Hej, jeg er den ældste af en søskende flok på 3 med mange år imellem. Min mor har jeg altid husket som meget sensitiv, og efter at min mormor døde endte hun i et mere seriøst misbrug end hun har haft før. Jeg havde det før det meget skidt (problemer med angst, depression og selvmordstanker, hvor jeg ingen hjælp fik før 8. Klasse hvor det opstod da jeg var omkring 10 år gammel). Min mors misbrug gjorde ikke min hverdag nemmere. Især ikke når jeg samtidig stod med en sensitiv far der havde svært ved at tage rollen som far. Dette betød at jeg i en meget tidlig alder måtte tage mig meget af mine søskende. Da jeg var 14 anskaffede min mor sig en lille hund (hun har altid før haft kat). Hunden endte med at blive min. Chico som han hedder lærte mig at leve igen, og idag har jeg det også bedre end jeg nogensinde har haft før. Da jeg var 17 flyttede jeg med hjælp fra min nuværende mentor og tidligere skole hjem til min moster, onkel og fætter. Jeg havde selvfølgelig hunden med, og det var en kæmpe befrielse, især fordi de altid har været som en anden familie for mig. Efter et lille år flytter jeg sammen med min hund for mig selv (hunden var meget stresset, og jeg havde meget dårlig samvittighed over at bo der.. Så det var den bedste løsning tænkte jeg). Efter jeg flyttede for mig selv var jeg stadig meget hjemme hos min moster, mens jeg boede hos dem havde jeg sammen med min moster jeg boede hos og to andre mostre kæmpet for at få hjælp til mine to søskende. Der er idag koblet flere personer på familien, og min mor har været på flere behandlingscentre, som bare har gjort det hele værre. Det endte i en masse utroskab, og dårlige kontakter og hun er derfor ikke kommet ud af sit misbrug. Idag er mine forældre skilt, og min far får hjælp til at lære at være en far for mine søskende. Mine forældre har dog stadig i længere tid været “kærester”, og min mor er tit i min fars lejlighed.. oveni dette forvirring hos mine forældre døde min moster pludseligt af en meget kraftig hjerneblødning i sommers (hende jeg boede hos). Dette har været et kæmpe tab hos mig, hun var mere mor får mig end min egen mor længe har været. Efter hun er død har jeg lukket mig meget inde også, jeg har svært ved at finde nye veninder og mange af de gamle er faldet fra. Jeg har ikke rigtig fået snakket med nogle om mit tab af min moster, for mine forældre vil eller kan ikke forstå mig og min bedsteveninde ved vidst ikke rigtig hvad hun skal sige. Min fætter har jeg snakket lidt med om det, men har bare svært ved at snakke med ham om det (han fungere meget som en bror for mig..) samtidig vil jeg gerne hjælpe min far, som egentlig ikke har lyst til det forhold med min mor og faktisk gerne vil videre. Han ved bare ikke helt hvordan, og lige nu kan min mor kun se sine børn når hun er i min fars lejlighed.. Har sagt han skal snakke med sagsbehanderen om det, for hun kan sikkert finde en løsning..min far kan bare ikke overskud flere møder. Har en aftale med en veninde på lørdag. Hun er altid rigtig god at snakke med, og har også skrevet til hende idag efter endt en nat hvor jeg har kæmpet for at stoppe mine tanker så jeg bare kunne sove. Jeg har selvfølglig også nogle veninder i skolen, har bare svært ved bare at mase mig ind og er bange for igen at blive smidt ud eller miste kontakten. Jeg har før altid haft flere nære veninder, og jeg har været meget afhængig af dem fordi jeg ikke har nogle forældre at gå til.. Min far har efterhånden et godt forhold til mine søskende, men jeg er bare lidt det sorte får som ikke rigtig høre til nogle steder mere.. Jeg har kæmpet i lang tid for ikke at få det så skidt igen som jeg har haft før, men er bare så bange for at falde igennem. Det gør nok også at jeg i større grad holder det hele for mig selv. Jeg ved ikke rigtigt hvad mit spørgsmål er, ved bare efterhånden ikke hvad jeg skal gøre for at blive okay igen efter alt dette..
Svar:
Kære kvinde på 20
Når jeg læser dit brev bliver jeg helt overvældet, og tænker, hvor skal jeg starte og hvad skal jeg skrive til dig? Hvad mon du har brug for? Og hvordan får jeg nu skrevet et svar til dig som du kan bruge til noget?
Jeg tænker, at også du blev overvældet da du skrev, og at du havde så meget at dele, og du havde brug for at få det hele med, at du trængte til at få tømt dit hovede for alle de tanker som fylder og som holder dig vågen om natten, mon det var sådan at være dig, da du skrev til brevkassen?
Jeg kan godt forstå at du efterhånden ikke ved hvad du skal gøre for at blive okay igen. Når jeg læser, at du er ældste af en søskende flok på 3, og samtid får et indblik i din families historie, så tænker jeg, at du har påtaget dig rollen som den ansvarlige voksne, der hjælper far, søskende og mor. At livet allerede nu har krævet meget af dig, og du har lært at overleve i alt dette, ved at tage dig af de andre.
Jeg får derfor lyst til at sige til dig, at det vil være godt for dig, at lade dine forældre selv ordne deres problemer. Din far har en gang valgt din mor, og han kan derfor også vælge hende fra, hvis han virkelig vil. På samme måde har din mor en gang valgt at alkoholen er vigtigere end hendes familie, og derfor er det også kun hende som kan vælge, at det skal være anderledes. Det rod dine forældre har skabt er ikke dit ansvar, det er deres.
Som den unge kvinde du er, skal du vælge at have fokus på hvordan dit liv skal være, og lad dine forældre tage sig af sit.
Det er godt at høre, at du har en god veninde, som også er god at snakke med, venskaber og nære relationer er netop meget vigtige, når man ikke får opbakning og støtte fra sin familie.
Særligt når du også lige har mistet din moster, som var som en mor for dig, og du ikke har fået talt med nogen om dette tab. At miste er en voldsom følelsesmæssig oplevelse, og det er vigtigt at få talt med nogen om det, din mosters død har betydet for dig, og det er vigtigt at sørge over dette tab, bearbejde det førend du kan komme videre. En ubearbejdet sorg kan udvikle sig til depression, og når du samtid har en så svær historie med i din bagage er det vigtigt, at du får hjælp!
Jeg tror, du har været alene længe nok, og du skal ikke klare alt selv, du skal have professionel hjælp, så du kan få det bedre med dig selv, og blive i stand til at skabe et godt liv for dig selv.
Du kan komme i gratis terapi hos TUBA, det du skal gøre er at kontakte en afdeling der hvor du bor, det gør du ved at sende dem en mail og bede om at komme i terapi, evetuelt fortæl dem kort din historie. Link til hjemmesiden http://tuba.dk/hj%C3%A6lp
Jeg håber meget at mit svar til dig har sat gang i lidt tanker om hvordan du kan komme videre med hjælp, og jeg håber at du forstår at det er med den bedste hensigt at jeg anbefaler dig at lade dine forældre tage sig af deres egne problemer og liv, du har brug for at have fokus på at skabe dit liv, ikke deres.
Jeg ønsker dig alt mulig lykke i dit fremtidig liv, og ønsker inderligt at du vælger at søge om hjælp hos TUBA, jeg ved det virker!
Kærlige hilsner
Jette Lykke