Er i dag lige kommet hjem fra en tur til Paris i 3 dage med min mor, jeg vidste godt at min far skulle til begravelse, og til noget kaffe og kage bagefter, men selvfølgelig udviklede det sig til druk og klokken er nu 20, og han skulle derhen kl.11 min mor tog så derhen, og han var bare rigtig fuld, og det er bare hver gang vi er sammen med andre mennesker han er fuld og det er ca 1-2 gange om ugen, og når jeg siger til ham at jeg er ked af det, bliver han sur og skælder mig ud, i dag sagde min mor det så til ham fordi jeg var helt grædefærdig fordi han ikke kommer hjem, jeg har jo savnet ham, men så siger han bare til min ” At jeg ikke savner ham når det er så kort tid siden (altså 3 dage) vi sidst så hinanden” og så skælder han bare min mor ud. Og føler nu at det er min skyld de er uvenner, nogle gange ønsker jeg bare at de bliver skilt, for han er altid så tarvelig, og nu svarer han mig ikke eller ringer tilbage, er så ked af det.. Hvad skal jeg gøre?
Svar:
Kære pige 14 år
Jeg synes, det er rigtig dejligt, at du skriver til TUBAs brevkasse.
Jeg forstår godt, at du er trist og ked af det, du oplever, da du kommer hjem fra Paris. Det må have været en stor skuffelse at komme hjem til en far, der igen har drukket for meget. Og til en far der bliver vred og afvisende, når du og din mor fortæller ham, at hans drikkeri er et problem for dig.
Det er godt og vigtigt, at du står ved dine egne følelser vedr. din fars alkoholproblemer – også selv om din far benægter og afviser, at du er ked af det og savner ham. Du skal vide, at ingen har ret til at sige, at dine følelser er forkerte – eller at du ikke føler, det du gør!
Du spørger om, hvad du skal gøre. Og jeg vil forsøge at svare dig, så godt jeg kan.
Det er en vanskelig situation, du befinder dig i, og det er forståeligt, hvis du føler dig forvirret og usikker, når din far siger, at det du oplever og føler ikke kan passe. Så kan man meget let blive bragt i tvivl og tro, at det er en selv, der er noget galt med. Men der er ikke noget galt med dig, din reaktion er både sund og helt normal.
Du skriver at din far altid er tarvelig, og at du kunne ønske dig, at dine forældre blev skilt, men på den anden side er du er ked af, at han ikke svarer dig, når du skriver til ham. Det er helt almindeligt, at man kan blive meget vred på den forældre, der drikker og opfører sig utilregneligt, men at man samtidig elsker ham og savner ham. Det kan føles meget forvirrende at rumme så store og vanskelige følelser på en gang.
Jeg kan læse, at du gennem længere tid har forsøgt at tale med din far om problemet, men at han afviser og benægter, at der er et problem. Ligesom han ikke vil acceptere, at du bliver trist og ked af det, fordi han drikker for meget.
Mange unge der kommer i TUBA oplever, at deres forældre benægter, at de har et alkoholproblem. Og for at kunne forsætte med at drikke, laver de sådan en slags logik for sig selv, der hedder, at når de nu ikke selv synes, der er et problem, så kan det heller ikke være et problem for deres børn.
Når ens forældre undlader at tage ansvaret for de problemer, der er i familien, så forsøger børnene ofte at løfte dette ansvar. Når jeg læser dit brev, så får jeg også fornemmelsen af, at du forsøger at tage et stort ansvar i jeres familie, både i forhold til at få din far til at stoppe med at drikke og i forhold til at dine forældre kommer op at skændes.
Jeg læser også, at du føler, at det er din skyld, at dine forældre skændes, men det kan aldrig være din skyld. Det er dine forældres valg og deres ansvar. Faktisk synes jeg, at du er meget modig, fordi du bliver ved med at italesætte det, du oplever, der er belastende og forkert i jeres familie.
Jeg får en fornemmelse af, at du føler dig magtesløs over for det, der foregår i jeres familie, og at du bare gerne vil have at alt skal være godt.
Men du kan desværre ikke bare få dine forældre til at ændre sig, hvis de ikke selv vil. Din far bliver nødt til selv at se i øjnene, at hans drikkeri er et problem, hvis han skal vælge at stoppe det.
Man kan ikke vide, om din far får denne indsigt, eller hvornår det sker. Så det er vigtigt, at du passer godt på dig selv, sådan som situationen er lige nu.
Jeg synes, at du allerede gøre en masse, der er sundt og godt for dig og din familie, nemlig at du udtrykker dig, om det du ser og føler. Du har udtrykt dig til dine forældre, og nu udtrykker du dig også her til Brevkassen. Det er ret sejt.
Hvis der er andre, du kunne tænke dig at dele dine bekymringer med f.eks. en veninde, en moster, en klasselærer eller andre, så vil du måske også kunne finde støtte hos dem, når du er ked af det. Hvis du har brug for at tale med andre unge, der er i samme situation som dig, så kan du kontakte den TUBA afdeling, der ligger nærmest din bopæl. Så vil de kunne hjælpe dig videre.
Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig en opskrift på, hvordan du kan få din far til at stoppe med at drikke for meget, og jeg ved, at rigtig mange børn i alkoholfamilier efterlyser en sådan opskrift. Men desværre findes den ikke, så det bedste råd jeg kan give dig er, at du passer godt på dig selv, i det der foregår.
Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at alt det der sker i din familie ikke er dit ansvar eller din skyld. Du er barnet i jeres familie, og det er dine forældres ansvar, at jeres familie fungerer og trives.
Du er meget velkommen til at skrive igen, hvis du har spørgsmål til det, jeg har skrevet, eller der er andet, du kommer i tanke om.
Jeg ønsker dig alt det bedste!
Kærlig hilsen Jytte