Hej tuba.
Min far har sniffet siden jeg blev født…. Og da min mor og far blev skilt for cirka 7 år siden begyndte det hele.. Han fandt en ny kæreste..også begyndte han at drikke meget og var aldrig hjemme, jeg elsker min far virkelig højt, men kan ik klare det mer når jeg er hjemme hos ham er det ikke ham jeg er ser..jeg ser kun hans kone…og det er ik for at se hende jeg er der…
Ved virkelig ik helt hvad jeg skal gøre ved det her for han har mistet mine 2 storesøstre for nogle år siden med det samme problem..men syntes bare det er syndt for ham at han ikke ser os.. han har også lige meldt afbud til min konfirmation..den vil han ikke være med til…
hjælp
Svar:
Kære du
Øv, hvor er det ikke en rar situation du står i! Jeg kan godt forstå du ikke kan klare mere når din far ikke er der når du besøger ham og han nu også har meldt afbud til din konfirmation. Jeg bliver både ked af det og vred når jeg læser det, jeg kan slet ikke lide at din far vælger dig fra på den måde… har du det mon også lidt sådan?
Du skriver at du synes det er synd for din far at han ikke ser dig og dine søskende, som jeg læser det, er det din far selv der vælger at han ikke vil se jer. Det er ham selv der vælger at melde afbud til din konfirmation og det er ham selv der vælger ikke at være hjemme, når du er hos ham. Er det mon rigtig forstået?
Jeg synes i højere grad det er synd for dig og dine søskende at jeres far vælger jer fra som han gør. Det synes jeg ikke er okay.
Jeg forstår på dig at du synes det er rigtig hårdt at besøge din far, når han alligevel ikke er der og du kun ser hans kæreste, er det rigtigt forstået? Jeg tænker på om du har talt med din mor om det? I kunne måske snakke om, om du må blive hjemme hos din mor, hvis din far alligevel ikke er der? Det ville jeg mene er helt okay. I kan måske aftale med din far, at han ringer i de weekender, hvor han har tænkt sig at være hjemme og være sammen med dig? Jeg tænker bestemt at det er helt okay at du bliver hjemme hos din mor, de weekender hvor din far alligevel ikke er der, men det er selvfølgelig noget du skal aftale med din mor. Kunne du have mod på at tale med din mor om det?
Jeg kan godt forstå at du ikke ved, hvad du skal gøre. Jeg tænker på, om der overhovedet er noget du kan gøre, når din far vælger ikke at se dig? Det er svært for dig at stille noget op med synes jeg. Har du mon talte med dine to stresøstre om det? jeg forestiller mig at de har stået i præcis samme situation som dig og at det mæske kan give dig noget at tale med dem om, hvad de gjorde, da det var dem der stod der? Det er ikke sikkert at du har lyst til at gøre det samme som de gjorde, men det kan måske give nogle ideer at høre deres overvejelser og måske har I også nogle af de samme følelser omkring din far, som kunne være gode for jer at dele?
Det er hvad jeg lige kan komme på. Jeg ved godt at det ikke løser din situation. Den kan hverken du eller jeg desværre løse. Det kan kun din far, ved at vælge at opføre sig som en far og være sammen med dig når du er hos ham. Desværre vælger han noget andet. Det bedste du kan gøre tror jeg er, at beslutte dig for, hvordan du vil forholde dig til det. Vil du besøge ham når han alligevel ikke er hjemme?
Jeg sender dig et stort kram og håber du har mod på at tale med din mor om søskende om det.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA