Jeg vil så gerne ud med en masse og kan jo tydeligt mærke at der er en million tanker i mit hoved, men er uforstående over for hvad de vil og hvor de vil føre mig hen.
Har levet et liv på børnehjem, i plejefamilie og hos mine alkoholiske forældre. At have fulde forældre føles på det tidspunkt vi boede i plejefamilie, som det mildeste af det.
Fysisk og psykisk vold, var en del af hverdagen for mig og tre andre plejebørn i ni år. Jeg ved ikke om jeg bilder mig selv ind, at jeg er kommet over det jeg/vi oplevede, eller o problemerne i dag overskygger og er blevet et kæmpe rod.
Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 17, fik en ungdomskonsulent tilknyttet, jeg blev 18 og jeg måtte pludselig lære at være voksen.
Her er jeg så, snart seks år senere og mit liv sejler mildt sagt.
Det skræmmer mig at få ned på papir, jeg er overrasket over at se hvor nedtryk jeg er. Jeg er bange, trist og uforstående.
Jeg elsker min far mere end noget andet, på trods af hans druk, er han det bedste jeg ved. Jeg lever lige nu af at gøre ham glad. For når far er glad, så er jeg glad.
Jeg trænger til at blive samlet op. Jeg føler at kommunen har tabt mig og at de nu lader mig falde dybere. De har glemt at samle mig op.
Jeg er godt klar over at det er plejefamiliens skyld at de har behandlet os, som de har. Men Kommunen burde have opdaget det eller blot handlet.
Jeg har ingen indtægt, ingen adresse, bare en stor mur, jeg kan blive ved med at løbe panden mod.
Jeg kan ikke få økonomisk hjælp, hvis jeg ikke har et hjem og jeg kan ikke få et hjem uden økonomisk hjælp. Ingen kan sige mig hvor jeg skal gå hen og hvem jeg skal snakke med. går nærmest bare rundt i en ring fra det ene til det andet sted.
Jeg har en kæreste, som nok ikke er god for mig, eller omvendt. Min far har prøvet på selvmord dagene før jul. jeg føler mig ynkelig og vil gerne op, jeg skal bare have hjælp. Jeg vil så gerne hjælpes, jeg ved bare ikke hvor jeg skal gå hen..
Svar:
Kære du
Øv, hvor lyder det trist og av, hvor lyder det hårdt det du har været igennem og er igennem for tiden!
Jeg kan forstå på dig, at du trænger til at blive samlet op. Jeg ved ikke, hvad der ligger i det for dig? Jeg gætter på noget med, at få overblik og finde en rød tråd i din historie? Få hjælp til at finde og mærke det fundament du står på. Hjælp til at leve i overensstemmelse med den du er inderst ind. Måske hjælp til at finde ud af, hvem det egentlig er du er, derinde? Hjælp til at undersøge hvad du kan lide og ikke lide, hvad du har lyst til og ikke lyst til, hvad du ønsker for dit liv i fremtiden og hvordan du kan opnå det? Det er mine gæt, måske føles nogle af dem rigtige for dig, måske kan du også mærke andre ting, du trænger til at blive samlet op i forhold til?
Der er hjælp at hente, i forhold til at blive samlet op, her i TUBA. Her kan du tale med en terapeut i et individuelt forløb eller komme i en gruppe med andre unge, som er vokset op med drikkende forældre. Det er gratis at gå i TUBA. Du kan læse mere om det her http://www.tuba.dk/terapi-i-tuba og finde en afdeling i nærheden af dig her http://www.tuba.dk/hj%C3%A6lp
Du er meget velkommen her i TUBA, du er også velkommen til at skrive her til brevkassen igen.
Beste hilsner
Camilla, TUBA