I nat drømte jeg min far skød sig selv. Det var en meget visuel drøm. Det var meget voldsomt og det var mig der skubbede ham ud over kanten fordi jeg råbte af ham, at han ødelægger al ting. Folk i drømmen blev meget forargede over, at jeg var delvis lettet over, at han var død selvom jeg samtidig var ulykkelig. Jeg råbte af ham at jeg elsker ham men at han ødelægger jo al ting! For nyligt proklamerede min far at han nok ikke ville deltage til mit bryllup om 3 mdr. Min far er ‘deltidsalkoholiker’ og har altid opretholdt et job, men drukket aftener og weekender. Han har seriøse barndomstraumer som han ikke har bearbejdet. Men nu er det som om han helt har ændret karakter på sine ældre dage. Som om han er blevet alko dement. Han er på en måde ligeglad med os andre. Han siger, vi må tage ham som han er eller lade være. Jeg er ked af tanken om, at min far ikke er der mere for selv, hvis han kom til mit bryllup er det som om han ikke er min far som jeg husker ham længere. De seneste par år han han haft seriøse nedture hvor han har drukket sig helt ned og min mor, hans ekskone som i øvrigt er syg af cancer har samlet ham op hver gang. Flere gange har jeg ringet til politiet for at få dem til at kigge ud til ham fordi jeg troede han var død af druk eller selvmord. Han har taget en overdosis af piller én gang før. Det er som om, at alt dette overhovedet ikke betyder noget for ham som om det er bagateller og, at VI bare må tage os sammen og trække på skuldrene af hans adfærd. Lige for tiden har han en kæreste som måske er nr. 17 på 10 år som han virker glad nok for. Jeg sagde til ham, at jeg ikke så gerne så hende til brylluppet efter som han har en tendens til at skifte dem ud lidt ofte. Det blev han meget indigneret over og det var herefter han sagde at han havde overvejet at blive helt væk. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Efter den drøm/mareridt i nat så ved jeg ikke om jeg skal kontakte ham og rede trådene ud endnu engang fordi jeg er bange for jeg fortryder, at jeg har lukket kontakten, hvis han nu dør lige pludselig. Jeg ved bare ikke om jeg kan holde den overfladiske relation til min far ud for det er den efterhånden når vi har kontakt. Jeg er i vildrede. Jeg er sur, skuffet, ked af det, ligeglad, lettet, trist. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hjælp.
Svar:
Kære du
Hold da op – sikke et dilemma, du står i. Jeg kan virkelig godt forstå, at du føler, du er i vildrede og føler dig sur, skuffet, ked af det, ligeglad, lettet og trist på én og samme tid. Du fortæller, at du har sagt til din far, at du helst ser, at han ikke tager sin kæreste med til dit bryllup, da han har en tendens til at skifte sine kærester ud. Det har fået din far til at sige, at han overvejer at blive væk dit bryllup.
Som jeg læser dit brev, har du en masse blandede følelser omkring dette og er i tvivl om, hvad du skal gøre. På den ene side overvejer du at rede trådende ud med ham, fordi du er bange for at du vil fortryde, at du ikke fik redt trådene ud med ham, hvis han pludselig dør. På den anden side er du i tvivl, om du kan holde “den overfladiske relation” til din far ud. Jeg vil prøve at komme med inputs til dit dilemma.
Først og fremmest: jeg kan sagtens forstå, at du har svært ved at træffe et valg om, hvad du helst vil gøre. For dit dilemma har en masse nuancer, der gør, at en endelig “løsning” ikke bare ligger lige for. Jeg skriver ‘løsning’ i citationstegn, fordi ingen af dine opstillede muligheder vil løse alle problemerne; dit forhold til din far bliver måske ved med at være overfladisk, selvom du kontakter ham, og omvendt vil det måske heller ikke være en optimal situation at holde bryllup uden sin far. Derfor kan jeg godt forstå, at du i din drøm både var ulykkelig over at have mistet din far, samtidig med at du følte dig lettet.
Jeg tænker, om det kan være en idé at tænke kortsigtet i første omgang? Måske at starte med at tænke på dit bryllup og på, hvad du helst ser? Ser du helst, at du reder trådende ud med din far, lader ham tage sin nye kæreste med til brylluppet, og at du til gengæld får din far med til brylluppet? Eller ser du helst, at han ikke kommer med? Måske er der andre faktorer, som spiller ind på din afgørelse? Jeg ved, at mange unge i TUBA er bekymrede for store fester, fordi man er bange for, om den drikkende forælder drikker sig fuld og opfører sig pinligt – mon du også går med sådanne tanker?
Når jeg læser dit brev, får jeg et indtryk af, at du ikke blot er i tvivl om, hvorvidt din far skal med til dit bryllup, men også hvordan jeres relation fremadrettet skal være. Måske har brylluppet bare været det, som “triggede” det hele og fik dig til at overveje jeres fremtidige relation? Du skal vide, at dine mange tanker og ambivalente følelser, der er forbundet med din far, er meget typiske for pårørende til en misbruger – så du reagerer helt normalt. Mine erfaringer siger mig, at for mange pårørende kan disse mange tanker og følelser forårsage stress og endeløse bekymringer, hvilket nemt kommer til at påvirke hverdagen og de nære relationer i en negativ retning – mon du også kan nikke genkendende til dette?
Du fortæller, at din far er begyndt at sige, at I må tage ham som han er eller lade være. Jeg tolker det, som at han ikke er villig til at ændre sig. På dét punkt tænker jeg, at du ved, hvor du har ham; han lover ikke en masse ting, han ikke kan holde – f.eks. at han vil stoppe med at drikke og blive en mere nærværende far. Selvfølgelig har han ikke ret i, at det er bagateller – og selvfølgelig kan man ikke bare trække på skulderen, når man helt reelt har været bange for, at ens far enten har begået selvmord eller er død af druk. Så han har bestemt ikke ret i alt, hvad han siger. Men udsagnet om at I må tage ham eller lade være, giver dog et godt fingerpeg om, hvor han vil stå i en fremtidig relation; han er ikke klar til at stoppe med at drikke, og derfor vil han ikke have, at I skal prøve at få ham til at stoppe. Du vil derfor give dig selv en umulig opgave med en masse nederlag, hvis du går ind i relationen med henblik på at prøve at få ham til at stoppe – også selvom du gør det med de bedste intentioner og den største kærlighed.
Spørgsmålet er derfor, om du føler, at du kan rumme det? Kan du rumme en relation, hvor din far fortsætter, som han hidtil har gjort? Du kan selvfølgelig justere, hvor meget, du har lyst til at være en del af, og du kan prøve at være sammen med ham i situationer, hvor han ikke er alkoholpåvirket. Så du vil kunne gøre nogle tiltag, hvor du kan skåne dig selv mest muligt. Det vigtigste er, at du mærker efter, hvad du har brug for – hvad er dine behov i din relation med din far? Hvad ville der ske, hvis du valgt at droppe forbindelsen til ham – du kan evt. skrive de fordele og ulemper ned, der er forbundet med det. F.eks. skriver du, at du er bange for, at han skal dø. Nogle gange kan det være en hjælp at skrive disse svære tanker og følelser ned og turde tænke tanken til ende på, hvis det reelt set skete – hvordan ville det være for dig, hvis det skete en dag, hvor du ikke havde nogen kontakt med ham?
At droppe kontakten til din far behøver dog ikke at være et spørgsmål om enten eller. Jeg ved, at nogle vælger i første omgang at tage en pause fra den drikkende forælder for at se, hvordan det er – dette kunne måske også være en mulighed for dig? Dette er blot forslag til, hvad du kan gøre – hvad du vælger at gøre eller ikke at gøre, er selvfølgelig helt op til dig. Jeg vil minde dig om, at du er den vigtigste person i dit liv, så det er din opgave at tage vare og passe godt på dig selv. Dette er især vigtigt, hvis du skal kunne tage vare på andre – din kommende mand og evt. børn?
Din far har selv ansvaret for sit liv, og han bestemmer selv. Det tyder ikke på, at han er klar til at stoppe på nuværende tidspunkt. Du har ligeledes ansvaret for dit liv, og du bestemmer selv, hvor dine grænser er og hvad du vil stå model til – også selvom han er din far. Det er på ingen måde rart, at man ikke kan hjælpe og gøre noget for et menneske, man holder af. Det gør ondt at se en alkoholmisbruger behandle sig selv på en så destruktiv måde, og ja, det gør ondt, at man som pårørende ikke kan gøre noget.
Alt dette kan være en stor mundfuld – og det kan føles som en kæmpe byrde på skuldrene, hvis man ikke har nogle at snakke med. Du er ikke alene – i TUBA taler vi dagligt med unge, som er i gang med den samme eller en lignende proces. Så måske kunne et forløb hos TUBA også være noget for dig – der er både individuel- og gruppeterapi. Du kan se mere på https://tuba.dk/hjælp.
Du er også altid velkommen til at bruge vores chat, som er åben hver mandag, onsdag og torsdag kl. 18-21.
Jeg ved, at jeg nok ikke helt gav dig det svar, du havde håbet på. Men jeg håber, at jeg har givet dig nogle inputs, du kan bruge i dine overvejelser omkring din relation til din far. Ellers er du meget velkommen til at skrive ind til brevkassen igen.
De bedste hilsner
Mette Vittrup Sørensen, TUBA