Kære brevkasse
Jeg skriver, da jeg søger noget litteratur, som jeg kan give videre til min kæreste. Det skal handle om at være partner/tæt på en, som er vokset op i en familie med alkoholmisbrug, og hvad der kan følge med.
Jeg har mange udfordringer i forhold tillid til min kæreste og andre tæt på mig. Jeg er alt for nærtagende og overfølsom, og ser/hører tegn på, at han faktisk ikke elsker mig/vil mig. Jeg føler mig enormt hurtigt afvist af ham, og jeg kan skubbe ham rigtig meget væk, selvom jeg mærker, at jeg har brug for nærhed.
Jeg har et stort fokus på alt det, som ikke fungerer i vores parforhold. Vi er kommet rigtig langt, men jeg har haft/har det ofte rigtigt svært. Jeg har ikke haft det overskud, som jeg ville ønske, jeg havde, til at møde hvordan det er for ham.
Jeg håber noget litteratur omkring, hvordan det er at være pårørende til en med senfølger (symptomer på angst, depression, lavt selvværd) efter en barndom præget af svigt kan hjælpe os. Jeg oplever, at vi mangler et sprog for det, der sker mellem os, og jeg tror, vi kunne rykke os meget, hvis vi havde det. Og ellers, at min kæreste kan føle sig mere mødt.
Jeg håber I kan være behjælpelige.
Mange hilsen Cecilie
Svar:
Kære Cecilie
Tak for dit brev og dit mod til at dele noget af det I bøvler med I jeres parforhold.
Når jeg læser dit brev, mærker jeg sådan et stærkt ønske fra dig om at kæmpe for jeres team. Og I er allerede kommet rigtigt langt, skriver du. Virkelig sejt kæmpet af jer to. Og når du skriver det, får jeg en fornemmelse af, at I rigtig gerne vil hinanden og ikke mindst; at din kæreste VIL dig. Jeg håber det er okay, at jeg lige startede her.
Du søger noget litteratur om at være pårørende til en der er vokset op i en familie med alkoholmisbrug og om senfølger. Det er sådan en fin tanke, at noget litteratur kan hjælpe jer med et fælles sprog for det der sker mellem jer. Måske I kan læse noget sammen? Jeg kender desværre ikke noget litteratur henvendt til ”pårørende til pårørende”, men TUBA har udgivet to bøger, som begge er baseret på praksiserfaring, på det, de unge har fortalt os. Jeg tænker at det kombineret med samtaler mellem jer om indholdet, vil kunne give din kæreste en større forståelse for din opvækst og senfølgerne. Derudover måske støtte jer i et fælles sprog for nogle af de udfordringer I møder. Bøgerne hedder ’Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer’ af Thomas Mackrill og ’TABU – ud af alkoholfamiliens skygge’ af Alex Kastrup Nielsen. Der er skrevet en del litteratur på området og måske I kan starte her. Du er meget velkommen til at skrive igen, hvis du får brug for mere inspiration.
Du skriver ikke nogle konkrete spørgsmål omkring dine erfaringer med tillid i relationer, men nu hvor du er så frimodig at dele dine tanker med mig, vil jeg gerne dele noget af det vi ofte hører her i TUBA. Det håber jeg er okay. Når man som barn har levet med frygten for at blive forladt/svigtet af en forælder, er det helt almindeligt som voksen at frygte at blive forladt/svigtet af en kæreste. Man forventer, at livet bliver, som man allerede har erfaret at det er. Jeg ved ikke, om det kan være sådan noget, der er på spil for dig? Når jeg læser dit brev, tænker jeg at du er rigtig godt i gang med at øve dig i at få nogle nye erfaringer med tillid, som er gode for dig. Jeg ønsker dig al mulig medvind med det.
Til sidst får lyst til at opmuntre dig til at se med milde øjne på dig selv. Jeg synes du skal undgå at slå dig selv oven i hovedet med alt det, du ikke synes, du kan finde ud af. Giv dig selv lidt luft, lidt tillid og tro på, at du er god nok. Når du kommer til at tænke ’jeg dur ikke’ eller ’jeg er ikke god nok’, så giv slip på tanken igen. Sig måske til dig selv ’det er min far, der siger sådan, men hvad synes jeg egentlig selv’?
For mange kan det være en hjælp at tale med en terapeut i processen. Måske kunne det også være noget for dig? Du er også meget velkommen til at skrive videre med os på chatten. Du finder os her.
Masser af gode tanker til dig og jer.
Kærligst Jane