Kære Tuba.
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte..
Min far har drukket siden jeg var blev født.. Han er nu stoppet med at drikke men har ikke ændret sin manglende ansvarlighed over for sine børn. Det at han har drukket har taget utrolig hårdt på mig og gjort at jeg har gået rundt med nogle følelser og tanker hele mit liv som har været svære at tage stilling til. Jeg startede sidste år ved en psykolog som hjalp mig til en bedre forståelse af de følelser og tanker jeg har. Det her med ikke at føle mig god nok er en af de følelser. Jeg står på venteliste ved tuba og det at jeg ikke har kunne komme til en samtale har gjort at mit liv føles uoverskueligt og svært at håndtere.
Alkohol har egentlig altid været en del af mit liv i den forstand at min far altid har drukket, har altid følt mig bedst tilpas med børn til en forældre af et alkoholmisbrug. Mange i min familie har eller har haft et misbrug. Det har altid været det mest “normale” for mig. Men det var ALDRIG noget man snakkede om. Sådan var det bare..
Jeg har for 3 måneder siden fundet mig en super sød fyr. Det skal lige siges at da jeg gik til psykolog lærte jeg at være single, ikke at have et behov for den tryghed jeg altid har fundet hos fyre osv.
Min kæreste er jeg utrolig glad for men for mig er det utrolig svært at sige fra overfor ham. Jeg har villet sige fra fra dag et men når jeg så skal til at sige fra kan jeg ikke alligevel, for jeg får den tanke i hovedet:”Hvad nu hvis jeg mister ham”.
I starten gik vores forhold super godt, selvom jeg synes han drikker meget. Han kan godt lide at feste og derfor er det torsdag, fredag og lørdag hver uge. I ferierne drikker han også. Jeg har sagt til ham at jeg ønsker han skærer ned på det alkohol for jeg synes det er for slemt. og det stopper så i en periode hvorefter det så begynder igen. Han bliver (undskyld udtrykket) et dumt svin når han drikker. Ofte har han slået op med hvorefter han dagen efter kommer med en millard undskyldninger og hvad gør jeg så? ja.. jeg går tilbage til ham.. Jeg er virkelig forelsket i ham og jeg ønsker at være sammen med ham, men jeg ønsker også at kunne sige fra og vise ham at der er nogle ting jeg ikke finder mig i, men det er ligesom der er et eller andet der altid stopper mig i det. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre?
Jeg har ikke lyst til at han skal drikke hele tiden og har længe villet give ham et ultimatum hvorpå det er enten at stoppe med at drikke så meget eller også så mister han mig. Han kan også vende den ene dag til den anden. Først så elsker han mig overalt på jorden og dagen efter virker han fraværende og iskold. Jeg føler tit jeg ikke er god nok til ham og at han er træt af mig fordi det netop er så svært at finde ud af om han føler det ene eller det andet. Han siger også når han er blevet ædru at han ikke føler sig god nok til mig og at det er derfor han slår op. Men vil bare gerne have et fungerende forhold med ham. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?
jeg håber virkelig i kan hjælpe mig.
Hilsen en forvirret pige.
Svar:
Kære du
Det lyder rigtig hårdt at være i sådan et forhold, hvor din kæreste skiftevis slår op og undskylder. Det må være pinefuldt.
Du fortæller at du synes at din kærete drikker for meget, og at det ofte er, når han er fuld, at han slår op med dig. Du vil gerne sige fra og give din kæreste et utimatum, dig eller alkohol. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du siger fra overfor det du ikke kan lide. I forhold til et ultimatum så er det min erfaring, at når man giver en anden et ultimatum, så giver man i virkeligheden også sig selv et. Dit er, at hvis din kæreste ikke stopper med at drikke, så skal du gå fra ham. Den beslutning skal du tage og være klar til at handle på, er du mon det? Ultimummet er lige så meget et løfte til dig selv om, at du vil sige fra og handle. Du lægger noget af beslutningen ud til din kæreste ved at sige, at hvis han ikke forandrer sig, så går du. Men det er stadig dig der skal gå, hvis han ikke gør det. Ultimatummet er måske en slags sidste chance?
Ud fra det du skriver, så tænker jeg, at det lyder som det rigtige at sige fra. Du skriver helt tydeligt, at du ikke har lyst til en kæreste der drikker så meget, som siger han elsker dig den ene dag og er iskold den næste. Det lyder ikke til, at han er den kæreste du ønsker for dig selv?
Du har lov til, at handle på det du føler og gøre det, som er rigtigt for dig. Nogle gange er det der føles rigtigt også forbundet med smerte.
De bedste hilsner
Camilla, TUBA