Hej
Håber at I kan hjælpe mig.
Jeg er vokset op med en far som var/er alkoholiker. Alkoholiker ved jeg ikke om er den rigtige beskrivelse for det er ikke hver dag han drikker. Han har også altid passet hans arbejde.
I min barndom husker jeg det som, at det var mange dage i ugen, at han drak og i alt fald hver fredag viste jeg hvad der ville ske, og det var at så skulle der drikkes. Bliver dum i hovedet og mange gange diskutere og råbe af hinanden.
Jeg har også altid følt at han vil bestemme alt, men mest når han drak, var det særligt slemt!
Sjovt nok når han ikke drak, var han en person, der måske var lidt kedelig og ikke gad så meget. Men det var dejlig at der var ro! På de tidspunkter hvor han ikke drak, var/er han en forstående far der godt vil lytte. Men jeg har aldrig ture snakke med ham om problemet, altså at han drikker.
Min mor har mange gange snakket med min bror og jeg om problemet. Vi har tit snakket om at han er en godt menneske og helt sikker er han det, han vil alle det godt. Der er dog en person spaltning i ham, for når han drikker for meget er han slet ikke sig selv.
I dag som voksen har jeg fundet en vidunderlig kone og har fået en dejlig datter. Min kone kan ikke så godt med min far. Dette pga. at hun igennem tiden har oplevet denne person spaltning. Hun er flere gange blevet kaldt dumme ting.
Jeg har lært at leve med hans person spaltning, altså forstået på den måde, at jeg fortrænger det når han er sådan. Han er jo god igen i morgen. Måske var det bedre at konfrontere ham med problemer?
Min kone kan ikke fortrænge det, og siger at jeg skal sige noget til min far. Jeg siger til hende, at hun bare skal sige noget til ham, men det vil hun ikke. Jeg har nok den opfattelse, at det er bagateller det der sker, men nok fordi jeg selv fortrænger det?
Det er så svært for min at skulle sige noget til min far, men jeg tror at jeg bliver nød til det, for jeg og min kone diskutere det meget. Det er ikke godt for vores ægteskab!
Hvad skal jeg gøre?
Et andet problem er også, at jeg i min barndom ikke har haft så mange venner og ikke har villet åbne mig for nogen. Jeg vil helst ikke fortælle nogen noget om mine nære førelser. Jeg har ikke villet tage venner med hjem fordi min far drak.
Det er også problematik i dag, da jeg ikke fortæller om og udtrykker mine helt nære førelser for min kone. Kan det også have noget at gøre med min barndom?
Svar:
Kære du
Hvor er det godt at høre, at du har fundet en vidunderlig kone og fået en dejlig datter, på trods af en svær fortid.
Du spørger om, om det er en idé at konfrontere din far med problemerne, og jeg skal svare dig så godt, jeg kan. Jeg får særligt øje på, at du skriver, at det ikke er godt for dit ægteskab, at din far drikker. Det er jo rigtig ærgerligt, når du nu er så glad for din kone. Jeg kan godt forstå, at din kone ikke bryder sig om at blive kaldt grimme ting af din far – hun er jo ikke vokset op med ham, så hun har ikke lært, hvordan man sorterer det grimme fra, som du har. Han lyder til at være en rigtig rar mand, når han ikke er påvirket, så mit forslag vil være at snakke med ham alene, når han ikke er påvirket – måske du i forvejen kender hans rutiner, og ved, hvornår på dagen/i ugen han ikke er påvirket, og kan invitere ham til en snak der? Jeg kan godt forstå, du synes, at det er rigtig svært at tage snakken med ham, men jeg tror, at det vil være en stor hjælp for dit ægteskab. Det kan godt være, at din far ikke stopper med at drikke efter jeres samtale, men det vil i hvert fald give din kone et indtryk af, at du har forsvaret hende og er på hendes side – dét i sig selv tror jeg vil være godt for jeres ægteskab. Måske vil du og din far kunne lave en aftale om, at han ikke drikker, når din kone og dig mødes med ham? På den måde vil I undgå at din far kommer til at kalde din kone grimme ting igen, og det vil måske gøre deres forhold bedre. Hvis du tænker, at det er helt udelukket for dig, at snakke med din far om det, vil et brev måske være et godt alternativ?
Yderligere bemærker jeg, at du skriver, at du fortrænger problemet, og det lyder ikke som en sund løsning. Så samtalen med din far vil i hvert fald være en måde at håndtere problemet på, i stedet for at fortrænge det. Jeg tænker derfor, det er vigtigt, at du får fortalt din far, hvordan det påvirker dig, når han drikker – hvad end det så er gennem en samtale, eller i et brev.
Du skriver, at du mange gange har snakket med din mor og bror om problemet, men da jeg kun kan læse, at I har snakket om, at han er et godt menneske, som vil alle andre det godt, får det mig til at tænke på, om I har haft en dybere samtale, hvor I har snakket ærligt om, hvordan det har påvirket jer? Eller om I måske i stedet er kommet til at tage ham lidt i forsvar? I så fald vil det for mig give god mening, at du har svært ved at fortælle og udtrykke dine nære følelser for eksempelvis din kone. Jeg ved, at det er ret almindeligt at have svært ved at udtrykke sine følelser, hvis man er vokset op med en drikkende forældre, da man tit har skullet tage hensyn til andre, og været vant til at ”skubbe” sig selv i baggrunden.
Mit råd vil derfor være, at invitere din far til en kop kaffe, så du kan fortælle ham, hvordan hans drikkeri påvirker dig. Det tror jeg, vil være en god start på et bedre forhold mellem din kone og din far, samtidig med at det vil træne dig i at fortælle og udtrykke dine følelser.
Jeg håber, du kan bruge mit svar, selvom jeg godt ved, at det er svært at tage hul på samtalen.
De bedste hilsner
Mette, TUBA