Hej, jeg har et lille problem med, at min kæreste skal hjem til mig for første gang, da min stedfar har mange problemer med, hvordan man snakker til andre folk, og er altid meget fjendtlig og skræmmende. Han råber meget tit, og kalder folk nogle rigtig slemme ting (mig, f.eks bastard, da min far er alkoholiker, og ikke var gift med min mor, da jeg blev født). Jeg er rigtig bange for, at han vil skræmme P væk, eller fortælle mig, at jeg ikke må være sammen med ham mere; som han gjorde ved min sidste kæreste/alle de venner, jeg har haft med hjemme. Jeg har aldrig gæster, eller nogen andre med hjemme, da jeg altid er bange for, at de ikke vil føle sig velkomne, da vi hverken må “larme” eller bevæge os uden for mit værelse, i min frygt for, at min stedfar vil råbe af dem/mig, eller begynde at true dem. Jeg er også bange for, at min stedfar vil ydmyge mig, eller gøre det hele til et stort rod.
Hilsen S.
Svar:
Hej S
Du skriver, at du har et ”lille” problem. Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, det lyder spor småt. Tværtimod. Som jeg forstår dig, er din stedfar både grov, ydmygende, dominerende og truende over for både dig og dine gæster. Det lyder meget ubehageligt og helt uacceptabelt. Sådan skal man da ikke opføre sig – slet ikke over for sin egen steddatter!? Jeg kan søreme godt forstå, at du normalt ikke tager gæster med hjem.
Jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvor er din mor henne i alt dette? Hvad gør hun, hvad siger hun? Kan hun ikke støtte dig? Du skriver ikke noget om hende. Hvis det betyder, at hun ikke er nogen støtte for dig, lyder det godt nok, som om du står meget alene. Det gør mig ked af det på dine vegne, hvis det er sådan, det er.
Du stiller ikke noget direkte spørgsmål, men beskriver den her ubehagelige situation, du står i. Jeg gætter på, at dine spørgsmål kunne være sådan noget som: ”Er det her normalt, er det i orden?” og ”Hvad skal jeg gøre?”
”Er det her normalt, er det i orden?”
Det første har jeg på en måde svaret på: Nej, det er IKKE normalt, og det er IKKE i orden. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Gad vide, om du har været så meget igennem, at du har svært ved selv at se, hvor forkert det er, det, din stedfar gør? Når du kalder det ”et lille problem”, er det mon så, fordi du har oplevet alt muligt, der var meget værre? Sådan har mange unge det nemlig, som kommer i TUBA: de er vant til at tåle meget og nøjes med lidt. Derfor har de svært ved at fornemme eller stole på deres egne grænser og rettigheder.
”Hvad skal jeg gøre?”
Du fortjener ikke sådan en behandling, som din stedfar byder dig. Det er ikke ok. Derfor er det ”nemme” svar jo også, at du har ret til at sige fra over for ham og bede ham ændre sin adfærd. – Men så enkelt er det nok ikke. Jeg ved ikke, hvordan han ville reagere, men noget siger mig, at det kunne blive endnu mere ubehageligt for dig. Er det rigtigt?
Hvis det er sådan, at du reelt er bange for, hvad han kunne finde på at gøre, hvis du sagde fra over for ham, er det svært at få øje på konstruktive handlemuligheder i din situation. Derfor begynder jeg også nærmere at tænke på, om og hvordan din situation mon kan ændres? Har du overvejet at flytte hjemmefra? Føler du dig klar til det, eller er det uoverskueligt?
Hvis det ikke er en helt umulig tanke for dig, kunne jeg ønske for dig, at du kunne drøfte det med nogen, som ikke ”har noget i klemme” i forhold til dig eller det. Fx en studievejleder (som ved noget om ungeboliger) eller en sagsbehandler fra familieafdelingen i din kommune (som måske kan hjælpe dig på baggrund af din situation hjemme). Mange steder findes der rådgivning i kommunen, hvor man gerne må være anonym, i hvert fald i starten, fx 24/7 ungerådgivning eller Ungekontakten. Jeg ved ikke, hvad det hedder i din kommune, men det kan du måske finde på nettet.
Jeg ved, det kan være et stort skridt at række ud og bede om hjælp, og at det kan føles utrygt. På den anden side lyder det bare også helt uholdbart, at en ung kvinde som dig skal gå og være bange og kuet i sit eget hjem.
Skriv gerne igen – du er altid velkommen i TUBA
Nu har jeg jo gættet mig lidt frem undervejs. Jeg håber ikke, du føler dig helt misforstået. Hvis du gør, eller hvis du kan genkende dig selv i mit svar, men har flere spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive igen.
Du er naturligvis også velkommen til at henvende dig og få noget rådgivning og støtte i den nærmeste TUBA-afdeling, som du kan finde på tuba.dk. Jeg kan jo høre, at du også har noget i din ”rygsæk” fra en opvækst med en drikkende far. Jeg vil også lige gøre dig opmærksom på TUBAs chat-rådgivning, som du også finder på tuba.dk.
Jeg håber, du finder den hjælp og støtte, du har brug for, og ønsker dig alt muligt godt fremover.
Vh Jeppe