersom vores kommunikation gik helt af H til, blev jeg fra jeg var omkring de 15-16, mere og mere ustyrlig. Han drak sig i hegnet, og jeg blev vred. Vi kom op at skændtes, råbte og skreg, jeg smed med ting, og smadrede alt jeg kunne få fat i. Jeg har endda formået at smadre en stol ved gentagende gange at hamre den ind i væggen indtil den splintrede, og revet en dørkam ud af væggen, for at kyle den i hans retning. Han blev blot endnu mere vred, og jeg var hurtig til at gribe mine ting, og låse døren til mit værelse, så han ikke kunne fange mig når han først vidste at jeg var på vej til at stikke af. Og så hoppede jeg ud af vinduet, ned på min scooter, og væk var jeg til tider i op til en uge af gangen. Vi har kørt hinanden fuldkomment ned, og selvom vi ikke snakker sammen mere, så har jeg alligevel stadig en følelse af at noget eller nogen mangler.
Kommer jeg nogensinde til at “hele”? Jeg har aldrig følt mig hel, men jeg ønsker det noget så brændende.
Jeg har konstant spekulationer angående min fremtid. Mine børn vil aldrig nogensinde lære ham at kende, og de vil først finde ud af hvem min far er, den dag de selv spørger, og er gamle nok til at få sandheden at vide. – Frygten for at han har drukket sig selv ihjel til den tid, er der også. og den er meget sandsynlig, eftersom hans misbrug har varet i godt 20 år nu, og det har været meget ligepå, selvom han hele vejen igennem har formået at gemme det for min mor, fordi hun arbejder om aftenen, hvilket er der hvor hans drikkeri gik af sporet.
Endnu et problem jeg har, er at når jeg endelig bliver forelsket (Hvilket er meget svært for mig), så bliver jeg ked af det, selv hvis den jeg er faldet for, føler det samme for mig. Jeg bliver både rædselsslagen, deprimeret, og meget utilpas, hvilket altid gør at jeg ender med at forlade ham med tårer i øjnene, fordi jeg er for bange.
Hvad kan jeg stille op? Jeg vil gerne have en kernefamilie i fremtiden, hvor mine børn aldrig nogensinde vil komme til at skulle gå igennem det jeg har gennemgået, men hvad hjælper det når jeg bliver bange så snart jeg får følelser for nogen?
Jeg har længe overvejet at deltage frivilligt i noget henad foredrag eller skrive min historie ned for andre at kunne læse, da jeg tror at det kan give mig en form for ro, at jeg ikke er gennemgået alt dét for ingenting.
Svar:
Når jeg læser dit brev, kan jeg tydeligt mærke dit brændende ønske for selv at skabe en familie. Men noget forhindrer dig i, at skabe en kærlighedsrelation til en mand. Du føler dig ikke ‘hel’ skriver du og du bliver bange, når du bliver forelsket. For mig lyder du som en ung pige der allerede har udviklet dig meget og har godt fat i hvem du er og hvad du vil med dit liv. Der findes ikke enkle svar på de udfordringer du oplever, så i stedet for at forsøge at skrive til dig, hvad du præcis skal gøre, vil jeg dele mine tanker med dig. Tag dem til dig du kan bruge og lad resten ligge.
Om at hele
Kommer jeg nogensinde til at ‘hele’ sprøger du? Det er svært for for mig at svare på. Jeg tror godt du kan komme til at føle dig hel. Jeg tror det kræver at du arbejder med følelsen af ikke at være hel, hvad betyder det helt præcist, hvad er det du føler du mangler og hvad kan du gøre for dig selv lige på det sted? Hvordan ville det føles, hvis du følte dig hel? Hvad ville du have, som du ikke har nu? Hvad ville det give dig og sætte dig i stand til, som du ikke kan nu? Alle den slags spørgsmål og flere til, tænker jeg du må stille dig selv for at undersøge nærmere hvad følelsen af ‘ikke hel’ er for en størrelse.
Måske har din følelse af ‘ikke hel’, at gøre med den følelse du beskriver af, at du mangler noget eller nogen. Det er helt oplagt at du mangler din far. Du mangler ham nu, fordi I ikke har kontakt. I din beskrivelse af din opvækst er mit indtryk, at du har manglet ham hele vejen. Han har ikke været den far du har haft brug for. Han har ikke været som en far for dig. Det giver god mening, hvis du føler at du mangler din far. Er det mon det følelsen af ‘ikke hel’ handler om?
Man kan godt komme til at føle sig hel, selvom man ikke har den far man har brug for. De fleste mennsker gennemlever i teenagealdren en adskillelsesproces, fra forældrene. Den proces kan blive forhindret og vanskeliggjort når man har en drikkende forælder. På sammen måde kan udviklingen af ens egen kærlighed til sig selv blive vanskeliggjort eller forsinket. Men man kan godt komme til at elske sig selv og formentlig føle sig hel, selvom man er vokset op med en drikkende forælder. Du skriver at du har gået i terapi, måske er det værd at overveje at gøre det igen, med dette særlige fokus?
Om forelskelse
Du bliver bange når du bliver forelsket. Hvad mon du bliver bange for? For at åbne dig og knytte dig til et andet menneske? For at risikere at blive såret eller forladt? Nogle mennesker forlader som du dem de holder af, inden de når at knytte sig. De forlader den anden inden de kan nå selv at blive forladt. Det gør de for at passe på sig selv, for at undgå at blive såret. Måske er det lidt det sammen for dig?
At knytte sig til et anden menneske, er altid forbundet med angsten for at miste. Når man viser et andet menneske tillid risikerer man at blive svigtet. Sådan er det for alle mennesker. Et liv med kærlighed er også et liv med angst og frygt. Når vi som mennesker alligevel kaster os ud i kærligheden er det fordi et liv uden kan blive meget tomt og ensomt.
Når man som dig har en far der har svigtet og forladt én, kan angsten for at knytte sig og blive forladt igen være ekstra stor og nærværende. Man forventer at livet er som man har erfaret at det er, din erfaring er at blive svigtet og forladt af den far der skulle tage sig af dig. Du kan ikke gøre for at du reagerer som du gør. For at kunne få det på en anden måde, er mit bedste bud, at du arbejder på at adskille dine erfaringer med din far i fortiden fra dine erfaringer med mænd du knytter dig til i nutiden. Det er også noget som mange arbejder med i en terapeutisk proces.
Når jeg ser mit svar kan jeg godt se, at jeg skriver ‘mere terapi’ til dig. Det kan måske virke lidt nedslående når man som dig, allerede har gået i terapi flere gange. Jeg vil dog gerne understrege, at det er helt almindeligt at gå i forløb flere ganeg, efterhånden som nye udfordringer dukker op. Det er med andre ord ikke fordi du ikke har udviklet dig, de gange du allerede har været i terapi, det har du, som du selv skriver, helt sikkert. Der er dem der siger, at vi udvikler os hele livet, det tror jeg på. Jeg tror ikke vi som sådan bliver færdige med at lære os selv at kende.
Du overvejer at dele din historie med andre. For nogle er det givende at dele deres historie med andre, for andre er det i højere grad forbundet med noget negativt. Nogle får en følelse af at have udleveret sig selv. Jeg tænker det vil kunne give dig noget, at skrive din historie ned. Alene det at skrive den og læse den, tror jeg vil bidrage til noget i dit liv. På nogle områder vil du måske blive afklaret, på andre frustreret og ked af det. Når du har skrevet den, vil du bedre kunne tage stilling til om din historie er noget du har lyst til at dele ud af.
De sår man får i barndommen når man vosker op med en drikkende far, kan være længe om at hele. Det lyder til at du har haft rigtig meget gavn af de terapeutiske forløb du har været i. Måske er du en af dem, som har rigtig meget ud af, at tale om både din fortid, din nutid og dine drømme for fremtiden. Hvis du har mod på det, vil jeg anefale dig at gå i terapi med de udfordringer du oplever lige nu i forhold til at føle dig hel og i forhold til at turde kærligheden.
Måske rammer mit svar ikke lige det du efterspurgte? Du er meget velkommen til at skrive igen uanset.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA