Hej tuba.
jeg skriver fordi jeg oplever at jeg gentager min forældres fejl i mit par forhold.
jeg har fra ca. 18 års alderen røget hash daglig og er først begyndt st trappe ned efter jeg har mødt min kæreste for 3 år siden. Jeg er nede til at ryge cirka en gang om ugen. Det synes jeg er et stort fremskridt, men al den adfærd jeg læser om at lyve, tillidsbrud , løfter der ikke holdes. Det kan jeg se jeg gentager i mit eget forhold. Jeg har længe haft en oplevelse at jeg var kommer over mine problemer med især min mors smug-drikkeri, men efter min far er død ( maj 2014 ) er min mor begyndt at drikke mere. Efter dette er skete er jeg begyndt at læse mere om st vokse op i et misbrugshjem og kan se at jeg gentager mine forældres fejl. Selvom jeg næsten er stoppet med at ryge skader jeg stadig min kæreste med ansvarsløs adfærd og løftebrud.
der sker hele tiden ting i mit liv som skaber kaos. Og jeg kan se at det ubevidst er mig der tiltrækker det.
Jeg har længe fornægtet at jeg havde et problem fordi min rygning var under kontrol , men jeg kan nu se at jeg lever med adfærden mine forældre også havde.
Min kæreste har mange gange sagt at det var det der var galt , meni jeg har givet hende skylden for st være opfarende og hysterisk.
jeg er så ked af at have beskyldt min kæreste og ved ikke hvordan jeg skal gøre det godt igen.
idag har jeg sagt til hende at det er mig som har et problem og jeg vil gå i tuba for at få terapi , men jeg er bange for at jeg ikke kan ændre mig. Jeg er selv terapeut og har ændret mange ting ved min adfærd, men det her bliver bare ved med at poppe op.
Kan jeg nogensinde blive bedre?
Svar:
Kære du
Jeg har sådan lyst til at ønske dig tillykke med erkendelsen! Ikke fordi den umiddelbart er sjov eller rar, jeg gætter på at den har været ubehagelig og måske endda gjort ondt? Jeg har lyst til at ønske dig tillykke fordi, at erkendelsen er første skridt på vejen i en ny retning for dig.
Du skriver at du har erkendt overfor din kæreste, at du har et problem og at du vil gå i terapi i TUBA – også tillykke med de handlinger. Godt gået.
Jeg kan forstå på dig, at du er bange for, at du ikke kan ændre dig og du spørger om du nogensinde kan blive bedre? Hvorfor skulle du ikke kunne ændre dig? Gennem din uddannelse som terapeut gætter jeg på, at du allerede har oplevet mange ændringer, hvorfor skulle denne ikke også kunne lykkes? Fordi den er den største og mest gennemgribende måske? Det er mig bekendt ingen hindring. Når der skal ske forandringer, må man først erkende sit udgngspunkt, det lyder det til at du har gjort. Derudover må man ville noget andet, ønske noget andet for sig selv og arbejde hen imod det skridt for skridt.
Min erfaring siger mig, at det kan blive bedre, det tror jeg også på at det kan for dig. Mit bedste råd til dig er, at du tager disse erkendelser med dig, når du starter i terapi i TUBA og sætter dig nogle klare mål i forhold til de ting du gerne vil ændre. Nu gætter jeg mig frem til nogle eksempler ud fra det du har skrevet, måske har du flere og andre mål. Nogle mål kunne være:
Jeg vil stoppe med at ryge hash.
Jeg vil være en kærlig og omsorgsfuld kæreste, jeg vil tage ansvar og holde hvad jeg lover.
Jeg vil gå på opdagelse i min fortid og undersøge, hvilke af mine forældres fejl jeg gentager og hvorfor.
Til sidst vil jeg sige, at jeg tror du har taget et af de sværeste skridt allerede nu, ved at erkende, at din opvækst har haft nogle konsekvenser.
Jeg ønsker for dig at du finder troen på, at du kan lykkes med at arbejde med det. Min erfaring er, at man kan arbejde med alt hvad man har erkendt. Den siger mig også, at det kan være en svær og hård proces, at man nogle gange går et skridt frem og to tilbage… Jeg tror på at også du kan ændre dig, du finder kun ud af det, ved at prøve…
Bedste hilsner
Camilla, TUBA