hej tuba..
jeg har før skrevet 2 breve til jer…
men det her anderledes… for jeg gjorde det, jeg sagde stop…
det hele blev for meget og alle hans svigt med stoffer, andre kvinder, løgne osv blev bare for meget, og en onsdag aften tog jeg ham endnu en gang i at have gang i hende, jeg bad ham gå så jeg kunne få ro til at overveje mit liv og situation. næste morgen vågner jeg på sofaen og han ligger på den anden sofa og sover, på hans bryst ligger hans tlf… og wupti jeg gjorde det forbudte, jeg kiggede i den… og ganske rigtigt de havde mere travlt med hinanden hele den nat end med hver deres respektive partnere… det blev mig for meget og i løbet af 2,5 time var jeg væk med mine børn…. 3 dage efter skrev jeg under på ny bolig, maks 14 dage efter den morgen var jeg flyttet ind i nu bolig, stoppet antidep medicin og blevet 100 % sikker på at jeg havde været det mest medafhænige menneske du kunne have opstøvet nord for alperne…. mange dage forløb med skænderier, manipulations forsøg og afmagt fra hans side og guderne skal vide vi gik mange ting igennem ham, mine piger og jeg..men jeg stod fast… jeg fucking (undskyld sproget) stod fast… og som tiden gik så jeg mig selv blomster, mine piger blomster… nu er det et stykke tid siden. nogen vil mene et kort stykke tid… jeg har haft et par tude ture i starten, selvbebrejdelse, samtaler med terapeut, og alene tid med mine piger, og jeg har det skønt, er begyndt at se en skøn mand, som tør give mig plads, til at være mig den medafhænige der ikke længere er hende.. og som ikke er bange for at føle og vise følser… jeg er fri, så fri at jeg små griner når jeg ser min eks med en aktiv kvinde. fri til at kunne være stærk nok til at sige det er ikke længere mit problem, fri til ikke at tage tlfén når han ringer, fri til at vide at det aldrig nogen sinde bliver min skyld at han træffer de valg han gør med sit liv….
Svar:
Kære du!
Kæmpe stort tillykke! Hvor er det livsbekræftende og skønt at læse om, hvordan du stor fast og lod dig selv blomstre! Hvor er det dejligt for dig!
Tillykke med din frihed, det er fucking godt gået
Kærlige hilsner
Camilla, Tuba