Jeg er en smugle stresset for tiden, fordi jeg både er i praktik (32 timer) og skal skrive en eksamsopgave samtidig. Jeg er blevet i tvivl om jeg kan magte det arbejde når jeg er færdiguddannet, netop fordi det er stressende. Men jeg oplever også at jeg er begyndt at blive deprimeret igen, i og med jeg har svært ved at finde glæden i hverdagen. Stresssymptomerne viser sig ved ondt i hovedet, rungen for ørerne og svimmelhed. Min hud slår ud og klør. Jeg har derfor ikke overskud til at tage på arbejde… Og ender med at melde mig syg. Jeg er deprimeret og kan se det ved at jeg generelt har en tristhedsfølelse. Jeg har lyst til at sove og spiser enten kun for overlevelse eller så har jeg en tendens til at over eller underspise. Jeg kan ikke se glæden ved livet. Jeg har lagt mærke til hvadder gør mig glad, og det er når jeg er sammen med min kæreste. Når han tager hjem igen (bor i kbh), så bliver jeg ekstrem ked af det, fordi glæden bliver taget fra mig. Jeg føler jeg kæmper en kamp i hverdagen, for at få glæde i livet. Der er ingenting der hjælper, jeg har svært ved at se meningen med min tilstedeværelse. Alle de her følelser er kommet indenfor de sidste 14 dage, hvor jeg før godt kunne navigere i hverdagen, måske ikke helt have glæden, men lysten, håbet og troen til at finde den, men jeg har set en mening i at stå op og leve livet. Jeg er ekstrem træt af at være deprimeret, jeg er bange for jegfår sådan en stor omgang, som jeg før har oplevet i min tidlige ungdom… Jeg er 26 i dag. Jeg har rigtig svært ved at se meningen med hvorfor jeg skal være tilstede, og det går mig på at jeg skal være trist. Jeg lukker mig inde og kan ikke se meningen med at snakke med nogen. De vil alligevel ikke forstå mig. Jeg skal lige sige jeg har en familie, men der er ingen sammenhold i den. Jeg ønsker hvertfalde meget lidt kontakt til dem, netop forsi jeg oplever de ikke kan hjælpe med min frustrationer om livet. Hvordan kan jeg blive glad igen?
Svar:
Kære du
Det lyder meget smertefuldt at have det, som du har det. Jeg synes det er rigtig godt gået, at du har sat ord på dine følelser og skrevet herind til os.
TUBA står for terapi og rådgivning til unge, som er børn af alkoholmisbrugere, jeg er derfor i tvivl om, hvorvidt jeg er den bedste til at hjælpe dig.
Ud fra det du skriver, tænker jeg dog at du har brug brug for hjælp. Når man har det sådan som du beskriver, er jeg bange for, at der ike findes noen enkel og nem løsning til at blive glad igen. Jeg tror det kræver en lidt større undersøgelse inde i dig selv, som handler om at finde ud af, hvad det er der gør, at du har det som du har det, hvad der skal være anderledes i dit liv for at du får det bedre og hvordan du kan begynde at handle i netop den retning.
Rigtig mange har gavn af, at have en at tale med i sådan en proces. Det kan f.eks. være en terapeut eller en psykolog. Jeg ved ikke om det er noget du ahr overvejet? Første skridt kunne være at gå til din egen læge og fortælle hvordan du har det. Måske har du alleredet været hos din læge, måske har du fået konstateret en depression? Gennem lægen kan du måske få en henvisning.
Jeg ved godt at jeg ikke giver dig en nem løsning, jeg tror det er et langt sejt træk du skal igennem for at komme godt ud på den anden sige. Det er ikke umuligt, at komme igennem sådan som du har det nu, det kan godt lade sig gøre.
Jeg håber du har mod på at gå til din læge eller opsøge en terapeut/psykolog.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA