Min far er alkoholiker. Jeg ved ikke præcis hvor lang tid han har været det, men jeg vil skyde på det udviklede sig da jeg var omkring 10 år. Ud over min fars alkohol problem, og mine forældres skilsmisse, er jeg vokset op i en meget velfungerende familie. Jeg har et ret godt forhold til min far, og jeg holder meget af at være sammen med ham når han er ædru. Han har været i behandling siden jeg var 18, men har tilbagefald ca. hvert halve år. Jeg er flyttet hjemmefra, men før det boede jeg fast hos ham (min bror boede hos min mor).
Jeg har det generelt set godt og har mange ting jeg nyder med mit liv. Men da jeg ringede til min far i dag kunne jeg tydeligt høre at han var beruset, og hvad der ellers var en god dag blev fulddstændig ødelagt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for på den ene side ender min far med at blive sort skygge der kan få hele min tilværelse til at virke håbløs. Men jeg elsker ham, han er en god mand og en god far.
Nogle gange har jeg bare løst til at ignorere ham fulstændig. Men jeg savner ham og har ikke lyst til at såre ham. Han har haft et svært liv, og er hverken ubehagelig eller upassende når han er fuld. Bare ked af det.
Jeg føler jeg fordet værre værd gang det sker og jeg kan se det samme ske for min mor, der bruger alt for meget energi og overskud på at håndterer hans problemer.
Hvad kan vi gøre?
Svar:
Kære du.
Mange tak for dit brev. Det lyder til at du står i en rigtig svær situation, og jeg synes det er godt at du har skrevet herind.
Du spørger i dit brev, hvad I kan gøre. Jeg kan desværre ikke svare, hvad I præcist skal gøre, men jeg vil rigtig gerne dele mine overvejelser og tanker med dig. Så håber jeg, at jeg svarer på det, du har brug for. Hvis jeg ikke gør det, så er du altid meget velkommen til at skrive igen.
Du skriver, at du holder meget af at være sammen med din far, når han er ædru, og at du savner og elsker ham. Du har uden tvivl en stor kærlighed til din far, samtidig med at du oplever at du får det værre, når han får sine tilbagefald. Jeg tænker, at det kan føles som en indre konflikt. Vi ved her i TUBA, at mange unge, der er vokset op med en forælder, der har et alkoholmisbrug kan have en følelse af ambivalens. Er det mon også den følelse, du mærker? En følelse af hele tiden at kunne se begge sider af personen. Både det svære som alkoholen er en del af og det gode, som du elsker og savner.
Det lyder til, at din fars alkoholproblem fylder meget. Hvor må det have været svært at ringe til ham i dag og høre, at han var beruset. Du skriver, at din dag blev helt ødelagt. Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvad du gjorde efter oplevelsen? Talte du mon med nogen om det? Nogle gange kan det hjælpe en til at føle sig mindre alene i det, når man deler sine tanker og følelser med andre. Der er desværre stadig meget tabu omkring alkoholmisbrug, og mange kan føle sig forkerte, hvis de fortæller, at deres forælder har et alkoholproblem. Men du er med til at bryde tabuet ved at skrive til os, og du er ikke forkert. Jeg synes du er modig.
Jeg bliver også nysgerrig på, om du har talt med din far om, hvordan det opleves for dig, når han drikker? Måske kunne du tale med ham om det, når han er ædru? Jeg skriver sådan, fordi jeg læser dit brev, som at I har en god relation til hinanden, når han ikke har sine tilbagefald. Hvis du vil snakke med ham om det, kan det være en god hjælp at have nogle stikord at støtte sig til eller have en, du er tryg ved, sammen med dig.
Det lyder også til, at du er bekymret for din mor. Jeg kommer til at tænke på, om dig og din mor mon snakker om, hvordan det påvirker jer? Måske oplever hun det på samme måde som dig? Jeg får samtidig også lyst til at fortælle dig, at mange unge fra hjem med alkoholproblemer kan komme til at tage et for stort ansvar på sig. Særligt i forhold til at være der for dem, de holder af, og som de gerne vil have har det godt. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil støtte dem og være der for dem. Samtidig er det vigtigt, at du passer på dig selv. Du er vigtig. Og det er også vigtigt, at du ved, at hverken dig eller din mor kan få din far til at stoppe med at drikke. Det lyder måske barskt, men hvis den drikkende skal stoppe med at drikke, så kræver det, at vedkommende selv træffer et valg om at stoppe. Jeg vil ikke tage modet fra dig, men samtidig vil jeg også gerne være realistisk sammen med dig.
Du skal vide, at der ikke er noget forkert og rigtigt valg, og at det er godt, at du rækker ud og beder om hjælp. Det vigtigste er, at du træffer det valg, der føles rigtigt for dig. Et rigtigt valg kan godt være et svært valg og indeholde smerte og afsavn.
Jeg ved, at det du fortæller om er noget, mange andre unge bruger terapi til at tale om. Du kan læse mere om det her https://tuba.dk/find-hjaelp/, hvis du tænker at det kunne give mening for dig. Jeg håber, du kunne have mod på at tale med nogen om det, om det så er i TUBA eller med nogen du kender.
Kærlig hilsen
Iben