Hej TUBA,
Jeg skriver fordi jeg endnu engang har oplevet en episode med min kæreste hvor vi bliver uvenner, når der er alkohol indblandet. Jeg reagerer på samme måde som min mor når jeg får for meget at drikke. Jeg bliver sur på min kæreste og vi bliver uvenner. Sommetider bliver jeg så rasende, at jeg ikke føler at det er mig længere. Disse raserianfald kan også ske uden at jeg har drukket – alkoholen forstærker blot effekten. Dette har en meget ødelægende effekt på vores forhold, og jeg er ærlig talt i tvivl om hvor længe han vil holde det ud mere. Det skal siges at vi har været kærester i 2,5 år hvor vi har været igennem at jeg har været deprimeret og for tiden kæmper min kæreste med en depression (som han går til psykolog med).
For at forklare hvorfor det er så stort et problem at jeg ikke kan styre min egen vrede kommer der her lidt om mig.
Mine forældre blev skilt da jeg var 13 år. De har altid drukket en smule, men med skilmissen tog det overhånd for dem begge. Min far drak hjemme og min mor gik på værtshus og var næsten aldrig hjemme. Jeg har taget mig rigtig meget at min lillebror, som dengang var 11. Det er altid mig som har været den voksne, og har stået model til mine mors raserianfald. I mange år har vi lidt under følelsesmæssig omsorgssvigt fra begge vores forældre. Dog har det altid været i en højere grad fra vores mors side end vores far. Vores mor var ikke en mor – hun var der aldrig og havde et større forhold til flasken og utalige kærester hun havde. Det hele kulminerede en aften hvor jeg havde veninder på besøg, hvor min mor gik så amok at hun slog mig og jeg havde store blåmærker på armene, efter at hun havde holdt fat i mig. Jeg “tilgav” hende og gjorde ikke mere ud af situationen. Min depression startede lige så stille her – der var jeg 19 år gammel. Et par måneder senere var den gal igen, og hendes nuværende kæreste drikker også godt i gennem selv, og de var så modbydelige og sagde til mig at det var okay at min mor slog, fordi jeg var den som udøvede psykisk vold i hjemmet. Jeg tog en stor beslutning om at flytte hjem til min far fast. Men som min depression blev værre blev mit forhold til min far også. Jeg fik først hjælp efter et halv år til min depression og tog mod til at fortælle mig far, at han var ubehagelig at være sammen med når han drikker. Vi efterfølgende fået snakket rigtigt godt igennem om alle de ting som der er sket. Han drikker stadig, men jeg kan se at han kæmper for at ændre sig. Han drikker mindre end før, han er meget sødere at være sammen med og vores forhold er meget bedre. Da jeg prøvede at konfrontere min mor med hendes svigt, kunne hun knap nok tale om dem. Hun sagde at hun godt vidste det, men afføjede mig ellers. Det har her et halvtårs tid efter efterladt mig med en stor harme og vrede! Jeg er så bitter og har så svært ved at tilgive dem begge. Det plager mig i min hverdag at jeg er vokset op på denne måde, og det kommer altid til udtryk overfor min kæreste. Vi bor sammen og jeg elsker ham, men det fungere bare ikke.
Problemet er netop at selvom jeg har gået til psykolog, er jeg et stort rod indeni følsesmæssigt. Jeg føler mig behandlet så forkert, og selv når jeg bor ude plager mine teenage år mig. Jeg er så her på det sidste halve år begyndt at bryde ud i raserianfald overfor min kæreste. Jeg kan slet ikke styre det og har flere gange kastede ting efter ham og en gang slået ham. Jeg føler mig så forfærdelig – for det er ikke sådan jeg vil værre. Det er sådan min mor har været overfor mig! Min kæreste siger at man ikke kan blive ved med at hænge sig i fortiden, men jeg tror ikke at han ved hvor meget alt det stadig fylder i mit liv, og hvor vred jeg stadig er og ked af det. Jeg er såret, forvirret og ved slet ikke hvordan jeg skal komme videre.
Jeg har kontaktet TUBA med fik at vide at der var et halvt-helt års ventetid. Min læge ville ikke anbefale mig til en psykolog, da jeg ikke er depressiv. Jeg er studerende og kan ikke betale én selv. Hvad gør man så? For det ødelægger mit forhold til min kæreste, at jeg reagerer som jeg gør.
Jeg kunne fortsætte min smørre, da der er så mange andre uklarede problemer også i forhold til min lillebror og hele den her situation. Men jeg stopper her, og håber I kan give mig et svar eller et forslag til hvad jeg gør.
– I.
Svar:
Kære I.
Jeg er glad for at du skriver herind, jeg kan godt forstå at du er i vildrede om, hvad du skal gøre i forhold til, at få den hjælp du har brug for. Jeg vil skrive de ideer og muligheder jeg kender til.
For det første tænker jeg på om du er skrevet på ventelisten til TUBA? Jeg tænker det kan være en god back-up, hvis du i løbet af det næste år, ikke finder andet.
Jeg kan læse at du er studerende. På nogle uddannelsesinstitutioner er der forskellige ordninger hvorigennem man kan komme til samtaler med en psykolog. Du kan undersøge om der er sådanne muligheder i forbindelse med din uddannelse ved at kontakte din studievejleder.
I nogle kommuner er der tilbud til pårørende via alkoholbehandlingen. Alle kommuner har en alkoholbehandling, du kan finde den ved at kigge på din kommunens hjemmeside, eller ved at søge på ‘alkoholbehandling’ og ‘din kommune’. Det er ikke altid så ligetil at gennemskue om kommunen også har et tilbud til pårørende, den nemmeste måde at finde ud af det på er ved at ringe til dem og spørge.
Nogle steder findes der forskellige former for selvhjælpsgrupper. En selvhjælpsgruppe er en gruppe, hvor man mødes og taler om, hvordan man har det. Måske vil det kunne give dig noget, at mødes med nogle, hvor du fortæller dels din historie og dels de om udfordringer du oplever idag i forhold til f.eks. din kæreste. Selvom der ikke nødvendigvis vil være fokus på det at vokse op med drikkende forældre vil det måske kunne give dig noget at have et rum, hvor der er særligt fokus på dig og hvordan du har det. Der kan være mange forskellige organisationer eller private der starter selvhjælpsgrupper. Du kan undersøge om der er noget i nærheden af dig, ved at søge på ‘selvhjælpsgrupper i din kommune’.
Du er velkommen til at kontakte din lokale TUBA afdeling, de vil formentlig vide, om der findes andre relevante tilbud i nærheden af dig.
Så vidt de muligheder jeg kan komme i tanke om for udefrakommende hjælp. Jeg tænker på, om der også er ting du kan arbejde med på egen hånd.
Når unge starter i TUBA, er det en hjælp for nogle at starte med at klarlægge deres historie, at tale om, hvordan de har det idag, og hvordan de godt kunne tænke sig at have det. Når jeg læser dit brev, oplever jeg at du er igang med den proces. Jeg tænker om der er flere ting i den proces du kan fortsætte med på egen hånd, indtil du finder et tilbud du kan bruge.
For lige at give dig et billede af, hvad jeg mener, vil jeg lige ridse op, hvad jeg får øje på i dit brev.
Din historie
Du er vokset op med to drikkende forældre.
Du har altid været den voksne. Du hr bl.a. taget dig af din lillebror.
Du har haft grimme og voldsomme oplevelser med din mor, når hun har drukket.
Du har været udsat for fysisk vold.
Du har haft en depression.
Måske er der andre ting i din historie som er væsentlige for dig?
Dig idag
Du er harm, vred og bitter på dine forældre.
Du er ked af det, såret og forvirret.
Du føler, at du er et stort rod indeni følelsesmæssigt.
Du reagerer på samme måde som din mor, når du får for meget at drikke.
Du oplever at have raserianfald som går ud over din kæreste.
Måske har du det også på andre måder idag?
Hvordan du godt kunne tænke dig at have det.
Du kunne godt tænke dig, ikke at få raserianfald – det er ikke sådan du vil være, skriver du.
Måske er der også andre områder, hvor du kunne tænke dig at udvikle dig?
Ved at undersøge om du kan skrive mere til under de forskellige punkter, vil du kunne forberede dig rigtig godt til f.eks. et terapeutisk forløb. I terapi arbejder man netop med, hvad du gerne vil. Det kan derfor være en hjælp, at have gjort sig nogle tanker om dette i forvejen.
Du er også altid velkommen til, at logge på vores chatrådgivning, hvis du har lyst til at tale med en rådgiver eller på gruppechatten, hvis du har lyst til at prøve at tale med andre unge, som er vokset op med drikkende forældre. Mange unge bruger de forskellige chats mens de venter på at komme i terapi.
Det er de muligheder jeg kan komme på, i forhold til, hvad du kan gøre, måske kan du bruge noget af det, måske ikke. Du er velkommen til at skrive igen.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA