Hej TUBA
Min far har et alkoholmisbrug, og jeg vil tro at det har stået på on/off de sidste 14 år. Han drikker ikke hver dag og han passer sit arbejde.
Da jeg var yngre arbejdede min mor længe et par gange om ugen, så min far og jeg spiste selv. Det var typisk disse dage hvor han drak. Jeg vidste godt at det han gjorde, var forkert, men jeg sagde ikke noget til min mor for at ”beskytte” min far, og fordi jeg ikke ønskede at de skulle skændes.
Han har også nogle helbredsproblemer. For et par år siden fik han at vide at han havde haft to (forbigående?) blodpropper i hjertet, og at det med stor sandsynlighed var pga. hans alkoholforbrug.
For et par år siden var han indlagt på psykiatrisk afdeling, da han var selvmordstruet, men han blev hurtigt udskrevet igen. Han har også været indlagt på psykiatrisk afdeling efterfølgende, denne gang var det dog fordi han havde løjet om hvor god hans økonomi var, og nu kunne han ikke betale regningerne. Denne gang blev han ligeledes hurtigt udskrevet.
Jeg har i alle mine teenageår følt at jeg har været ”på vagt”. Jeg vidste at han f.eks. ofte løj om hvor han var eller hvor meget han havde drukket, så jeg prøvede altid at finde ud af om han fortalte sandheden. Nærmest dagligt prøvede jeg at finde ud af om han var kommet direkte hjem fra arbejde, eller om han havde været et sted henne og få et par øl. Jeg er flyttet hjemmefra nu, og det har givet mig en masse ro, men når jeg besøger mine forældre, er det dog svært ikke at hive op i de gamle vaner, og jeg prøver igen at finde ud af om han har drukket eller ej.
Jeg har flere gange fortalt ham hvordan jeg har det – både at jeg er bekymret for hans helbred, og at jeg er ked af at han lyver for mig. Hver gang virker han ked af det og/eller overrasket over at jeg har det sådan. Han siger at han er ked af det og at han nok skal ændre sig. Nogle gange er han startet i et behandlingsforløb hos sin egen læge, men efter nogle uger falder han fra og så er han tilbage i sit gamle mønster. Jeg er bange for at være ”for hård” ved ham, da han tidligere har været selvmordstruet. Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre? Jeg synes det er hårdt at sidde på sidelinjen og se en man holder af ødelægge sig selv på den måde, men det virker ikke som om han selv synes at han har et problem. Jeg snakker med både min mor og søster om det, men det stopper jo desværre ikke min fars alkoholmisbrug.
Svar:
Kære du.
Det er vigtigt for mig at fortælle dig, at det er så godt, at du rækker ud og skriver her til brevkassen. Det lyder til, at du går rundt med rigtig mange tanker og bekymringer i forhold til din far og hans misbrug. Som jeg læser dit brev, så kunne du godt tænke dig nogle råd til, hvordan du kan hjælpe ham, og hvordan du håndterer hans misbrug. Det vil jeg gerne komme med lidt bud på.
Du skriver, at du har oplevet mange svære ting med din far og med hans misbrug. At både hans fysiske og psykiske helbred er meget påvirket, og at du er rigtig bekymret for ham. Når jeg læser dit brev, er jeg ikke i tvivl om, at du har en stor omsorg for din far og ønsker ham alt det bedste. Jeg kan læse, at du har et brændende ønske om at hjælpe ham og støtte ham i at komme ud af sit misbrug. Jeg forestiller mig, at det må være udfordrende at have det sådan og så se din fars reaktioner, hvor han bliver ked af det, når du snakker med ham, for så derefter at opleve, at han ikke kan holde fast i sin afholdenhed. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at du må blive skuffet over ham – er det mon rigtigt tænkt af mig? Sådanne tanker og følelser ved jeg, at mange unge i TUBA kæmper med. Gad vide, om du mon snakker med nogen om alle de følelser, du har i forhold til din far og hans misbrug? Du nævner din mor – er hun mon en, du kan vende dig mod, når situationen med din far bliver svær? Eller en ven/veninde? En tante eller onkel? Det er rigtig vigtigt, at man har mennesker i sit liv, som man kan betro sig til, hvis man oplever, at livet gør ondt. Har du brug for at snakke med nogen, som ved noget om problematikken, er du altid velkommen til at bruge TUBAs chat eller SMS. Det kan du læse mere om her, hvis du vil.
Jeg vil også rigtig gerne sige til dig, at det ikke er dit ansvar at få din far til at stoppe med at drikke. Uanset, om man er voksen eller barn, er det den drikkendes ansvar at stoppe med at drikke. Jeg forestiller mig, at du er villig til at prøve alt, hvad du kan for at få misbruget til at stoppe – fordi du vil din far det bedste. Det er vores erfaring her i TUBA, at det at få den drikkende til at stoppe kræver, at den drikkende selv træffer beslutningen om at stoppe. Uanset hvor meget du ønsker det, skal din far selv vælge at stoppe med at drikke. Jeg ved godt, at det ikke ændrer på, at du gerne vil hjælpe ham, men jeg håber, at det kan få dig til at sænke skuldrene en smule og måske hjælpe dig til at vide, at det ikke er dit ansvar.
I forlængelse af det er det også vigtigt for mig at skrive, at det er helt okay, at du mærker efter, hvad der er rarest for dig i forhold til din relation til din far. Jeg ved ikke, om du går med overvejelser omkring, hvordan jeres relation skal være i fremtiden? Men uanset hvad er det vigtigt, at du ved, at det er okay at tænke over, hvordan/om du skal have kontakt med din far. Nogle unge har det bedst med stadig at være i kontakt med den drikkende. Nogle unge sætter grænser for, at de kun vil være i kontakt med den drikkende, når vedkommende er ædru. Andre igen vælger den drikkende fra i en periode eller permanent. Alle muligheder er helt i orden og fuldstændigt okay, hvis den føles rigtig for lige præcis dig. Så det vigtigste, du kan gøre, er at mærke efter og prøve at finde din vej i det. Den vej, som føles mest rigtig og tryg for dig. Hvad tænker du mon om det?
Du skriver også, at du er bange for at være “for hård” ved din far. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om du er for hård ved dig selv? Om du mon stiller meget høje krav til, at du skal være der for ham og hjælpe ham – måske mere end, hvad der faktisk er godt for dig? Det lyder til, at du tager et meget stort ansvar på dig, når du på den måde har følelsen af, at du skal passe på din far. Vi ved fra mange andre unge som dig, at det med at sætte grænser og sige fra over for den drikkende forælder, kan være noget af det allersværeste. Det er et af de emner, vi oftest også snakker om i vores terapiforløb med unge. Et terapiforløb i TUBA er gratis. Hvis du kunne forestille dig, at det kunne være noget for dig, så kan du læse mere om det her.
Du er altid velkommen til at skrive igen, hvis der er andet, du har brug for svar på. Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at du finder din egen vej!
De bedste hilsner
Maria, TUBA